Lokal påvirkning af Den Kolde Krig

Udviklingen af ​​atombomben ændrede dramatisk dansk territorialforsvar under den kolde krig. National overlevelse og bevarelse af statens suverænitet blev et vigtigt mål. Der blev etableret et omfattende civilforsvarssystem med beskyttelsesrum, akuthospitaler, depoter, flygtningelejre og kommandocentraler.

Denne civile forsvarsinfrastruktur var et praktisk forsøg på at beskytte civile mod en forventet 3. verdenskrig. Målene var ambitiøse, men vi ved ikke, i hvor høj grad de blev realiseret, endsige hvordan beskyttelsesforanstaltningerne påvirkede lokalmiljøet. I dag er bekymringen for den offentlige sikkerhed vendt tilbage på grund af krigen i Ukraine. Hvilken lære kan man drage af tidligere årtier, hvor frygten for nuklear konfrontation formede hverdagen?

Dette projekt har til formål at foreslå nye måder at forstå den lokale påvirkning af Den Kolde Krig og fremme den nyeste koldkrigshistorie ved at gennemføre en undersøgelse af civilforsvarsbyggerier i Aarhus, særligt beskyttelsesrum. I projektet kombineres computeriserede værktøjer og metoder med tæt analyse af historiske kilder for at undersøge, hvor mange beskyttelsesrum der blev bygget, hvornår, hvor og hvorfor, hvordan de formede byrummet samt test af beskyttelsesrumssystemet i en simuleret nødsituation.

MELICA skaber et offentligt tilgængeligt, maskinlæseligt digitalt arkiv, der letter fremtidig forskning og undervisning og gør et yderst relevant videnskabeligt emne tilgængeligt for offentligheden.

Aarhus Stadsarkiv medvirker til digitalisering og key word-registrering og tekstgenkendelse.

Projektet er finansieret af Augustinus Fonden og løber 2024-2026.

Foto: Børge Andre Venge, 1962

[Historie-online.dk, den 30. april 2024]