Massegrav fundet midt i Aalborg
Under arbejdet med at nedlægge kloakrør i Tiendeladen i det centrale Aalborg, er man formentlig stødt på et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien. En del af en større massegrav er nemlig dukket frem, og ifølge arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum er der efter al sandsynlighed tale om faldne fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg under Grevens Fejde i 1534.
Skeletternes indbyrdes placering viser, at de døde er lagt i graven med stor hast, og foreløbige undersøgelser viser desuden, at det udelukkende er mænd, og at der er tale om mennesker dræbt under særdeles voldsomme omstændigheder.
”Skeletterne ligger helt klart som de lå, da de blev lagt i massegraven, og man kan tydeligt se, at de netop bare er lagt ned i hullet ovenpå hinanden i stort hastværk. En af de døde ligger med hovedet løftet, og det har formentlig ligget på hullets kant, da massegraven blev gravet,” siger arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Kenneth Nielsen, der er udgravningsleder på fundet.
Det er ikke bare ved første øjekast, at det ligner en massegrav fra en kamphandling. Samtlige skeletter har ifølge Kenneth Nielsen voldsomme hugskader, som efter alt at dømme stammer fra kamp umiddelbart før deres død. At de døde for eksempel skulle stamme fra en større sygdomsepidemi kan derfor afvises.
Stammer formentlig fra Grevens Fejde
Den kamphandling, der umiddelbart kan peges på, er feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg tidligt om morgen den 18. december 1534.
Stormen på Aalborg var en af mange krigshandlinger, der fandt sted under borgerkrigen Grevens Fejde (1534-36). Under denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for kong Christian 3., mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian 2.
Forhistorien til Johan Rantzaus angreb var den, at Skipper Clement i september 1534 havde indtaget Aalborg fra søsiden og havde holdt byen frem til december, hvor hans bondehær og byens borgere tabte den til Johan Rantzaus lejetropper.
Fundet af massegraven er gjort på det område, hvor den daværende kirkegård til den nu nedlagte Skt. Peders Kirke lå. Og en del af angrebet på Aalborgs befæstning den 18. december 1534 fandt netop sted ved Skt. Peders kirkegård, og kirken selv blev så beskadiget under kampene, at den i 1542 blev revet ned.
Det er derfor sandsynligt, at den fundne massegrav stammer fra netop dette slag.
Man ved fra skriftlige kilder, at angrebet den 18. december 1534 var voldsomt med mange hundrede dræbte, og selvom den fundne massegrav kun er et udsnit af en større, og kun indeholder 10 individer, så viser skeletterne med al tydelighed den voldsomhed og brutalitet, som der må være gået forud for gravlæggelsen.
Arkæolog Kenneth Nielsen vurderer, at slagmarken, hvor de fundne mennesker er faldet, formentlig har været i umiddelbar nærhed.
”Det har handlet om at få ligene væk hurtigst muligt for blandt andet at undgå sygdomsepidemier. Man kan sagtens forestille sig, at de lokale folk i datidens Aalborg er blevet tvunget til at grave huller, hvor de døde så, umiddelbart efter kampene var ovre, er blevet lagt ned i,” siger han og fortsætter:
”Et af skeletterne ligger, så man nærmest kan se, hvordan man har haft fat under armene og i benene, da den døde er lagt i graven.”
En del af et større fund
Det aktuelle hul, hvor dele af en massegrav er fundet, skal også ses i lyset at, at der allerede i 2014 lige ved siden af blev fundet tilsvarende skeletter med voldsomme hugskader, som også lå gravlagt oveni hinanden.
Dengang viste blandt andet dna-analyser af 18 individer, at der var tale om lokale, nordjyske borgere, og at skeletterne kunne dateres til omkring det tidspunkt, hvor stormen på Aalborg fandt sted.
Sammenholdt med placeringen af fundet, kunne man derfor med en vis sikkerhed konkludere, at der var tale om faldne, der kæmpede på Skipper Clements side for at forsvare Aalborg mod Johan Rantzaus hær af tyske lejesoldater under slaget i 1534, da det netop var lokale bønder, som kæmpede på Skipper Clements side.
Placeringen af det aktuelle fund gør, at der uden tvivl er tale om samme massegrav som i 2014, og at der dermed er tale om faldne fra stormen på Aalborg i 1534.
Skeletterne vil nu blive pillet op af jorden, og kommende antropologiske undersøgelser, kulstof-14-dateringer og dna-analyser vil derfor formentlig bringe os endnu mere viden om dette dramatiske slag i ikke bare Aalborgs historie, men i Danmarks historie.
Og fundet kunne ikke passe bedre. I foråret 2020 åbner Aalborg Historiske Museum nemlig en ny oprørs-udstilling, hvor stormen på Aalborg den 18. december 1534 får en afgørende plads. Den viden, som fundet af massegraven giver, vil derfor allerede næste år kunne opleves på museet – kun et stenkast fra der, hvor slaget fandt sted, og hvor massegraven er fundet.
[Historie-online.dk, den 23. april 2019]
