Menu
Forrige artikel

Moesgaard Vikingetræf 2019

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4974

 

Markedspladsen er åben for gæster fra kl 10:00 til kl 17:00

Fredag 26. juli

Showmarken

Kl. 11:30- 12:30

Nordiske lege til hest. Der dystes i følgende discipliner:

- 4-gængerstafet: Ud over skridt, trav og galop kan den islandske hest også tølte.
- Øltølt: Tølt er en gangart, hvor hesten kun har et ben i jorden ad gangen. Yderst behageligt for rytteren, og man skulle efter sigende kunne ride med et fyldt ølkrus i hånden.
- Håndhesteridning: I vikingetiden var det nødvendigt med pakheste og friske rideheste. De betød at en rytter ofte måtte have to eller flere heste med sig, når store afstande skulle krydses.

Kl. 13:00-13:30

Bueskydning fra hesteryg: Mellem Aarhus og Skanderborg har man fundet en pragtgrav- Jarlen fra Fregerslev. Hesten i gravens udstyr var smykket med guld og sølv, og pilene i koggeret beviklet med sølvtråd. Ryttergrave med bue og pil er dog set før, så vikingerne har nok mestret den svære kunst at skyde med bue fra en hest i fart.

Ved kroen

kl 10:30, kl 13:30 og 15:30

Rejs tilbage i tiden med skjaldene fra Virelai!

På vikingetræffende kan du opleve fortællinger sat til musik, seidsang for børn og voksne, dans og runernes mysterier.
Du kan møde Virelai på torvet ved kroen kl 10:30, kl 13:30 og 15:30
Ganske som i kongens storhal, hvor de bedste digtere og musikere underholdt, tager Virelai dig med til en verden af myter og musik.

Ved mjødbaren:

Gjaldulei er et vikingemusikprojekt, der laver rekonstruktioner af vikingetidens musik baseret på forskning. Vi giver bud på, hvordan musikken har lydt i hverdagen, ved ritualer, krig og fest, og giver sagaernes tekster og skjaldekunsten musikalsk liv! Musikken komponeres og fremføres på instrumenter som har eksisteret i vikingetiden, for at genskabe klangen og stemningen fra det gamle nord.

Ved Gravhøjen

kl 11:00 og 14:00

Instrumentmagerens Kone synger, spiller og fortæller om vikingetidens musik og instrumenter. Kom og hør fordum tiders klang

I skoven

Kl 11:00-14:00

"Muster” i skoven: Krigerne er ved at forberede sig til det store slag. Der lægges sidste hånd på teknik, våben gennemgås og alle krigere mødes til kamptræning. Når dages træning er afsluttet, bliver de 500 krigere opdelt i 2 hære som vil konkurrere lørdag og søndag.
OBS: Træning på skovmarken kan være voldsom. Vi anbefaler stærkt, at man holder sig bag den markerede afspærring og følger sikkerhedspersonalets anvisninger.

 

Lørdag 27. og søndag 28. juli

Showmarken

Kl. 10:30-11:30

Nordiske lege til hest. Der dystes i følgende discipliner:

- 4-gængerstafet: Ud over skridt, trav og galop kan den islandske hest også tølte.
- Øltølt: Tølt er en gangart, hvor hesten kun har et ben i jorden ad gangen. Yderst behageligt for rytteren, og man skulle efter sigende kunne ride med et fyldt ølkrus i hånden.
- Håndhesteridning: I vikingetiden var det nødvendigt med pakheste og friske rideheste. De betød at en rytter ofte måtte have to eller flere heste med sig, når store afstande skulle krydses.


12:00 SLAGET

To hære mødes. En kan skåle i sejres sødme, en anden må tømme nederlaget bitre bæger. På Moesgaard er kampene ikke aftalt på forhånd, men er kendt i verden som ”WM i Viking”. Det afsluttes med ”Cirklen”- kriger mod kriger til kun én sejrende står tilbage


Kl. 13:30

Ulfhilds saga. En saga, der kunne have været.
- Ulfhilds saga opføres af vikingetræffets hestefolk på den store mark.
Her kan du opleve sagaens høvdinge dyste om Ulfhild den fagres
ære.

15:00 Slaget II

Vil den slagne hær rejse sig af asken? Kan sejrherren holde skansen? De to sider lader våbnene afgøre sagen og der bliver kæmpet til sidste mand.

16:00 – 16:30

Bueskydning fra hesteryg: Mellem Aarhus og Skanderborg har man fundet en pragtgrav- Jarlen fra Fregerslev. Hesten i gravens udstyr var smykket med guld og sølv, og pilene i koggeret beviklet med sølvtråd. Ryttergrave med bue og pil er dog set før, så vikingerne har nok mestret den svære kunst at skyde med bue fra en hest i fart. 
På Stranden, ved kroen og Gravhøjen:

Hele dagen på stranden:

Buebanen holder åben og Molsvikingerne på stranden (følg skiltet) laver vikingeaktiviteter for de yngre.

Musik:

Gjaldulei er et vikingemusikprojekt, der laver rekonstruktioner af vikingetidens musik baseret på forskning. Vi giver bud på, hvordan musikken har lydt i hverdagen, ved ritualer, krig og fest, og giver sagaernes tekster og skjaldekunsten musikalsk liv! Musikken komponeres og fremføres på instrumenter som har eksisteret i vikingetiden, for at genskabe klangen og stemningen fra det gamle nord.

Kroen: kl 11:00 Vikingebandet Ramashang Spiller op til Dans- der bliver gang i den, så medbring dansesko.

Ved Gravhøjen: kl 11:00 Instrumentmagerens Kone synger, spiller og fortæller om vikingetidens musik og instrumenter. Kom og hør fordum tiders klang.

Kroen: Kl 13: Ramashang er aldrig trætte, der er liv og musik i kroen.

Ved Gravhøjen: kl 15:30 Instrumentmagerens Kone synger, spiller og fortæller om vikingetidens musik og instrumenter.

Kroen: kl 16:00 Ramashang takker af og spiller op til den sidste dans.

kl 17:00
Markedet lukker for publikum.

Se MoMus hjemmeside

[Historie-online.dk, den 22. juli 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 19: Antwerpen
Museum Odense
Rasmus Malling-Hansen - Historiens Aktører nr. 43