Museum på Rejsen 17: Linnémuseet, Uppsala

Naturhistoriske museer er næsten altid en succesoplevelse for familier med børn. De tider er for længst forbi, hvor naturhistorien blev præsenteret i store skabe fyldt med talrige arter af udstoppede fugle og andre dyrearter i glasbeholdere med formalin. Det er helt andre virkemidler, ofte avanceret teknologi, som bruges for at bringe os tæt på naturens mange mysterier og fænomener, og det lykkes heldigvis ofte at forklare de sammenhænge, som er i naturen og tillige konsekvenserne, hvis vi mennesker bringer det økologiske system ud af balance.  Man taler i dag højt om truede arter, og den samme tale høres i øvrigt også fra de zoologiske haver.

At kende arterne og naturens artsrigdom er grundlaget for vor botanisk og zoologiske viden. I den sag er der en svensker som træder frem som en af naturvidenskabens største personligheder. Hans navn er Carl von Linné og han har sit eget vidunderlige museum i Svartbäcksgatan 27 i Uppsala. 

Carl Linnaeus, senere adlet von Linné, blev født i Råshult i Småland i 1707. Han var præstesøn og studerede først i Lund og siden på universitetet i Uppsala, hvor han i 1741 blev professor i medicin og naturhistorie. Inden da foretog han en studierejse til Holland for at blive medicinsk doktor. Som noget nyt i forskningens verden rejste Linné rundt i Sverige og beskrev i dagbøger de forskellige steders natur og befolkning. Han indsamlede i stor stil oplysninger om planter og dyr. Naturen skulle udforskes, og det lod sig ikke gøre fra et skrivebord. Linné var uhyre produktiv. Han skrev 70 bøger og 300 videnskabelige afhandlinger.

Hans største præstation var indføringen af en biologisk klassifikation, hvor arter blev klassificeres efter fælles kendetegn. Hertil kom udarbejdelse af en videnskabelig nomenklatur. Linné skrev værket ”Systema Naturae” i 1735. Heri opdelte han naturen i tre riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Og for at skabe system i vor viden brugte han fem kategorier : klasse, orden, slægt, art og varietet. Hver art fik et latinsk navn med to ord, hvoraf det første refererede til slægten, det andet til arten. Det videnskabelige artsnavn for grønbroget tudse er således ”Bufo viridis”. Linné placerede mennesket i samme orden, primates, som aberne, hvilket vakte opstandelse, og den katolske kirke kritiserede Linnés system. Linné havde ikke en udviklingsteori. Den blev langt senere fremsat af Charles Darwin i "The Origin of Species". Linné mente, at alle arter var Guds skaberværk.

Hvis man vil tættere på Linné, hans liv og arbejde, så må man ubetinget begive sig til Uppsala, for her boede og virkede han i mange år, og her er på forunderlig vis hans bolig med ejendele bevaret.

Uppsala er en rejse værd af flere grunde, f.eks. for at se universitetet og domkirken. Ikke langt fra domkirken ligger Linnémuseet i Svartbäcksgatan. Uppsala har meget nyere boligbyggeri, men Svartbäcksgatan har et gadestykke i den gamle udgave med gule og grå sten- og træhuse i to etager og med små butikker, bl.a. et hyggeligt konditori. På et gadehjørne i denne gade ligger Linnéhuset. Adgangen til museet er via en dør i det lange plankeværk ind til haven.

Linnés hus i Uppsala, wikipedia

Linnés hus er et træhus opført i 1693 som bolig for en universitetsprofessor, og det var i den egenskab, at han og hans familie i 1743 flyttede ind i huset efter en større nødvendig ombygning. Til huset hørte en botanisk have, som blev brugt til undervisning af studenterne. Linné, som havde studeret havebrug i Holland, anlagde en ny botanisk have, da den gamle var groet til.

I haven ligger et toetagers gult hus med blå småsprossede vinduer. Her møder man som gæst den hverdag som Linné levede i i midten af 1700-tallet. Det er et lyst, rummeligt hus med 13 værelser fordelt på to etager og øverst loftskamre. Nederst i boligen ligger familiens stuer, soveværelser og køkken. Her regerede hustruen Sara Lisa og børneflokken. Første sal var professorens domæne, hvor der findes en foredragssal, bibliotek, arbejdsværelse og et kabinet til indsamlede studiegenstande.  Linné skrev fra sit arbejdsværelse til videnskabsmænd i mange lande og modtog selv mange breve og pakker med frø og konserverede dyr.

Foredragssalen i Linnés hus. På væggen hænger portrættet af ham i samisk dragt

Som underviser var Linné meget populær. Han var ikke præget af tidens akademiske sprogforbistring og åndshovmod, men var ligefrem og præcis i sin tale og formulering, hvilket også fremgår i hans udgivne rejsedagbøger.

Blandt de mange genstande i boligen er et portræt af Linné i samisk klædedragt malt i Holland, hans skrivebord og en sølvskål, som brugtes til opbevaring af jordbær i sæsonen. Professoren led på sine ældre dage af gigt og mente at indtagelse af jordbær hjalp ham. Et herbariumskab, et insektskab og et naturalieskab står i kabinettet. Hjemmet var gæstfrit, så linnedforrådet med duge og servietter var stort. Også et teservice med blomsterbemaling Linnaea borealis er bevaret.

Linné var oplysningsmand, og da kongen, dronningen og kronprinsen i 1759 besøgte universitetet i Uppsala, udtalte professoren, at uden videnskaben ville nisser, vætter og trolde gemme sig i alle buske og spøgelser og hekse sværme om os som fluer. Videnskaben lader os se med klare øjne og høre med åbne ører... men for at videnskaben kan drives med succes, fordres det, at den bliver støttet af den ædle frihed...

Hvad er forklaringen på at vi i dag kan gå rundt i Linnés bolig og se hans indbo? Han døde i 1778 og huset blev tjenestebolig for andre af universitetets ansatte - sidst komponisten Hugo Alfvén, som danske Marie Krøjer forelskede sig i og flyttede ind hos. Men i 1917 dannedes et Linné-selskab, som ville skabe et museum. Store indsamlinger og pengegaver gjorde det muligt at genskabe såvel boligen som hele den botaniske have med orangeriet. Blandt medlemmerne i selskabet var efterkommere af Carl von Linné. Disse skænkede diverse overleveret indbo til det museum, som blev åbnet i 1937. Boopgørelsen efter Linnés død gav mange nøjagtige oplysninger om indretningen.

Da der var gået svamp i Marie Krøjers badeværelse blev gulvet brækket op og her fandt man Linnés notesbog fra Lapland, en samisk sko, slidte damesko, et rejsesolur, en pakke med frø, ituslået kinesisk porcelæn m.m. På det seneste er rekonstruerede håndmalede tapeter opsat i fem af rummene, en bemærkelsesværdig konserveringsfaglig præstation.

Plan over den botaniske have, som den så ud i Linnés tid

Haven med orangeriet er genskabt, hvilket lod sig gøre takket være Linnés detaljerede kort og fortegnelser over væksterne. Linné fik overtalt en hollandsk gartner, Dietrich Nietzel, til at komme til Sverige. Med ham fik universitetet en dygtig "trädgårdsmästare" og sammen skabte de to en enestående værdifuld botanisk have med over 3000 plantearter.

Linnés bolig og have er eksempler på ægte seværdigheder og på hvordan betydningsfulde vidensfremskridt formidles på en vedkommende måde. Vor egen H.C. Ørsted kunne have fortjent samme opmærksomhed, som den Linné har fået. Næste år er det 200 år siden, han påviste elektromagnetismen. Naturvidenskabens pionerer er værd at huske på.

Ole Mortensøn

[Historie-online.dk, den 28. august 2019]