Museum på Rejsen 44: Hong Kong

Under besøg i metropolen Hong Kong havde vi fundet en lidt usædvanlig overnatning, en kahyt i en båd opankret i en havn på sydkysten af Hong Kong Island. Boligpriser og derfor også hotelpriser i Hong Kong er skyhøje.  På vej til havnen fik vi en snak med taxichaufføren. I Hong Kong taler de fleste engelsk. ”Vi bruger for meget og tænker for lidt på de kommende generationer”, sagde han og tilføjede: ”Vi lever i et verdenssamfund. Vi må forstå og respektere hinanden og ikke føre krige”. Vi nåede havnen og fik prajet en lille motorsampan, som efter nogen søgen fandt frem til den båd, vi skulle overnatte i. Vi kiggede lidt på stjernerne og gik til køjs. Næste morgen indtog vi morgenmaden i bådens cockpit og nød udsigten, så på de mange ankerliggere og kiggede ind på land. Her kom en mand ud på en bådebro med en trillebør. Den var fyldt med lysstofrør, som han et for et slog i stykker, og derefter hældte han det hele i havet! Der er tydeligvis stærkt divergerende meninger - også i Hong Kong - om hvordan vi skal behandle vore omgivelser og nok også hinanden.

Af sted gik det på opdagelse. Ind på land og med bus ind til Hong Kongs centrale bydel, hvor vi stod af på "Exchange Terminal", og herfra gik vi hen til ”Peak Train”, en kabelbane, som fører til toppen af bjerget Mount Victoria. Man skal have god tålmodighed, for køen er lang og det tager sin tid, inden man kan komme med en vogn op. På toppen af bjerget er en mængde butikker, men det er udsigten, det gælder. Den dag vi kom, var det let diset, måske et resultat af millionbyens uddunstninger. Alligevel er det en imponerende udsigt over byen og de nærliggende øer. Dernæst besøgte vi ”Botanical Garden”, en oase midt i city. Herhen går de, som ønsker lidt fred og grønt. Det kan man have brug for i city, hvor der er højhuse, smalle gader, fuldt drøn på butikker, trafik og menneskestrømmen. Det er anstrengende at færdes i sådant et menneskemylder, og der puffes uundgåeliget.

Udsigt fra Mount Victoria over Hong Kong city. foto om

Færgen over til Kowloon, ”Star Ferry”, er næsten ikonisk. I dag har metro og to tunneller overtaget det meste af trafikken.  I Kowloon er der jernbanestation, færgehavn til fastlandet og templer og mange markeder, eksempelvis "Ladies Market", "Jade Market", "Flower Market" og "Goldfish Market". I Tin Hau Templet, et taoistisk tempel, købte folk, som ofrede til guderne, røgelsespinde og røgelsesspiraler. De blev hængt op i templet og tændt. Man kunne også trække nogle sedler og bagefter få en person, en ”fortune teller”, til at udlægge teksten.

Røgelsesspiraler i et taoistisk tempel i Kowloon. foto om

Kineserne er glade for dyr, og på guldfiskemarkedet kunne man købe akvariefisk, som blev solgt i vandfyldte plastikposer. Også sangfugle i bittesmå bure kunne købes. På søndage kan man se kinesiske mænd, som med fugleburet tager til et mødested for fuglevenner. Her hænger man fugleburene op i træerne, så den kære fugl kan synge sammen med andre fugle, og man viser stolt sin fugl frem og benytter lejligheden til en snak mand og mand imellem. Ved gademarkederne er mange restauranter, og hvor kineserne spiser, kan man roligt sætte sig ind. Man kan bede om kniv og gaffel, for det er svært at spise med pinde. Kineserne spiser efter skovlemetoden. Man spiser godt og billigt ved gadekøkkener. Går man derimod på turistrestaurant risikerer man at blive præsenteret for dyr og ikke særlig god mad. 

Guldfisk til salg i Mong Kok. foto om

Kowloon har også adskillige museer og et af dem er "Hong Kong Museum of History". Det har hjemme i en stor moderne hangarlignende bygning, indrettet i 1998, og museet giver en udmærket fremstilling af Hong Kongs omtumlede historie. 7.000 kvadratmeter i to etager er museets areal, og udstillingen er fordelt på otte gallerier. Her er dioramaer samt brug af multimedier og særlige lyd- og lyseffekter. Udstillingen dækker hele perioden fra den fjerneste fortid til 1997, da Hong Kong igen blev genforenet med Kina.

Arkæologiske udgravninger viser menneskelige aktiviteter i Hong Kong i yngre stenalder, for 6000 år siden. Sammen med de fundne genstande af bronce, sten og ler er lavet nogle dioramaer, der viser stenalderfolkene i forskellige aktiviteter relateret til dagliglivet. Under Song dynastiet slog nordfra kommende kinesere sig ned i områder i Sydkina og ved Perlefloden bl.a. Hong Kong. Songdynastiet var præget af stor udvikling både industrielt, kommercielt og kulturelt, og folkene nordfra bragte viden med sig. Under de efterfølgende dynastier frem til Qing fortsatte udviklingen af Hong Kong.

Fra udstillingen om det forhistoriske Hong Kong. wikimedia commons

Folkekulturen har et helt galleri, hvor gæsten møder de fire oprindelige folkegrupper i Hong Kong. En af dem var ”sea dwellers”, bådfolk som levede hele livet på vandet i det store floddelta, som Perlefloden, "Zhujiang", danner, og de kom kun i land for at hente fornødenheder. En junke 1:1 er opstillet, og man kan gå om bord og se hvordan bådfolkene levede. Hong Kong og omegn var i 1800-tallet hjemsøgt af sørøvere, som med deres junker overfaldt handelsskibe. Det sket også for Faaborg briggen ”Dannevirke” i 1866 for udgående i ballast fra Hong Kong. Sørøverne benyttede massevis af stinkpotter med svovl og krudt, som de antændte og kastede om bord i handelsskibene og dermed tvang besætningen til at retirere op i rigningen. Når de giftige svovldampe havde lagt sig, sværmede sørøverne om bord, og de plyndrede skibet for alt af værdi, til og med besætningens tøj stal de. Men som regel slap besætningen med livet i behold. Det gjorde søfolkene i ”Dannevirke” heldigvis. 

Moderne motorjunke beregnet til udflugt med passagerer. foto om

Hong Kongs fortræffelige naturhavn blev benyttet af de udenlandske skibe, som handlede på Kina. De engelske købmænd fandt en glimrende handel ved at eksportere opium fra Indien til Kina, en handel som voksede stærkt i 1820-erne. De kinesiske myndigheder så med bekymring på de helbredsmæssige og sociale følger af opiumshandlen og søgte at bekæmpe den. Et voksende antal kinesere blev forfaldne til nydelsen af opium, et narkotikum, som til syvende og sidst ødelægger narkomanen. Den kinesiske kejsers embedsmand beslaglage derfor opium i Canton og brændte det ulovligt importerede stof. Købmændene forsvandt, men de vendte tilbage med krigsskibe. Storbritannien erklærede Kina krig, fordi landet havde fornærmet britiske undersåtter og ødelagt britisk ejendom! De engelske krigsskibe tvang Canton til overgivelse og udbetaling af skadeserstatning og fortsatte nordpå mod Shanghai og blokerede al sejlads på Yangtsefloden, hvilket forhindrede den livsnødvendige transport af ris rundt i det kinesiske rige. Resultatet var et fredsdiktat 1842, hvorved Kina måtte afstå Hong Kong, tillade opiumshandel og åbne en række havnebyer for de fremmede købmænd. Dette var begyndelsen til en række af angreb og ydmygelser, som Kina kom til at opleve i tiden frem til kejserdømmets ophør. Kina var ude af stand til at forsvare sig. Kowloon blev efter en ny opiumskrig afstået i 1860, og de såkaldte New Territories blev i 1898 overgivet til den britiske besiddelse for et tidsrum af 99 år.

En anden historie fra Hong Kong er handlen med slavearbejdere, de såkaldte kulier. 320.000 blev fra 1851 til 1875 udskibet fra Hong Kong.  Dette skete med de britiske myndigheders tilladelse. Kulierne sendtes til Californien, Australien og Sydamerika. Fortjenesten ved denne menneskehandel var enorm, ca. 200 dollars per kuli.

Briterne indførte britiske navne, britisk undervisning, Church of England, britisk lovgivning, britiske transportmidler - en dobbeltdækkerbus er udstillet - og engelske pund, som i andre af deres kolonier.

I 1941 angreb japanerne Hong Kong. Det gik Hong Kong som Singapore. Efter to ugers voldsomme kampe overgav byen sig. De forsvarende soldater, især canadiere, blev sendt i fangenskab, slået og udsultet. Japanerne anerkendt ikke Geneve konventionen. Da japanerne nærmest betragtede kinesere som undermennesker, blev det for byens beboere også drøje år i frygt og med manglende forsyninger. En kommunistisk modstandsgruppe, "East River Column", opstod, og den hjalp bl.a. nedskudte allierede piloter til flugt. I Kina mødte japanerne modstand fra nationalister og kommunister.

I 1945 kom befrielsen, og briterne vendte tilbage, mens Kina var i borgerkrig. I 1950-erne gik det økonomisk stærkt fremad for Hong Kong, og befolkningstallet voksede. Mange fastlandskinesere kom til kolonien. Hong Kong blev en industri- og handelsmetropol med en stor vareeksport. "Made in Hong Kong" stod der på massevis af efterkrigstidens produkter solgt i Europa.

Museets permanente udstilling suppleres af skiftende særudstillinger. Over 100 er der blevet vist siden 1975. På den måde er museet en vigtig kulturinstitution, som både fortæller befolkningen om byens egen historie, men samtidig giver kulturoplevelser fra den store verden. F.eks. har der været udstilling om romerrigets flåde og Pompeii, Hong Kongs postvæsen, Hong Kongs fødevarer, Den store mur, Johann Strauss og Napoleon Bonaparte.

Næste dag foretog vi en udflugt til badebyen Stanley. Offentlig transport i Hong Kong er første klasses kvalitet. Der er skrappe reger for folks adfærd. Det koster 5.000 HKdollars i bøde for at ryge i bussen. På gaden gælder det samme. 1.000 HKD for at smide affald. Måske noget vi kunne lære af i Danmark, hvor det tit flyder med affald, som folk tankeløst smider?

Stanley er berømt for sit marked og for at have nogle gamle huse, som er flyttet hertil fra det centrale Hong Kong. Under frokostspisning faldt vi i snak med et ældre skotsk ægtepar. Han havde i 1954 gjort tjeneste i den engelske hær i Hong Kong. Dengang var det hele anderledes. Ingen højhuse og helt andre forhold. Han var imponeret af forandringerne og mente, at det var gået godt for den forhenværende kronkoloni. I øvrigt var de på vej hjem fra et familiebryllup i New Zealand. De havde andre i familien spredt i Canada og USA og selv bolig i Edinburgh og i Portugal. Vi ønskede dem god hjemrejse og gik videre ad strandpromenaden.

I 1997 udløb aftalen mellem England og Hong Kong. Hong Kong skulle hjem til Kina. Den engelske koloni, som aldrig havde været særlig demokratisk, men styret af en britisk guvernør, fik før overdragelsen indført mere demokratiske tilstande med valg og folkelig repræsentation. Dette forhold blev anerkendt af Folkerepublikken ved overdragelsen. Hong Kong er Kina, men forholdene er anderledes end på fastlandet. Hong Kong har også forandret sig. Byen er ikke længere industriel, men udnytter sin i position som port til verdens største marked.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 28. april 2020]