Museum på Rejsen 7: King Shivaji Museum

Indien er et land, som mange danskere efterhånden rejser til. Det er samtidig et land, hvor man let kan få et kulturchok, dels fordi der er så mange mennesker og dels fordi leveforhold og adfærd adskiller sig meget fra det, vi kender på vore breddegrader. Det store, tætbefolkede land har mange kulturminder og mange forskellige museer. Der er masser at se og opleve. Indiens største by er Mumbai på vestkysten – kendt af mange ældre under det gamle britiske navn Bombay brugt indtil 1995. Byen er en metropolis med 14 millioner indbyggere. De fleste besøgende ankommer til byens lufthavn, andre kommer med tog og atter andre kommer med skib til byen. At ankomme med skib er den gamle måde at ankomme på. Den, der skriver dette, kom fra søsiden, og skibet var anløbet havnen sent om natten. Da vi stod op tidlig morgen lå vi vel fortøjet i byens centrum. Allerede da vi kom ud på dækket mærkede vi forandringen. Borte var den friske søluft, vi var vant til og erstattet en sur, tung lugt. Udsigten var let diset og når man kiggede på havet, så havde det antaget en brunlig grumset karakter og forskelligt affald flød rundt. Navnet Bombay kommer af det portugisiske ”bom bahia” – den gode bugt – og de gode havneforhold på stedet er årsagen til at byen blev anlagt her og voksede sig stor.

Bombay var i det britiske imperiums tid den vigtigste havneby, flådebase og hovedsæde for den britiske administration i Indien. Den dag i dag ligger i havneområdet mange af de store solide britiske bygninger og den gamle flådebase ”Alexandra Docks” med værft. Det britiske imperium havde gode arkitekter og ingeniører, og der blev brugt penge på at bygge stort og flot. Som en velkomsthilsen til de ankomne opførtes en monumental portbygning: ”Gateway of India” i 1911. Det er et sted hvor byens mange gæster stadig kommer, ganske vist ikke længere fra søsiden, men med busser eller i nogle af de tusindvis af taxier og motorcykeltaxier, ”tuk-tuk”, det vrimler med. Neden for ”Gatewayen” ligger stadig mange havnefærger, der bringer folk til og fra centrum for en billig penge. Turister kan her tage færgen til ”Elephant Island” for at se nogle berømte huletempler, en UNESCO kulturarv. Men der er meget at se i det gamle bycentrum, ikke mindst en række museer, så hvorfor tage væk!

"Gateway of India", wikipedia foto. Ikke langt fra portbygningen er nu opført et højhus, som ødelægger det storslåede syn af porten set ude fra havet

Det største og måske mest interessante museum er det gamle ”Prince of Wales Museum”. I dag hedder det ”Chhatrapi Shivaji Maharaj Vestu Sangrahalaya”, et navn ingen fremmede kan huske. Derfor bruges også navnet ”King Shivaji Museum”. Museet er bygget i indisk-orientalsk stil og omgivet af en stor have med palmetræer og blomsterbede. Arkitekten, som tegnede bygningsværket, var George Wittet, samme mand som tegnede ”Gateway of India”. Byggeriet stod færdigt i 1915, men på grund af verdenskrigen blev det indrettet til militærhospital.

Museumsbygningen i parken i Mumbai centrum

Museet åbnede i 1922. Det er et stort klassisk nationalmuseum, som vil det hele, og med store samlinger – omkring 50.000 genstande - især med vægt på Indiens forhistoriske arkæologi, folkekunst og naturhistorie.  

Fra tårnet med kuplen udgår på de forskellige etager gallerier med samlinger. Særligt samlingerne af skulpturer, malerier og miniaturemalerier er seværdige. Hertil kommer samlinger af mønter, tryk, våben, tekstiler, dekorativ kunst og meget mere. Desuden er der en naturhistorisk afdeling. Man kan bruge dage på museet, men ligesom i alle andre store nationale museer gør man klogt i at udvælge, hvad man ønsker at se. Der er audioguider på engelsk og tysk. Bemærkelsesværdig er billetprisen, kun ca. 50 kr., men vi udlændinge må betale mere end fem gange så meget i entré som en inder, og studerende kommer næsten gratis ind. Andre offentlige samlinger har samme forskelsbehandling af turister og lokale. Meningen er god nok, nemlig at tjene penge på gæsterne, men samtidig undgå at udelukke byens egne borgere fra samlingerne.

Hvis man ikke stiler efter at se naturhistoriske rariteter som den udstoppede hvide tiger eller pansernæsehornet og den store næbfugl, så er den indiske kunst værd at studere. Skulpturgalleriet byder på meget gamle og nyere kunstværker i sten. Figurerne er oftest relateret til hinduismens gudeverden: Vishna, Shiva, Ganesha, Hanuman, Kali m.fl. og for den ukyndige er forklaring nødvendig. Miniaturemalerierne er udsøgt smukke, og våbengalleriet og tekstilsamlingen viser særprægede våbentyper og beklædning, som for os er ukendte. Der er skam også samlinger af kunst og kunsthåndværk uden for det indiske kulturområde, f.eks. europæisk malerkunst og japansk og kinesisk kunsthåndværk.

Tegning af indisk fyrste og 1:1 hans bevarede personlige våben

Museet har et cafeteria med udmærket mad og en museumsbutik med mange bøger og artefakter til salg. Det er ikke masseproducerede souvenirs. Undertegnede købte en souvenir, et farverigt tigerhoved af papmaché, som overlevede rejsen hjem i kufferten.

"King Shivaji Museum" er en skattekiste og som den slags værd at åbne, men museet rummer ikke de forklaringer til Indiens historie, hverken den nyere eller den ældre, som enhver gæst har brug for. Dem må man finde andre steder og i tilfældet Mumbai ligger det tungt med den slags museer, skønt der er mange museer og udstillinger.

Efter nogle timer i fred og ro, hvor fortidens smukke genstande er blevet studeret, kan man igen kaste sig ud i Mumbais hektiske gadeliv med menneskemylder og trafikkaos. Den indiske vane med at bruge hornet, hver gang man passerer nogle gående - udelukkende en venlighed set fra chaufførens side - resulterer i en kakofoni, som går den fremmede på nerverne i løbet af ret kort tid. Heldigt at man så kan søge ind i andre af centrums spændende udstillinger - f.eks. "Jehangir Art Gallery" - og dér finde lidt ro og måske aircondition, så man en tid også kan undslippe varmegraderne på over 30 Celsius. Vil man som fodgænger undgå den nærgående trafik, så er et andet godt råd: "join them". Tag en af de små gule og sorte taxaer eller en tuk-tuk - aftal nøje bestemmelsested og pris og stol på chaufførens forbløffende evner til at sno sit lille køretøj gennem kaos.

Indisk tuk-tuk, et godt transportmiddel i storbyen.

Ole Mortensøn

Se de øvrige afsnit i serien "Museum på Rejsen" her. Og der kommer flere!

[Historie-online.dk, den 7. maj 2019]