Museum Vestsjælland på Top 10 Danefælisten
Fredag den 26. januar 2018 præsenterede tv-stationen DK4 årets Danefæ top10 og i hele 5 af placeringerne indgår genstande fundet i Museum Vestsjællands ansvarsområde. De vest-sjællandske danefæ ligger placeret som nr. 10, 8, 7, 5 og 4.
Frantz Howitz fra DK4 har i samarbejde med Nationalmuseet udformet danefæ top10 lister siden 2010. Listerne afsløres med stor opmærksomhed fra især amatørarkæologer og detektorfolk, da de har fundet et væsentligt antal af de indleverede danefæ. Listen er et udtryk for de fund, Nationalmuseet i 2017 har erklæret som danefæ. Fundene kan derfor godt være afleveret langt tidligere.
På listen over top 10 finder vi på en 10. plads en Mariafigur fra Kragerup, nord for Slagelse. Figuren har en lang kappe i blå, grøn og gul emalje, mens der er blå, rød og grøn emalje i glorien omkring hovedet. Ansigtet passer ikke rigtigt sammen med resten af figuren og en nitte på bagsiden viser da også, at det er nittet fast og ikke oprindelig har været en helstøbt figur. 10. pladsen deles af en tilsvarende emaljefigur, en helgen fundet i Gl. Forlev, vest for Slagelse. Helgenfiguren har ansigt med øjne af indlagte sten og korthårsfrisure og er iført kappe og kjortel i blå og grøn emalje med rest af forgyldning. Begge figurer har hul på brystet og fødderne og de har siddet på et skrin eller et processionskors.
De sjældne emaljefigurer er produceret i 1200-årene i Limoges i Sydvestfrankrig. De blev afleveret til Museum Vestsjælland med to måneders mellemrum i 2015.
Lidt længer fremme på listen ligger en Christian II 2 mark skilling fundet på Omø. Mønten er en såkaldt klipping (den er klippet ud af et helt stykke sølv) og meget sjælden. Den er præget med årstallet i romertal, XXXV.
Bakkegårdsskatten ligger på 7. pladsen. Skatten fra Rosted syd for Slagelse består af ca. 180 stykker sølv fordelt på hele og halve arabiske sølvmønter (dirhem), et par Hedebymønter samt flere afklippede stykker af smykker og armringe. Flere af smykkerne er i høj håndværksmæssig kvalitet, f.eks. den dyrehovedformede afslutning af en halskæde. Dette stykke har pålagte snoede tråde og små perler. Der er - lidt usædvanligt - to stykker guld i skatten. De arabiske mønter er slået i Tashkent og Samarkand i midten af 900-årene og de to Hedebymønter er slået mellem 950 og 960, så skatten kan først være gravet ned efter 960 (vikingetid).
To bronzealdersværd fundet ved Bognæs på Tuse Næs, nord for Holbæk, ligger på 4. pladsen. Sværdene er dateret til midten af ældre bronzealder, ca. 1500-1300 fvt. Sværdene har været hhv. 80 og 90 cm lange og er lagt hele ud som offer til højere magter i nærheden af et kildevæld. De er efterfølgende ødelagt af markredskaber.
Fenrisulven fundet ved Gudum, nord for Slagelse, viser et rovdyrhoved med en hånd i munden. Figuren er dateret til vikingetid. Den er lavet i sølv og har været forgyldt. Den er i meget høj håndværksmæssig kvalitet. Den tolkes som Fenrisulven med Tyrs afbidte hånd i munden og illustrerer dermed historien fra den nordiske mytologi, hvor Fenrisulven skulle lænkes med en kæde og Tyr skulle lægge sin hånd i dens mund imens kæden blev lagt om halsen. Da kæden blev strammet, bed ulven kæberne sammen og Tyr mistede sin hånd. Fenrisulven ligger på 5. pladsen.
Fenrisulven med Tyrs hånd i munden. Bemærk de 4 fingre, der hænger ud af munden.
Historie-online.dk, den 13. februar 2018
