Museumsnumre 44 - Forfalskninger

Hvad mennesker engang har skabt kan i alt fald i teorien altid genskabes, og man kan tilføje, at værdifulde genstande, kunstgenstande, altid vil være genstand for forfalskning. Samlere er i massevis af tilfælde blevet narret til at købe genstande, som er forfalskninger, og de danske museer er heller ikke gået fri. Nu er prædikatet forfalskning ikke sådan en ensartet standard. Der findes forfalskninger, som rummer originale dele, og man kan diskutere, hvornår der er tale om restaurering eller forfalskning af en museumsgenstand. Heldigvis rummer betegnelsen forfalskning kun et forholdsvis ringe antal genstande i museerne, men det er lærerigt og interessant at se, hvad der i grunden er blevet svindlet med.

Danmarks store, gamle museum for antikken, Ny Carlsberg Glyptoteket, der altid er et besøg værd, er et af de museer, som gennem tiden er blevet snydt i forbindelse med indkøb af antikke kunststykker til samlingen. Lad os kigge på nogle af tilfældene.

Modsat det man kan se på loppemarkeder og hos marskandisere af grove efterligninger, så er der for antikke artefakter og malerier tale om dygtige og professionelle svindlere, og svindlen er som regel foregået for længe siden. Kunstgenstandene er blevet solgt som ægte og har opnået en høj pris.

Hera, Glyptoteket

Museet erhvervede i 1903 et hoved af gudinden Hera, og følgende er noteret: Hovedet med den markante mørke patina hører til en gruppe forfalskninger, som florerede på kunstmarkedet i Rom i begyndelsen af det tyvende århundrede. Der kopieredes hoveder af klassiske gudindestatuer. Meget populær var statuen af "Den tilflugtsøgende Barberini" i Louvre i Paris, af hvilken flere kopier var i omløb helt op i 1950erne. Af denne type erhvervede C. Jacobsen et eksemplar i 1902, men sendte det retur til sælgeren.
Hovedet af ”Hera” må være af samme "mester" og minder i udtryk og frisure om Hera Borghese (IN 0473) og prætenderer at være et arbejde fra 5. årh. f.Kr.
Erhvervet 1903 gennem Wolfgang Helbig fra Rom med oplysning om, at den var fundet under udgravningen til banegården i Trastevere. Det havde vist sig som en god proveniens, hvorfra f.eks. det store hoved ”Dea Roma” stammede.

 Etruskisk sakofag, Gyptoteket

Om en sarkofag angivelig etruskisk fra 200-150 fvt. lyder eksperternes dom: Overfladen er mistænkeligt godt bevaret, og især mandens ansigt, hår, overkrop, begge hænder og fod har et "moderne" præg. Mange mejselspor langs kanten og i gavlfeltet. Det mest sandsynlige er, at sarkofagen er blevet "forbedret" af en restaurator for at sikre en bedre pris. Den er desuden blevet forsynet med en kiste, hvis relief har vist sig at være helt igennem moderne, men også dér kan man tænke sig, at udgangspunktet var en ægte, men udekoreret sarkofag - de var ingen mangelvare.

Købt af Carl Jacobsen på en Italiens-rejse i maj 1902 sandsynligvis fra Tavazzi eller Capponi i Rom. Den førstnævnte fabrikerede både forfalskninger og restaureringer, og også sidstnævntes antikviteter gik gerne gennem hænderne på en scarpellino; i 1898 havde Jacobsen således beklaget sig over det stygge resultat af en restaurering af en statue.

Det hænder at genstande som tidligere er ”dømt ude” bliver anerkendt som ægte. Et marmorhoved af kejser Caracalla har haft den skæbne. Glyptotekets beskrivelse lyder: Både F. Poulsen og V. Poulsen betragtede portrættet som en moderne forfalskning, men det er kun busten, som hovedet tidligere var monteret på, der er moderne. M. Bergmann og derefter K. Fittschen & P. Zanker opfatter portrættet som antikt. Det er en replik af Tivolitypen, hvis bedste eksemplar er i Det Capitolinske Museum.
Dateret til 215-17 e.Kr., efter forbillede fra samme tid.

 Marmorhoved af kejser Caracalla, Glyptoteket

Genstande fra vor egen oldtid har også været udsat for kopiering og forfalskning. Randers Museum har en sølvfibel som er en kopi af en fibel, der befinder sig i Nationalmuseets samling. Denne er fra ældre germansk jernalder.

Thy Museum har en dyreknogle, et mellemfodsben, med en indridset menneskefigur. Knoglen var et løsfund fra Skyum Østerstrand, og den blev sendt til Nationalmuseet og her bedømt som et falsum. Knoglen var godt nok gammel, men indridsningen er skåret i nyere tid.

Hovedvandsæg og sølvbægre blev forfalsket. Esbjerg Museum har for eksempel en række forfalskninger af hovedvandsæg og kan sætte navn og tid på forfalskningerne. Det drejer sig om en lokal guldsmed, som var produktiv i åren omkring 1920. Såvel Den gamle By som Koldinghus Museum har sølvbægre, som de anser som forfalskninger eller kopier.

Forfalskninger, som er resultatet af tidligere tiders svindel, forekommer, mønter, pengesedler, gældsbeviser, skæppemål osv. Nationalmuseet har i sin møntsamling mange forfalskninger. En samtidig forfalskning, altså falskmøntneri, er en 2 skilling fra 1805. Et detektorfund af en 4 mark mønt fra 1672 er bestemt som forfalskning. Meget ældre og en forfalskning fra tiden er en mønt i Bornholms Museum, nemlig en penning fra kong Niels tid (1104-1134).

 Falsk 4 marks mønt fra 1672, Møntsamlingen, Nationalmuseet

 Falsk penning fra tidlig middelalder, Bornholms Museum

Middelfart Museum er i besiddelse af et skab, som efter det oplyste er fra 1851 og hvis proveniens er usikker, men ikke desto mindre gemmer på en dramatisk historie. Det hedder om skabet:  Efter sigende dekoreret af Jens Henrik Christian Boye (1823-1856). Han var leder af ”Boyes Bande”, der huserede på Vestfyn fra 1840´erne til starten af 1850´erne, hvor banden stod bag en række indbrud og forfalskning af pengesedler. Boyes liv blev kort, men de kulørte historier om hans bedrifter er blevet fortalt i generationer. Boye blev bandeleder i 1840´erne. Inden da havde han siden sin konfirmation i 1838 været i lære som maler og han levede bl.a. af at tegne portrætter og lave dekorationer på f.eks. bryllupssange og møbler. Boye blev arresteret efter et mislykket røveri og drabet på husmanden Niels Hansen i ”Broendehus” ved Assensvej den 11. oktober 1852. Den 16. august 1856 blev Boye henrettet på en bakke tæt ved ”Broendehus”. Bakken er siden kaldt ”Boyes Banke”. Henrettelsen var den sidste på Vestfyn.

Boyes skab, Middelfart Museum

Sydvestjyske Museer har et møbel, et chatol, hvilket der er fusket med. Om chatollet hedder de: Møblet er lavet i sen rokokostil med ældre dele indsat. Renaissanceskæringerne er forfalskninger.

 Fusk, et chatol i rokokostil og med renæssanceudskæringer, Sydvestjyske Museer

Bangsbo Museum har en autentisk forfalskning fra anden verdenskrig. Det drejer sig om et gummistempel med bogstaverne DNSAP og hagekors. Stemplet er en forfalskning fremstillet af modstandsbevægelsen og blev fundet uregistreret i nogle kasser fra besættelsestiden.

En typisk moderne forfalskning eller kopi har Helsingør Kommunes Museer indsamlet. Det er en af de såkaldte mærkevarer, nemlig en Lacoste poloshirt med krokodillemærke. Den formodes at være en forfalskning fra 1970-erne, da mærket i udstrakt grad blev forfalsket. Originalkrokodillen er mørkegrøn og har en tydelig kontur og tydelige tænder i over og undermund. Kopierne er lysegrønne og mere sjusket udført.

Mange artefakter er gennem tiden blevet ”forbedret”, dvs. i realiteten ødelagt som følge af modestrømninger. Leder af Nationalmuseets afdeling for nyere tid, museumsinspektør Holger Rasmussen bemærkede i 1960-erne: ”Da visse arkitekter har skabt den mode, at alt skal stå i råt træ, vasker man gammel værdifuld bemaling af, og en masse gammel bondekunst løber lige ud i rendestenen. Det er i dag svært at opdrive et almuemøbel med original bemaling.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 8. august 2023]