Museumsnumre 52 - Amuletter
Overtro er ikke udryddet og bliver det sikkert aldrig. Når mennesker kommer ud for farlige situationer eller skal præstere noget særligt, så opstår overtroen. Overtro var ikke knyttet til særlige befolkningsgrupper. Den fandtes såvel blandt rige som fattige. Overtroen søgte gerne en genstand og genstanden, en såkaldt amulet, kunne beskytte ejermanden mod særlige farer eller give vedkommende kraft til at sejre i krig eller held i kærlighed.
Hvilke amuletter finder vi på de danske museer, og hvad kan de fortælle os om folks overtro?
Mange museer bl.a. Kalundborg, Svendborg og Thy museum har registreret amuletter, men det har knebet for de herrer og damer registratorer at notere noget som helst bortset fra selve betegnelsen amulet. Det gør os ikke klogere og er sjusk, for i det mindste en beskrivelse bør foreligge.
Til gengæld har Nationalmuseet flere veldokumenterede amuletter, således en amulet mod sygdom, som stammer fra Henrik Kokborg, en såkaldt klog mand, som museumsleder H.P. Hansen i Herning kendte. Amuletten er en papirstut lukket med lak. Indholdet i papiret er urter: dyvelsdræk, skt. hansurt, mesterurt, flyverøn samt salpeter, svovl, rød koralsten og en lille stump engelsk synål. H.P. Hansen sendte amuletten til Nationalmuseet i 1942. Han skrev for øvrigt bogen ”Kloge folk”.
En bemærkelsesværdig gammel amulet er kommet fra Kunstkammeret til Nationalmuseet. Det er en elsdyrklov udskåret i hjerteform og med indridset kristushoved. På hjertets ene side står CHRISTVS SPES MEA (Kristus min tro) MEMENTO MORI (Husk døden), og på den anden side: VNGVLA ALCIS OGGISA IN FREVORE LIBIDINOSO SACRIFICATA REGIOMONTI IN PRVSIA (Elsdyrklov udskåret og ofret i en lystfuld rus i bakkelandet i Preussen). I de Masuriske sumpe lever elsdyr. Elsdyrkloven blev tillagt helbredende kraft og var især virkningsfuld mod kramper. Krampering kaldte man en sådan klov på dansk.
Nationalmuseet har flere ellekors eller elverkors. Et ellekors skulle beskytte mod forhekselse. Amuletten er rund eller oval ofte af sølv og med indgraveret kors og bogstaverne INRI. En øsken viser, at den blev båret om halsen. Disse ellekors blev brugt i 1600 og 1700-tallet i Danmark og Sydsverige. Elverfolket, som boede i moserne, kunne forårsage pludselige sygdomme, et elleskud. Vi kender stadig udtrykket hekseskud om en pludselig opstået smerte i ryggen. Ellekorset skulle beskytte mod disse elleskud og hekseskud.
Amulet af sammenfoldet bly med runeinskrift, Randers Museum
Amuletter kan også være genstande, som er anbragt steder, hvor de kan virke mod onde kræfter. Randers Museum har en amulet i form af en blyplade med indridsede ulæselige runer. Den er middelalderlig og et jordfund. Nordsjællands Museum har en meget tilsvarende amulet med runer. Også Varde Museum har en blyplade med ulæselig inskription. Der må være tale om en amulettype, som man i middelalderen ofte har brugt for måske at beskytte sig selv og sit hus mod ulykker. Moesgård har en lille oval amulet af bly uden inskription. Den er beregnet til at hænge om halsen. En par nogenlunde tilsvarende blyamuletter har Varde Museum. Hertil kommer ganske mange fund af små blyruller med runetegn. Når de foldes ud er de også forsynet med runeskrift på latin. Men teksten giver sjældent mening. Hvad præcis disse amuletter i bly beskyttede bæreren imod står hen i det uvisse? Nogle mener, at det drejer sig om besværgelser mod sygdom, onde magter eller elverfolk. Den slags skulle skrives i bly for at have virkning, og bly var en god beskyttelse mod de onde. Teksten skulle være skjult, så man foldede eller rullede blyet sammen.
Overtroen blander sig gerne med troen, og i katolsk tid var mange religiøse amuletter i brug: Haderslev Museum har en AGNUS DEI amulet i bronze, et jordfund fra middelalderen. Der er tale om en broche. En sølvamulet til at bære om halsen befinder sig på Københavns Museum. Den er dateret 1555 og viser på den ene side opstandelsen og på den anden ses guds lam og der læses: CHRISTVS.IST.DAS.LEMEL.GOTTES.DAS.DER.WELT.SINT.TREGT. (Kristus er Guds lam, som bærer verdens synd).
Amulet i sølv 1555, Københavns Museum
Sankt Georg eller Sankt Jørgen var en helgen, som især var de spedalskes beskytter, og Sankt Jørgensgårde fandtes rundt omkring i Danmark. Det var steder, hvor de spedalske blev plejet. Sankt Jørgen var også soldaternes skytshelgen. En amulet i bronze fra en gård ved Holbæk findes på Holbæk Museum. På denne ses Sankt Georg til hest, og indskriften lyder Sankt Georgius Eqvitum Patronus. På den anden side ses et skib og indskriften Intempe State Securitas. (I stormvejr sikkerhed). En lignende amulet med Sankt Georg og et skib i oprørt sø og samme indskrifter findes på Bornholms Museum. At søfarende har haft brug for hjælp kan ikke overraske. Også Nyborg Museum har en hængeamulet med Sankt Georg til hest og et skib i storm. Og tillige en forklaring, som lyder, at amuletten er en Georgthaler, en mønt, som blev præget i 1500-tallet i Mansfeld i Harzen og fik stor udbredelse som amulet blandt soldater og søfolk.
Kobberamulet, en Georgsthaler, med sejlskib og indskriften INTEMPESTATE SECURITAS, Bornholm Museum
Lolland – Falsters Museum har en amulet af messing med et hjerte på hver side og Maria Hellig hjerte samt Jesu Hellig hjerte. Falsters Minder har en anden messingamulet fundet i ruinerne af Nykøbing Slot. På denne læses: ”O Maria undfangen uden Synd, bed for os. Vi tager vor tilflugt til dig.” En Maria amulet ejer Nyborg Museum, men denne er yngre og viser i relief jomfru Maria med Jesusbarnet og på den anden side i relief Hellig Knud. Påskriften er henholdsvis: Hellige Guds Moder, bed for os samt H. Kong Knud, bed for os. En Maria amulet fundet på en mark ved Poulsker på Bornholm formodes at have tilhørt en af de polske kvinder, som omkring første verdenskrig kom til øen som landarbejdere.
Længere tilbage i tiden og uden for vor egen kulturkreds rummer Glyptoteket interessante amuletter. Flere af disse amuletter har forbindelse til guden Bes, en dæmon i det gamle Ægypten, som skulle skræmme onde kræfter bort. Andre museer har enkelte eksemplarer hjembragt til Danmark fra fjerne lande.
Amulet med dæmonen Bes, Glyptoteket
I krig har amuletter været hyppigt forekommende. Den Gamle By har en messingamulet med øsken. På begge sider ses en rustningsklædt rytter og årstallet 1776 samt forkortelserne Par. Cres. Hol. Concordia. Res. Sønderborg Museum har en ikke nærmere beskrevet amulet fra 1. verdenskrig, som har tilhørt en mand fra Elsass-Lothringen. Amuletten hjalp ham dog ikke. Han faldt i skyttegravskrigen. En anden amulet på samme museum har tilhørt en belgisk soldat. Den er af aluminium, men den virkede heller ikke, for manden døde i krigens start. Fra russiske krigsfanger har Sønderborg Slot flere amuletter, ortodokse kors i kæder.
Amulet med hestesko fundet på en mark i 1945, Middelfart Museum
I afdelingen for lykke er det kendt, at hestesko ifølge den folkelige overtro bringer lykke. Hestesko ophængt over indgangsdøre bringer lykke, og flere eksemplarer findes på museer. Middelfart Museum har en amulet formet som en hestesko og med skriften ”Viel Glück”. Stykket blev fundet på en mark i 1945 og er formentlig tabt af en soldat fra besættelsesmagten.
Amulet der har tilhørt et besætningsmedlem fra et engelsk bombefly af typen Sterling. Motivet er en tyr stående ved siden af et træ med løv. Kløver og hestesko. Teksten lyder: Your lucky numbers 3-9. You can be original TAURUS April 21 May 21, Middelfart Museum
Amuletter kunne også være et papirstykke båret tæt ved brystet i en skindpung eller lignende. Et eksempel fra 1864 befinder sig på Aalborg Museum. En seddel bærer den forvanskede tekst:
Od og Æj DØD som Stem det skal
ikke Røre Kjød eller Been i n
G:F:S: og hellig aand amen
amen amen.
I et vedlagt lille brev tilføjes, at besværgelsen også virker mod sabelhug.
Olaf Ryes amulet, en bulet halvskilling 1803, Fredericia Museum
Fredericia Museum har en ganske særlig amulet, en bulet halvskilling, hvortil knytter sig en anekdote om general Olaf Rye under slaget ved Gudsø i 1849. Fru Rye og Seldra de Fisker tiggede og bad ham om at bære denne mønt, og han puttede den modvilligt i lommen før kampene. Han havde ikke sovet i flere døgn og lagde sig på et tidspunkt på åben mark. En officer lagde en kappe over ham. Da kom en vildfaren kugle, og den ramte ham, men lykkeskillingen fra 1803 reddede ham. Han havde ikke skillingen med sig ved udfaldet fra Fredericia i 1849 og blev dræbt under kampen.
En sen form for amulet er de såkaldte voltakors. Det er et kors af metal med fire store blade som bæres om halsen og beskytter mod sygdom. Kalundborg Museum har et par voltakors. Voltakors var i brug til omkring 1900. Flere museer har voltakors.
Voltakors, Kalundborg Museum
Lad os slutte med en lille anekdote, som viser dobbeltheden i spørgsmålet om overtro. Niels Bohr gik efter sigende rundt med en kastanje i lommen og som bekendt skulle en sådan være god mod gigt. En kollega sagde: ” Jamen Bohr, De tror da ikke på den slags!” ” Nej selvfølgelig tror jeg ikke på det, men det siges at den også virker på folk, som ikke tror på det!”
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 3. oktober 2023]
