Museumsnumre 54 - Ordner og medaljer

Et velkendt citat lyder: ”Ordner hænger man på idioter” … Det skrev filologen og samfundskritikeren P. A. Heiberg i en klubvise 1790 og verset fortsatte: ”Stjerner og bånd man kun adelen gir”. Den slags faldt ikke i god jord i enevældens Danmark og da Heiberg fortsatte sin samfundskritik, blev han udvist af landet, måtte forlade sin kone og lille søn, sit arbejde og sin omgangskreds i København. Han rejste til Frankrig og fik dér en karriere i udenrigsministeriet.

Ordner er udmærkelsestegn og en alvorlig sag, i alt fald for dem, der udgiver dem og dem, der modtager dem. De har en meget lang historie tilbage i middelalderen, og udgangspunktet er flere ridderordner under de kristne korstog til Palæstina. For ikke at fortabe sig i den sag, så er det de nyere danske statsordner, som her er i fokus. Af disse eksisterede og eksisterer to kongelige ordener, nemlig Dannebrogordenen og Elefantordenen. Begge blev indstiftet af Christian d. 5 og fik deres statutter i året 1693. Disse ordener tildeles efter ganske bestemte principper. Elefantordenen er en meget eksklusiv orden, der først og fremmest tildeles fremmede landes statsoverhoveder samt kongelige og fyrstelige personer. Undtagelsesvis har en række danskere af borgerlig herkomst modtaget en elefantorden. Det gælder eksempelvis H. N. Andersen og Niels Bohr.

Dannebrogordenen tildeltes fra 1808 mænd, som uanset rang og stand har gjort en usædvanlig indsats for Danmark. Kvinder var helt ude af billedet, men i 1951 sørgede Frederik d. 9 for at også fremtrædende kvinder kunne dekoreres med Dannebrogordenen. Et særligt hæderstegn blev indstiftet i 1809 og kunne tildeles fremtrædende personer, som igennem deres arbejde havde virket til gavn for fædrelandet. Sådanne Dannebrogsmænd var først og fremmest kongens embedsmænd, officerer, præster, borgmestre og andre, som havde gjort sig fortjent til påskønnelse af kongen og efter 1849 af staten.

Vi skal selvfølgelig til de kongelige samlinger, til Rosenborg for at finde eksemplarer af danske ridderordner. Ingen andre museer har en elefantorden. Det har sin forklaring derved, at ordenen ved indehavers død skal returneres til ordensherren, dvs. kongen/staten. Omkring 800 personer har modtaget ordenen. I de senere år har det vist sig vanskeligt at få den fornemme orden tilbage. Udmærkelsen består af en guldkæde med en elefantfigur, en ottetakket sølvstjerne med et perlekors på rød bund samt et blåt ordensbånd af silke.

Elefantordenens dele, wikipedia

Dannebrogordenens ridderkors består af et storkors, en bryststjerne med diamanter, mens Dannebrogordenens hæderstegn er et mindre sølvkors. Thorvald Stauning foreslog som statsminister i 1924 afskaffelsen af kors og bånd og stjerne, men det forslag blev aldrig vedtaget.

 Dannebrogordenens Hæderstegn, Rosenborg Slot

Kun få museer har dannebrogordener. Odense Bys Museer har et eksemplar af storkorset. Ringsted Museum har et sølvkors, som har tilhørt en dommer, og Koldinghus et, som har tilhørt en kommandør. Vil man se de danske ridderordener skal man besøge de kongelige samlinger på Rosenborg.

Storkors i Odense Bys samlinger

Nationalmuseet har landets absolut største samling af mønter og medaljer. En medalje består af møntformet metal, ofte ædelmetal, som er fremstillet til erindring, som ærestegn eller som belønning til en person for fortjenstfuld virksomhed eller arbejde. Lige så sjælden Elefantordenen er, lige så almindelig er medaljer. Danmark er ikke kun foreningernes land, det er også medaljernes land. Medaljer findes i stor mængde på landets museer. Der er lavet medaljer for snart sagt alt. Der er medaljer for ostefremstilling, for biavl, for skydning, og der er marchmedaljer, livreddermedaljer, rosportsmedaljer, ringridermedaljer, frimurermedaljer, sparekassemedaljer, smørmedaljer osv. osv.

Nogle medaljer hører til i turist- og underholdningsbranchen som f.eks. en souvenirmedalje fra Tivoli med præg af fregatten St. Georg i Tivolisøen. Den findes på Københavns Museum.

Et eksempel på en erindringsmedalje for en begivenhed findes også på Københavns Museum. Det er en medalje slået til ære for Frederik d. 4, da han overskred Alperne i 1709.  Den italienske arkitekt Antorio Montauti har tegnet medaljen. Den har været dyr, men kongen sparede ikke på pengene under sin Italiensrejse. En anden erindringsmedalje for en vigtig begivenhed ejer Koldinghus Museum. Det er en smuk medalje i sølv fra genforeningen i 1920 med det danske rigsvåben og Slesvigs våben.

Frederik d. 4s erindringsmedalje for passagen af Alperne, Københavns Museum

Odense Bys Museer har en imponerende samling af såkaldte portrætmedaljer. Det er medaljer med portrætter i relief af fremtrædende personer i kongeriget og hertugdømmerne. De ældste er fra 1500-tallet, eksempelvis en fra 1574 præget med kontrafejet af kongens statholder i hertugdømmerne, Henrik Rantzau. Samlingen rækker fra 1500-tallet frem til oplysningstiden og landboreformerne.

 Portrætmedalje af Ludvig Holberg, Odense Bys Museer. Reversen har mottoet: Profuit utroque og et billede af antikkens gudinde for visdom og viden, Athene

I den mere alvorlige afdeling er alle krigsmedaljerne, bl.a. for deltagelse i treårskrigen og 1864. Disse fortjenstmedaljer, som blev givet til soldater, der havde deltaget i krigene, findes på adskillige museer. Forsiden af medaljen for treårskrigen er præget med Frederik d. 7s portræt og bagsiden med en krans af eg og laurbær og 1848-1850. Man skulle ansøge om medaljerne, som blev uddelt i 1876.

Medalje for 1848-50. Nordsjællands Museum

Fra anden verdenskrig har Bangsbo Museum et par tyske medaljer. Måske typisk for tysk militær findes såvel en medalje for soldater, der blev såret første gang samt én for soldater, der blev såret anden gang.

Medaljer blev skam også givet til faldne. Som om det skulle hjælpe. Den danske hovmester Frederik Emil Frederiksen fik posthumt Merchant Mariners Medal, da han forsvandt med det danske skib ”Norden”, som var beslaglagt af englænderne. Skibet gik ned ud for Cape Town i 1942. Museet for Søfart har adskillige medaljer, som danske søfolk i allieret tjeneste har modtaget. Det drejer sig f.eks. om medaljerne Atlantic Star, African Star og Italy Star. Matros Edward Michael Rasmussen slår nok rekorden med hele fem medaljer for sin indsats i årene 1939 – 1945. I tusindvis af medaljer blev uddelt efter krigen og endte i skuffen derhjemme.

Medaljer, som har tilhørt matros Edward Michael Rasmussen, Museet for Søfart

En medalje for deltagelse i Danmarks Frihedskamp blev udsendt af Dybbølposten. Medaljen havde Dybbøl Mølle på forsiden. Røde Kors uddelte medaljer til de folk, som havde gjort en særlig stor humanitær indsats under anden verdenskrig. Sønderborg Museum ejer flere sådanne hædersmedaljer.

En særlig type er redningsmedaljer, der blev givet folk, der havde reddet søfarende i havsnød. Selvfølgelig har Skagen Museum, nu Kystmuseet en række af disse, såvel adskillige danske samt udenlandske, dvs. engelske, franske, spanske, tyske, russiske og hollandske, som blev tildelt redningsbådenes mandskab efter en vellykket redningsindsats ud til strandede skibe. Den slags foregik med åbne både fra kysten, og undertiden gik det galt. Båden klarede ikke at passere brændingen på revlerne med det resultat at besætningsmedlemmer druknede.

Også inden for kunst blev givet fortjenstmedaljer. Her ses et eksemplar af Eckersbergs Medalje, som fra 1923 uddeltes af Akademiet for de Skjønne Kunster til arkitekter og billedkunstnere. Foto Nordsjællands Museum.

Mange er de bevarede idræts- og sportsmedaljer. Viborg Museum har fem bronzemedaljer givet for holdgymnastik. Den Gamle By har flere bronzemedaljer fra rostævner som Århus Roklub har deltaget i. Også Faaborg kulturhistoriske Museum har en samling medaljer vundet af byens roere. Ved cykling, svømning, fodbold m.m. uddeltes også medaljer til de sejrende deltagere.

Alle medaljer har en for- og bagside: Avers og revers. Alt har sin pris, og intet kommer af ingenting. I de senere år er det blevet tydeligt at mange medaljer, f.eks. sportsmedaljer har en bagside. Der er høje menneskelige omkostninger ved at skulle præstere ypperlige resultater.

Nationalmuseets Mønt- og Medaljesamling, hvor man kan se danske medaljer fra 1400-årene og frem til i dag, er på ubestemt tid lukket. Samlingen er Danmarkshistorie en miniature og lukningen udtryk for den ringeagt, der vises denne historie fra beslutningstageres side. Mærkeligt i et samfund som i høj grad drejer sig om penge og præstationer.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 18. oktober 2023]