Nordiske klinkbådstraditioner
Alle de nordiske kulturministre har underskrevet en fællesnordisk ansøgning om optagelse af ’Nordiske klinkbådstraditioner’ på UNESCOs repræsentative liste over verdens immaterielle kulturarv. UNESCO har netop kvitteret for modtagelsen med en underskrift i Paris – trods coronavirus.
Den klinkbyggede båd er en særlig nordisk bådtype, der i flere tusind år har haft stor betydning for danskernes brug af havet. Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.
Bådtraditioner er truede
Men denne levende, immaterielle kulturarv er truet. Antallet af klinkbyggede både er gennem de senere år kraftigt formindsket, og også de mennesker, der lever af at bygge og bruge bådene, bliver færre. Og med dem forsvinder de kundskaber, der gør det muligt at holde traditionerne i live.
Derfor er de nordiske lande gået sammen om at søge om optagelse på UNESCOs repræsentative liste over verdens immaterielle kulturarv. Optagelse på listen vil bidrage til at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af den klinkbyggede båd for kommende generationer og ikke mindst interessen i denne kulturarv.
Kulturminister har underskrevet UNESCO-ansøgning
For at understrege betydningen af de nordiske klinkbådstraditioner og vigtigheden af at videreføre dem som levende kulturarv, er kulturminister Joy Mogensen, på vegne af den danske stat, medunderskriver af den fællesnordiske ansøgning til UNESCO om at få anerkendt håndværkene og aktiviteterne omkring de nordiske, klinkbyggede både, som en umistelige del af verdens levende kulturarv.
Nordiske fællesskaber bag ansøgning
Initiativet til UNESCO ansøgningen er taget af Forbundet Kysten i Norge og netværket ’Nordisk Kystkultur’ har sikret den brede forankring i alle landene: Danmark, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Ålandsørene og Finland.
I Danmark står Han Herred Havbåde, Træskibs Sammenslutningen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde sammen med lokale træbådsmiljøer bag det store arbejde, der nu på vej til at blive nomineret til UNESCO verdenskulturarv.
Traditioner, der har formet Danmark
Den nordiske, klinkbyggede båd har været med til at forme Danmark, som en søfartsnation. Fra de første robåde, der bandt små kystsamfund sammen på tværs af fjorde, sunde og bælter – og over havet – og gjorde det muligt at udveksle fremmedartede varer og nye ideer. Over vikingeskibene, der med deres store sejl, krydsede oceaner, til de traditionelle joller, der var livsvigtige for familier, der alene havde en ko, en kalv og fjordens fladfisk og ål til at brødføde sig.
Åledrivkvase bygget på Vikingeskibsmuseet i Roskildes bådeværft til privatkunde, der bruger båden til lystsejlads. Båden har fået en indenbords motor, men bliver ellers bygget og indrettet som de 100 år gamle kvaser.
Foto: Werner Karrasch/Vikingeskibsmuseet i Roskilde
En levende tradition
I Danmark findes mange levende, maritime miljøer omkring de klinkbyggede både og trods det, at den klinkbyggede båd ikke længere er en betingelse for opretholdelse af livet for de fleste af os, er bådenes kvaliteter stadig relevante for mennesker i dag. I Nordjylland trækker fiskerne stadig deres klinkbyggede kystbåde op på standene efter fiskeri og på bådebyggerierne viderefører erfarne bådebyggere kendskabet til at bygge og vedligeholde de traditionelle træbåde.
Stærke, maritime fællesskaber
Over hele Danmark findes i hundredevis af træbådssejlere, der sammen har skabt stærke, lokale fællesskaber, hvor de traditionelle både er rammen om friluftsliv og store naturoplevelser.Fællesskaberne omkring træbådene har en enorm værdi. Her bliver der passet godt på de stolte traditioner med at bygge, vedligeholde og sejle de smukke klinkbyggede både.
Træbådssejlerne holder liv i en maritim kulturarv, der gennem tiden har udviklet sig i takt med samfundets og menneskets behov. Arbejdet med bådene og sejladserne giver en forbindelse til vores fælles fortid og en nutidig ramme om et miljørigtigt og bæredygtigt friluftsliv med store naturoplevelser. De maritime fællesskaber er dermed ikke alene med til at bevare traditionerne, men er i lige så høj grad med til at skabe nye og nutidsrelevante måder at bruge bådene på.
Klinkbyggede både til træskibstræf. Foto: Werner Karrasch/Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Fællesnordisk kulturarv
Den klinkbyggede båd er omdrejningspunktet for en levende maritim kulturarv, som fortsat skal binde de nordiske lande sammen, og den fællesnordiske ansøgning til UNESCO om at anerkende håndværkene og aktiviteterne omkring de nordiske, klinkbyggede både, som en umistelige del af verdens levende kulturarv er første skridt på vejen mod et styrket miljø omkring ’Nordiske klinkbådstraditioner’.
Fakta om den klinkbyggede båd og klinkbygningstraditionerne
Den klinkbyggede båd er en speciel nordisk bådtype. Bådtypen har varieret i form og størrelse. Den er blevet tilpasset lokale forhold som det farvand, den er blevet brugt i, om den har været til fragt, fiskeri, passagerfart eller langfart, hvor mange den har været bygget til, samt hvilke materialer, der har været til rådighed.
Klinkbygning beskriver konstruktionen af bådens skrog - eller skallen, om man vil. Ved klinkbygning overlapper de vandrette planker hinanden.
Der foregår fortsat nybygning af klinkbyggede fartøjer i Danmark, men i meget begrænset omfang. Ganske få bådeværfter bygger klinkbyggede fartøjer til erhverv. Enkelte museer og private bådebyggerier bygger klinkbyggede joller til privat brug eller som formidling af de maritime håndværk.
Hver sommer er der talrige stævner og kapsejladser, hvor træskibene og sejlerne møder hinanden i nordiske havne. Netværket Nordisk Kystkultur knytter også stærke bånd imellem de nordiske landes maritime organisationer.
Nordiske klinkbådstraditioner omfatter foruden bygningen også brugen og vedligeholdelse af bådene samt sikring af tilgængelighed til traditionelle materialer.
[Historie-online.dk, den 31. marts 2020]
