Nu vender året
Først efterårets svindende lys og nu vintermørket. Men den 13. december kom det første lys. Her i Europa har man Luciadagen som markering af, at nu vender det. Det kan synes lidt mærkværdigt, at vi i det ikke-katolske nord mindes en katolsk helgen. Men traditionen har bidt sig fast ofte på en ganske smuk måde.
Men Santa Lucia har før reformationen været fejret som en helgen i de danske kirker. Denne unge pige fra Syracus på Sicilien. Hun fødtes i en ganske rig familie i 283. Da hun var fire, døde faderen, og hun og moderen måtte klare sig selv. Hun blev grebet af kristendommen og nægtede derfor at ofre til de romerske guder. Og i særdeleshed til kejseren. Hun delte også sin rigdom med de fattige. Det ophidsede den romerske statholder Paschasius så meget, at han dømte hende til at havne på et bordel, som der var ganske mange af. Men soldaterne, der skulle slæbe hende derhen, kunne ikke rokke hende: Ej heller da man forsøgte med trækokser lykkedes det. Det hele endte med, at guvernøren lod hende halshugge. Forinden havde man skåret hendes øjne ud. Det skete år 304 – da hun var godt 21 år gammel.
Hun blev efterhånden tilbedt som martyr og skytshelgen særligt for blinde. Det har man blandt andet i en bøn til hende: ”Ved at stole på din godhed, o Gud, beder vi dig ydmygt, gennem Santa Lucias - jomfru og martyr - forbøn, om at give vores øjne et perfekt syn, så de kan tjene til din større ære. Santa Lucia, hør vores bønner og modtag vores anmodninger. Amen”.
Med fortællingen om denne romerske martyr slutter årets kalenderbilleder. Men de har givet inspiration til næste års billeder. Som nævnt var Danmark katolsk frem til reformationen i 1536. Det fremgår blandt andet af kirkenavnene: Skt. Nikolaj, Sankt Laurentius, Sankt Clemens og Vor Frue – hvad mange måske ikke tænker over, når de kommer i kirkerne.
Vi har derfor besluttet, at næste års kalenderbilleder udgøres af danske helgener, som der er et pænt og ganske spændende antal af.
For tiden er der køligt i Rom. Men der er et mylder af mennesker i gader og stræder. Nu er der jo ikke mange dage til julen, der på især ét punkt adskiller sig fra den danske. Alle kirkerne har fornemt pyntede julekrybber til tider helt i naturlig størrelse. Men endnu er Jesusbarnet ikke i vuggen. Det sker først juleaften klokken 24 – tidspunktet for hans fødsel, hedder det. Så bæres barnet ind i fornem procession og lægges i vuggen. Så bimler og bamler alle klokker og et sandt inferno af fyrværkeri bryder løs. Overvældende og voldsomt er det. Men smukt.
Da Roma auguriamo a tutti un felice e benedetto Natale. Ci vediamo di nuovo nel nuovo anno.
[Historie-online.dk, den 20. december 2023]
