Ny udstilling fortæller om Fyrkat
Mandag 2. september 2024 åbner ny udstilling med fund fra vikingeborgen Fyrkat
Vikingekongen Harald Blåtand igangsatte omkring år 980 byggeriet af en række ringborge i Danmark, deriblandt Fyrkat ved Hobro. Den 2. september vender hans slægt tilbage til åstedet. Det sker, når H. M. Dronning Margrethe overværer indvielsen af en ny udstilling ved Fyrkat, der fortæller historien om ringborgen.
Vi kender alle Harald Blåtands Jellingsten, hvorpå han bekendtgør, at han samlede riget og gjorde danerne kristne. Men det skete ikke uden sværdslag, og for at sikre sin position byggede han militære baser i form af en række ringborge, der kunne befæste hans magt både i ind- og udland.
Ringborgene er derfor en klar manifestation – og et stadig synligt symbol – på Harald Blåtands ambitioner om at samle riget og opruste mod presset fra det tysk-romerske rige syd for det danske område i sidste halvdel af 900-tallet.
Den fortælling kan fra 2. september opleves i en ny udstilling, der samtidig beretter om den unikke historie om Fyrkat og viser fundene herfra.
Indvielse overværes af H. M. Dronning Margrethe
I anledning af den nye udstilling får ringborgen Fyrkat besøg af en af Harald Blåtands mange efterfølgere – Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
H. M. Dronning Margrethe overværer den officielle indvielse mandag 2. september, og efterfølgende vil hun ved selvsyn besigtige området, hvor den gamle borg lå, og hvis jordvolde stadig er et markant syn i landskabet. Her vil hun blandt andet møde vikingeekspert og prof. emerita Else Roesdahl, der var med til at udgrave Fyrkat i 1950’erne og 1960’erne.
Selve udstillingen er placeret i en nyrenoveret længe på Fyrkat Møllegård, der ligger få hundrede meter fra selve Fyrkat. I mange år har man skulle tage turen ind til Hobro by for at se nogle af de mange Fyrkat-fund, der er blevet udgravet på borgområdet.
”Med den nye udstilling flyttes fund og formidling helt tæt på findestedet og giver dermed publikum en mere samlet og meget bedre museumsoplevelse,” fortæller museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Ulla Varnke Sand Egeskov, som er en af hovedkræfterne bag den nye udstilling.
”Den nye udstilling benytter sig af moderne virkemidler og scenografi sammen med de arkæologiske fund. Vi håber, at kombinationen medvirker til at give publikum en bedre og mere visuel forståelse for Harald Blåtands tid. En tid, hvor der var brug for stærke forsvarsværker for at værne om Danmark. Selvom ringborgenes brugsperiode var kort, var de med til at understrege Harald Blåtands magt og duelighed som konge,” siger Ulla Varnke Sand Egeskov.
Harald Blåtands vølve
Arkæologiske udgravninger ved Fyrkat har vist, at der ikke kun boede vikingekrigere på Fyrkatborgen.
”Der er på gravpladsen uden for ringborgen fundet barnegrave, og der er også fundet en helt enestående grav. I denne er der fundet helt særlige og meget usædvanlige gravgaver, der viser, at den gravlagte kvinde var en speciel kultisk figur fra asatroen – måske en såkaldt vølve. Vel at mærke i en tid, hvor Harald Blåtand ifølge ham selv havde kristnet danerne,” siger Ulla Varnke Sand Egeskov.
Inden kristendommen for alvor vandt frem troede vikingerne på en besjælet verden fuld af overnaturlige væsner. Guderne kunne besøge menneskenes verden. Vølver var en del af denne tro, og de er kendt både fra mytologien samt historiske kilder og arkæologiske fund. Vølven besad magiske evner og kunne blandt andet rejse mellem forskellige verdener. Hun havde adgang til nornernes viden om verdens historie fra begyndelsen til slut og kunne formidle den til mennesker og guder, forklarer Ulla Varnke Sand Egeskov.
I udstillingen er der derfor fokus på Fyrkatvølven, hendes funktion i vikingetidens samfund og overgangen fra asatro til kristendom. På billedet ses vølven i forbindelse med optagelser til en film, som er den del af den kommende udstilling
[Historie-online.dk, den 28. august 2024]
