Menu
Forrige artikel

Nybyggerdage 10. og 11. august 2024

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 322

 

Kom med tilbage til 1800tallet i den anden weekend i august. Her sætter Museum Silkeborg fokus på de årtier i 1800tallet, hvor Silkeborg var helt nyetableret og knap nok blevet tør bag ørerne endnu. Vi skruer tiden tilbage og pludselig vrimler det med stateligt klædte herrer med høj hat og fine fruer i krinoliner eller tournurekjoler.

På Hovedgården kan man få et indblik i tidens ånd, der emmede af industriel foretagsomhed og fremskridtstro. Prøv selv en tur på et ægte dampdrevet tog i lille målestok og besøg Café la Pernille, der dagen igennem byder på musik fra tiden, digte og eventyr fortalt af tidens store digtere. Ved de fine borde kan man smage tidstypiske kager og andre retter. Bordbestilling kan ske i Caféen på dagen. Forudbestilling er ikke muligt

I museumshaven kan man møde håndværkere, der fremviser deres fag og der vil være aktiviteter for børn. I forhaven vil landsoldaterne fra 1864 have slået lejr. De vil fremvise og fortælle om  de våben og den udrustning, der desværre ikke var god nok til at forhindre nederlaget i 1864.

I den gamle Hovedgård vil du kunne møde Fru Distriktslæge Elfriede Fibiger og den stedlige fotograf. Lur mig om ikke selveste H. C. Andersen og Holger Drachmann også kommer forbi. Og hvem var vel det, der gik forbi med det kraftige kindskæg? Var det selveste Fabriksejer Michael Drewsen? Rundt omkring på Hovedgården vil du kunne møde folk i tidstypiske dragter. Andre vil spadsere langs havnefronten, på vej over på Papirfabrikken, hvor papirarbejderne slider i det ved øsebøtterne.

Gå ikke glip af et besøg i den gamle arbejderbolig, hvor indbyggerne fortæller om livet som arbejder i det nye Silkeborg.

Find programavisen herunder.

/Filer/Nybyggerdage programavis 2024/Nybyg avis - 266x365.pdf

Billetter købes på Hovedgården eller på Papirmuseet.

Hele weekenden vil der være forhøjet entrepris. Billetten gælder til alle tre afdelinger. Voksenbillet 110 kr. Børn og unge under 18 gratis.

Lørdag d. 10. august
Hovedgården, museumshaven
Hovedgården, caféen
Papirmuseet, Jysk Musikteater
Kl. 10.00
Museet åbner
Caféen åbner
Museet åbner
10.00 - 17.00
Soldater fra 1864, boder, minijernbane, udstilling og meget mere

11.00 - 11.30
 
Jelling spillemandslaug
 
11.50 - 12.20
 
Musikalsk duo, violin og cello
Jelling spillemandslaug
12.30 - 13.00
 
Holger Drachmann
 
13.00 - 13.30
 
 
Jelling spillemandslaug
13.20 - 13.40
 
Fra inderst til yderst. Kvindens dragt i 1880erne
 
14.00 - 14.30
 
Jelling spillemandslaug
 
14.50 - 15.10
 
Silkeborg Håndværkerforening
 
15.30 - 16.00
 
H. C. Andersen fortæller eventyr
 
17.00
 
Caféen lukker
Papirmuseet lukker

Søndag d. 11. august
Hovedgården, museumshaven
Hovedgården, caféen
Papirmuseet, Jysk Musikteater
10.00 
Museet åbner
Caféen åbner
Museet åbner
10.00 - 17.00
Soldater fra 1864, boder, minijernbane, udstilling og meget mere

11.00 - 11.30 
 
Silkeborg Kammerorkester
 
11.50 - 12-20
 
Holger Drachmann
Silkeborg Kammerorkester
12.30 - 13.00
 
Musikalsk duo, violin og cello
 
13.00 - 13.30 
 
 
Silkeborg Kammerorkester
13.20 - 13.40
 
Fra inderst til yderst. Kvindens dragt i 1880erne
 
14.00 - 14.30
 
Silkeborg Kammerorkester
 
14.50 - 15.10
 
Silkeborg Håndværkerforening
 
15.30 - 16.00
 
H. C. Andersen fortæller eventyr
 
17.00
Hovedgården lukker
Hovedgården lukker
Papirmuseet lukker

[Historie-online.dk, den 6. august 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Magnus Bech Olsen - Historiens Aktører nr. 16
Februar. Très Riches Heures du Duc de Berry
Museum på Rejsen 21: Landeszeughaus Graz, Østrig