Nyt medlem af DHF
Kulturmuseet – Spinderigade 11 – 7100 Vejle
Vejle Kunstmuseum – Flegborg 16-18 – 7100 Vejle
Jernaldermiljøet i Vingsted – Skyttevej 12 – 7182 Bredsten
m.fl. udstillingsteder. Se hjemmesiden
Kæmpeskulpturer, Egtvedpigens Grav, et superdigitalt interaktivt museum, papir- og væveværksteder, en hel jernalderlandsby, vandeksperimenter og et interaktivt dansegulv - Vejles museer er fulde af oplevelser.
VejleMuseerne er Vejles store museumsorganisation, sammensat af mange små og store udstillingssteder, og derfor har VejleMuseerne noget for alle: Udstillinger, foredrag, familieaktiviteter, børnearrangementer, kurser og meget mere. VejleMuseerne dækker både kunsthistorien med grafik, malerier og skulpturer og kulturhistorien, hvor både nyere tid og oldtiden hører under VejleMuseernes ansvarsområde.
Haraldskærkvinden i Kulturmuseets udstilling
Hos VejleMuseerne kan man bl.a. se en af Danmarks mest digitale kulturhistoriske udstillinger, et af landets bedst bevarede moselig, en imponerende samling af europæisk grafik fra 1400-tallet til 1800-tallet, herunder flere af Rembrandt, en hel skulpturpark skabt af Robert Jacobsen og hans elev Jean Clareboudt, Vejles vartegn som er den gamle vindmølle og imponerende fund fra oldtiden, nemlig Egtvedpigens Grav fra bronzealderen og vikingernes bro over Ravning Enge.
Vejle Kunstmuseum
Der er gratis adgang til alle VejleMuseernes museer og udstillingssteder.
VejleMuseerne er nyt medlem af Dansk Historisk Fællesråd og dermed med til at støtte historie-online
[Historie-online.dk, den 6. oktober 2020]