Ofre i massegrav led voldsom død
Under arbejdet med at nedlægge kloakrør i Tiendeladen i det centrale Aalborg stødte man i april på et af de mørkeste og mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien. En massegrav dukkede nemlig frem, og der blev fundet skeletdele fra i alt 10 forskellige personer. Nu har undersøgelser afsløret voldsomme detaljer om massegravens ofre.
Allerede med det blotte øje kunne det konstateres, at her var tale om mennesker, som havde lidt en voldsom død under helt ekstraordinære omstændigheder. Der var helt åbenlyse hugskader på skeletterne, og deres indbyrdes placering viste, at de døde var lagt i graven med stor hast.
Skeletterne har siden fundet gennemgået en række undersøgelser. Blandt andet er flere af skeletterne blevet CT scannet for at undersøge selve skaderne, der er foretaget kulstof 14-dateringer, og endelig er der lavet isotop-analyser for at finde ud af, om der er tale om lokale eller folk længere væk fra.
Midt i Aalborg fandt man tilbage i april en massegrav med ofre for en voldsom kamphandling. Undersøgelser har siden vist, at den sandsynligvis er fra 1534, hvor der var voldsomme kamphandlinger ved Aalborg under borgerkrigen Grevens Fejde. Dele af massegraven udstilles på Aalborg Historiske Museum i udstillingen Oprør i Nordjylland, der åbner 15. februar 2020. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
En mand med 18 skader i hovedet
Undersøgelserne har blandt andet vist, at der med sikkerhed er tale om ni mænd, og at det sidste individ med overvejende sandsynlighed også er en mand. Fire af dem har været unge i alderen 20-30 år, mens tre var mellem 30-40 år, to var 40-50 år, mens den sidste formentlig har været i 50’erne. Gennemsnitshøjden er 175 cm, den højeste har været 189 cm, mens den laveste var 168 cm høj.
Der ses ingen tegn på kroniske infektionssygdomme som fx spedalskhed eller tuberkulose, men flere af mændene har haft slidgigt.
Til gengæld er mængden af knoglebrud og frakturer, dvs. skader forårsaget af stumpe og skarpe våben meget stor. Fx har to af mændene knoglebrud på overarmen, og flere har voldsomme skader på kraniet. Et af massegravens ofre har således hele 18 skader alene på sit kranie – alle forårsaget af kamphandlinger.
Derudover har flere af mændene brud på ribbenene. Her er det dog mere vanskeligt at konkludere, om de er opstået under selve kamphandlingerne eller under opsamling og gravlæggelse bagefter – eller for den sags skyld på grund af jordtrykket efter begravelsen.
Dræbt med sværd og hellebard
De fundne hug- og snitskader viser dog ikke det fulde billede af mændenes skader, og de kan potentielt have været mere omfattende.
Usikkerheden skyldes blandt andet, at de fleste af skeletterne ikke er intakte. Flere af skeletterne mangler underkroppen, da denne har ligget uden for det område, som arkæologerne har udgravet. En del hug- og snitskader kan heller ikke ses i dag af den simple grund, at de ikke har efterladt spor på selve knoglerne, men kun har skadet kroppens bløde dele. Og endelig har knoglernes bevaringstilsand også været en usikkerhedsskabende faktor.
Ud fra mængden af skader er der ikke megen tvivl om, at mændene i massegraven er faldet i en kamphandling, der involverer blankvåben som fx sværd, dolke og hellebarder. Der er omkommet mange på en gang, hvilket også kan ses ved selve gravlægningen. Her har man på grund af omstændighederne helt afveget fra de normale begravelsesritualer, selvom de er begravet på den nu nedlagte kirkegård ved den daværende Skt. Peders Kirke.
Del af en større massegrav
De ti skeletter viste sig at være en del af en massegrav med yderligere 18 skeletter, som blev fundet tilbage i 2014-15. Der har blandt andet kulstof 14-dateringer vist, at massegraven er fra begyndelsen af 1500-tallet. Massegraven stammer derfor sandsynligvis fra feltherre Johan Rantzaus storm på Aalborg tidligt om morgen 18. december 1534 under borgerkrigen Grevens Fejde.
Under denne borgerkrig kæmpede Johan Rantzau som feltherre for kong Christian 3., mens Skipper Clement kæmpede til fordel for den tidligere konge Christian 2. Skipper Clement havde i september 1534 indtaget Aalborg fra søsiden, men 18. december samme år tabte hans bondehær og byens borgere byen til Johan Rantzaus lejetropper.
Fundet af massegraven er gjort på det område, hvor den daværende kirkegård til den nu nedlagte Skt. Peders Kirke lå. Og en del af angrebet på Aalborgs befæstning den 18. december 1534 fandt sted netop ved Skt. Peders kirkegård, og kirken selv blev så beskadiget under kampene, at den i 1542 blev revet ned.
Det er med til at underbygge, at den fundne massegrav stammer fra netop dette slag.
Skeletterne viser med al tydelighed den voldsomhed og brutalitet, som er gået forud for gravlæggelsen, og man ved fra skriftlige kilder, at angrebet den 18. december 1534 var voldsomt med mange hundrede dræbte. Isotop-analyser af skeletterne fra fundet i 2014-15 og fra 2019 viste desuden, at der var tale om lokale, nordjyske borgere. De fundne skeletter er derfor med al sandsynlighed mænd fra Skipper Clements bondehær.
De mange undersøgelser og analyser af massegravens ofre er foretaget i samarbejde med Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet; Moesgård Museum; Aarhus AMS Center, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet; og Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet; Department of Human Evolution, Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology, Leipzig i Tyskland samt Dipartimento di Chimica, Università di Bologna i Italien.
Resultaterne kommer til at indgå i den nye udstilling Oprør i Nordjylland, der åbner på Aalborg Historiske Museum 15. februar 2020. Her vil også dele af selve massegraven blive udstillet.
Selv med det blotte øje er der ingen tvivl om, at denne mand har fået voldsomme skader før sin død, og nu har undersøgelser bekræftet hvor mange og hvor voldsomme skaderne var. Foto: Susanne Østergaard
[Historie-online.dk, den 18. december 2019]
