Penge til undersøgelser af fortidsminder

Nordjyllands Historiske Museum har netop fået 352.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte pulje vedr. dyrknings- og erosionstruede lokaliteter. Bevillingen er fordelt på tre projekter, hvor arkæologer nu skal undersøge en række fortidsminder nærmere. Det drejer sig om en gravplads vikingtiden fundet ved Fjeldsted ved Mariager, om en hustomt ved Skørping, hvor man fandt en møntskat, og om en hustomt fra ældre jernalder ved Hornsgård nær Barmer.

Når der er tale om væsentlige fortidsminder yder Slots- og Kulturstyrelsen tilskud til undersøgelser i forbindelse med dyrknings- og erosionstruede lokaliteter. Styrelsen modtager hvert år ansøgninger for gennemsnitlig 10 mio. kroner, hvoraf 3,6 mio. kroner bevilliges til undersøgelser af truede lokaliteter. Det er disse penge, Nordjyllands Historiske Museum har søgt og fået del i.

Gravplads fra vikingetiden

Det første af de tre lokaliteter er Fjelsted ved Mariager.

Museet fik i september 2015 indleveret et smykkesæt bestående af to skålspænder og et ligearmet spænde fundet med metaldetektor. Ved en efterfølgende undersøgelse viste området sig at gemme på en lille gravplads fra vikingetid med mindst 11 grave.

Baseret på gravgaver fra de undersøgte grave, kunne arkæologerne datere gravpladsen til ældre vikingetid.

Der er fundet ravperler, jernknive, hvæssesten, diverse spænder, nåle, halvkuglekar, muligt skrin (mange jernbeslag), bronzearmringe, to skålspænder samt det overfornævnte detektorfundne smykkesæt.

400 m sydøst for gravpladsen ligger den samtidige boplads. Lokaliteten er særdeles interessant set i forhold til den nære beliggenhed til trælleborgen Fyrkat samt de mange runesten, der findes i området.

Museet har fået 90.000 kr. til at undersøge den resterende del af gravpladsen.

Hustomt gemte på møntskat

Den anden lokalitet, museet får penge til at undersøge nærmere, er Horsens Byvej i Skørping, hvor en lokal detektorfører i foråret 2017 fandt flere 1000-tals sølvmønter i området. Han kontakte Nordjyllands Historiske Museum, som instruerede ham i, hvordan han skulle søge videre, og efter en uge havde han lokaliseret nedlæggelsesstedet.

I foråret 2017 fandt en detektorfører en møntskat ved Horsens Byvej i Skørping. Kort efter rykkede Nordjyllands Historiske Museum ud og foretog en mindre undersøgelse. Nu har museet søgt og fået penge til en nærmere undersøgelse af området og håber, den vil fortælle endnu mere om den boplads, hvor skattens ejermand levede. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum).

Museet rykkede derfor ud til en mindre egenfinansieret undersøgelse, hvor et præparat med den sidste intakte del af skatten blev hjemtaget. Museet har efterfølgende forestået en registrering af de 227 sølvmønter. Skatten er foreløbigt dateret til 1050’erne. Møntskatten var nedgravet i en hustomt. I samme område lå mindst to yderligere treskibede bygninger og mindst fire grubehuse. Pladsen er ikke afgrænset, og terrænet indikerer, at der gemmer sig en større boplads på plateauet nord og vest for de fundne anlæg.

Museet har fået kr. 162.500 til at undersøge området omkring hustomten, hvori møntskatten blev fundet, så skatten kan sættes ind i en større sammenhæng.

Hustomt fra ældre jernalder

Den tredje lokation, museet kigger nærmere på, ligger ved gården Hornsgård nær Barmer. Her afslørede luftfoto af en af gårdens marker, at der havde ligget mere end 50 tætliggende grubehuse på den sydlige del af en større bakketop. Ved yderligere - mindre - undersøgelser fremkom en del spredte stolpehuller og andre anlægsspor samt to bevarede lergulve, som formodes at stamme fra langhuse. Da lergulvene var stærkt dyrkningstruede, fik museet i 2017 midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til en mindre udgravning.

Da udgravningsfeltet blev åbnet, stod det klart, at der var tale om delvist nedgravede langhuse fra yngre førromersk jernalder (ca. 200 f.Kr.). Husene er 18 m lange og 5 m brede med rester af indgangsbrolægning og et stensat ildsted, der endnu var intakt. Staldenden var forsænket 15 cm i forhold til lergulvet i husets beboelsesdel. Stalden rummede tillige tydelige båseskillerum

 Det begyndte med et luftfoto af nogle marker, som viste spor efter grubehuse. De efterfølgende udgravninger viste, at der også var tale om delvist nedgravede langhuse fra yngre førromersk jernalder (ca. 200 f.Kr). Denne type huse rummer generelt et stort forskningspotentiale, men er samtidig tidskrævende at undersøge. Nu har Nordjyllands Historiske Museum søgt og fået 100.000 kr. til at færdiggøre undersøgelsen af denne hustomt fra ældre jernalder. På billedet ses en stald med spor efter båseskillerum. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum).

Denne type huse rummer generelt et stort forskningspotentiale, men er samtidig tidskrævende at undersøge. Nu har museet har fået 100.000 kr. til at færdiggøre undersøgelsen af denne hustomt fra ældre jernalder.

Historie-online.dk, den 25. juni 2018