Prægtigt hjelmfund cementerer Lejre-kongernes storhed
I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.
Et fragment fra en af skandinaviens fornemmeste hjelme dukkede i 2024 op af mulden ved Lejre. Fragmentet er guldbelagt og udsmykket med røde smykkesten og stammer fra perioden fra slutningen af 600-tallet til midten af 700-tallet. Kristian Grøndahl /ROMU
Guldbelægning, smykkesten og detaljerig dyreornamentik: Hjelmfragmentet, som i 2024 blev fundet i lokalområdet, vil snart lyse op i montren på Lejre Museum.
”I sig selv er fund af hjelmdele en sjælden ting i Danmark. Det her stykke stammer fra, hvad der må have været en af Skandinaviens mest prægtige hjelme,” vurderer ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen.
Bronzefragmentet er forgyldt. Det er dekoreret med en rød smykkesten, en såkaldt granat. ”Guldet, ornamentikken og granaten viser hjelmens pragt,” siger Julie Nielsen.
Hjelmdele passer sammen som puslespilsbrikker
Fragmentet består af to dele, der blev fundet på samme mark, og som passer sammen som puslespilsbrikker. Tilsammen udgør stykkerne det meste af hjelmens øjenbrynsbue – det indikerer deres karakteristiske svungne form.
”Ornamentikken – et dyr med markante tænder og store øjne – afspejler den stil, vi kender fra den yngre germanske jernalder; fragmentet er fra perioden mellem år 650 og 750,” fastslår Julie Nielsen.
Symbol på kongepragt og magt
Hjelmen understreger den storhed og status, som vi ser i Lejres halbygninger og gravmonumenter fra samme periode. Ifølge Julie Nielsen har den været en helt særlig genstand tilegnet en konge eller en person, der rangerede højest i stedets stærkt opdelte hierarki:
”Den dybrøde granatsten har længe været forbundet med styrke. Den detaljerige ornamentik på hjelmen udgør en fortælling, et narrativ, om en enorm magt hos mennesket, der ejede og bar den,” siger den arkæologiske chef.
Lejre var et vigtigt handelscentrum
Julie Nielsen mener ikke, at hjelmen kan have været båret i kamp, for som hun siger: Lejre var i yngre germansk jernalder ikke et sted, hvor de lokale bekrigede hinanden - nærmere et politisk og religiøst elitested. Her dyrkede man guderne, ophøjetheden, netværket og handlen, endda på tværs af landegrænser.
”Vi ser i nabolande i øst og vest - England og Sverige - fund af hjelmfragmenter med et overordnet ens udtryk. Det viser, at Lejre lå som centrum på en akse. Handlen har her været et meget vigtigt omdrejningspunkt,” siger hun.
Svensk forsker: ”Fragmentet er unikt”
I storværket ”Viking Dynasties” sammenligner forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet Lejres sagnkongesæde med et søsterdynasti i Gamla Uppsala i Sverige. Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet John Ljungkvist har nærstuderet hjelmfragmentet fra Lejre og fremhæver dets unikke konstruktion:
”Hvor vi i andre hjelme ser tre separate beslag, der er sat sammen, er denne hjelms øjenbrynsbue konstrueret i ét stykke. Den nye variant af den eksklusive hjelm har vi ikke fundet tilsvarende før.”
At man kunne fremstille en hjelm af den kaliber er i John Ljungkvists øjne enestående:
”Det er håndværk af en helt særlig kvalitet – på højde med håndværket bag den berømte hjelm fra Sutton Hoo-skibsgraven i England.”
Oplev hjelmstykket live
De to hjelmdele blev fundet på lokaliteten Lillebro ved Lejre. To detektorførere fra henholdsvis Jylland og Sverige stødte på stykkerne under et træf i foråret 2024. De indleverede fragmenterne til museet som danefæ. På ROMUs anmodning hastebehandlede Nationalmuseet fundet og straksudlånte det til Lejre Museum.
”Det lå os stærkt på sinde at få fragmentet hurtigt ud i en montre på museet. Vi glæder os over, at vi allerede nu kan vise det til alle, der interesserer sig for vores fælles fortid,” siger Julie Nielsen.
[Historie-online.dk, den 22. januar 2025]
