Menu
Forrige artikel

Produktionens Danmark

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 356

 

Med en millionbevilling på finansloven over de næste tre år til Produktionens Danmark skal danskerne øge kendskabet til landets industri, til produktionsvirksomhederne og til livet som faglært. Opgaven hviler på danske museer med Industrimuseet og Arbejdermuseet i spidsen. Gennem formidlingsaktiviteter, undervisning og opsamling af viden skal historien om Danmark som et produktionsland nyskrives. 

Aktivitet på Arbejdermuseet cc

Med en millionbevilling på finansloven over de næste tre år til Produktionens Danmark skal danskerne øge kendskabet til landets industri, til produktionsvirksomhederne og til livet som faglært. Opgaven hviler på danske museer med Industrimuseet og Arbejdermuseet i spidsen. Gennem formidlingsaktiviteter, undervisning og opsamling af viden skal historien om Danmark som et produktionsland nyskrives. 

Det er utrolig vigtigt at vores børn og unge kender til både historien bag vores nuværende produktionsindustri, men også at industrien i dag adskiller sig meget fra tidligere tiders virksomheder og arbejdsforhold. Derfor er Socialdemokratiet og jeg glade for, at regeringen støtter Produktionens Danmark, som jeg er overbevist om vil bidrage til, at udskolingsklasser i hele landet vil få bedre forudsætninger for at forstå og kende industriens muligheder og også bidrage til at langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse. På den måde skubber de involverede institutioner både til en stærkere historisk bevidsthed og fremtidens behov for langt flere faglærte.” -Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet

Bevillingen lyder på 2,5 mio. kr. årligt i 3 år og kommer oven i 3 mio. kr. fra udlodningsmidlerne, der blev bevilget til projektet i år.

National selvforståelse skaber ringe i vandet 

Det er ikke en nyhed, at Danmark mangler faglærte, både nu og i fremtiden. Der har heller ikke manglet initiativer og kampagner for at skaffe dem. Men der mangler stadig mange faglærte hænder, og antallet af ansøgere til erhvervsuddannelser er fortsat lavt. Det billede skal projektet Produktionens Danmark bidrage til at ændre ved at styrke industriens historie i den nationale fortælling og selvforståelse. 

Industri er i den kollektive bevidsthed alt det, vi er lykkelige for, at vi er kommet væk fra, så vi kan lave noget meningsfuldt. Men den fortælling er langt fra retvisende, og imødekommer hverken unges krav om identitetsskabende arbejde eller motiverer forældre til at pege deres børn i retning af en erhvervsuddannelse. Den vil vi gerne være med til at rokke ved.” -David Holt Olsen, direktør på Industrimuseet

Mange forbinder i dag industri med dampmaskiner, arbejdsulykker og nedslidning. Og med en epoke, der sluttede i 1970’erne, hvor tusindvis af industriarbejdspladser blev flyttet til lavtlønslande. Herefter blev Danmark et videnssamfund, der lever af innovation og en befolkning med lange uddannelser. Mens produktionsindustriens lange og dynamiske rolle som kilde til velstand, grøn omstilling og perspektiver som faglig identitet, fællesskaber og stolthed fylder forsvindende lidt. 

Skoleelever ud på industriarbejdspladser

Allerede nu er de første 500 skoleelever fra Aalborg, Herning, Horsens, Gladsaxe og Lyngby ved at gøre sig klar til at indtage industriarbejderpladser og blive klogere på den hverdag, der dagligt beskæftiger 300.000 danskere. Her kan de glæde sig til at knokle ved historiske samlebånd, programmere automatiske robotter i makerspaces og gå bag kulisserne i en moderne industriproduktion i deres eget lokalområde. Her venter bl.a. møder med automatisering, samspillet mellem forskere og faglærte og mellem produktion og innovation. Og det er langt fra tilfældigt, at projektet fra start fokuserer på netop børn og unge. Det er nemlig en målgruppe, som museerne er vant til at formidle til

”På museerne har vi godt fat i børn og unge. Og i vores særlige læringsrum kan vi motivere eleverne til at engagere sig, uddanne sig og gøre en forskel i verden. Vi vil skabe en åben og dannelsesorienteret dialog om, hvad Danmark er for et land og om sammenhængen mellem uddannelsesvalg og identitet. Og vi vil sikre, at den nyeste industri- og arbejderhistorie bevares og formidles på museerne for nuværende og fremtidige generationer.”   - Søren Bak-Jensen, direktør på Arbejdermuseet

Produktionens Danmark er drevet af Industrimuseet i Horsens og Arbejdermuseet i København, men indsatsen sker i et bredt samarbejde med en række andre museer i landet, uddannelsesinstitutioner og virksomheder heriblandt Museum Midtjylland, Nordjyske Museer, Envases Danmark, Insero Horsens, PPG Gladsaxe.

[Historie-online.dk, den 4. september 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Årets historiske bog 2020
Museumsnumre 23: Ligkister
Mesopotamien