Rådhuspladsen i København gennem tiden
Forestil dig, at du står på Rådhuspladsen midt i København. Med nogle få tryk på din mobiltelefon får du adgang til en nyudviklet 3D-model, der giver dig mulighed for at rejse tilbage i tiden – 260, 400, 900 eller 6000 år, du vælger selv. Herefter kan du se, hvordan lige præcis det sted, du står, så ud dengang. Vender du dig rundt, ser du dig omkring i landskabet og byen – du kan for eksempel få et kig ind ad byporten til 1700-tallets København eller se op på Lucie Mølle, der troner højt oppe på Vestervold.
Rådhuspladsen er det første sted, hvor du kan tage tidsmaskinen tilbage til tidligere tider. 3D-modellen er en del af pilotprojektet ”Byrummet under Rådhuspladsen”. Modellen er baseret på tusindvis af data fra blandt andet arkæologiske udgravningsrapporter, historiske kilder og geologiske målinger. Oven på alt dette er der lavet et lag grafik ud fra den viden, vi har om hver af de fire tidsperioder, så huse og landskaber rejser sig. Prøv selv fra 23. november! Næste skridt vil være, at langt større dele af byen også kommer med. Projektet er realiseret med fondsstøtte.
København i 1130. Vesterbrogade med kirken på Rådhuspladsen og handelsboder. Grafik Københavns Museum
Samarbejde mellem tre institutioner
Fra den 23. november kan du rejse 1000 år tilbage i tiden til det sted, hvor Rådhuspladsen i København ligger i dag. I forbindelse med det digitale pilotprojekt ”Byrummet under Rådhuspladsen” kan Københavns Museum, Geo og Københavns Stadsarkiv præsentere offentligheden for en digital 3D-model af, hvordan vi forestiller os, at området omkring Rådhuspladsen i København har set ud i forskellige historiske perioder.
Gennem et eksisterende site kan man se infopunkter og få adgang til en 3D-modellen, hvor man kan gå på opdagelse i området, som det så ud i stenalderen (4000 f.v.t.), den tidlige middelalder (år 1130), i renæssancen (år 1620) og på enevældens tid (år 1762). Ved en række udvalgte infopunkter kan man fordybe sig i artikler om særlige bygninger eller emner for hver af de fire tidsperioder.
Projektet omfatter lokalisering og digitalisering af en stor mængde arkæologisk, kulturhistorisk og geologisk viden fra lokalområdet ved Rådhuspladsen. Denne viden sammenstilles og anvendes til opbygning af historiske overflader, landskabsformer samt historiske bygninger i et 3D-miljø. Pilotprojektet vil være afsættet for et kommende hovedprojekt, der både vil omfatte større dele af København og flere tidsperioder.
”For alle, både borgere og fagfolk, kan det være svært at forestille sig, hvordan byen så ud tilbage i tiden. Det har vi forsøgt at afhjælpe ved at bygge den historiske by og landskab op med en 3D-model, som er vores bedste bud på byens udseende omkring Rådhuspladsen på fire tidspunkter fra stenalderen og frem til 1762”, fortæller museumsinspektørerne Niels Henrik Andreasen og Tina Rasmussen.
Rådhuspladsens mange lag – se dem via mobiltelefonen eller en stor touchskærm på Københavns Museum
Netop Rådhuspladsen er udvalgt til pilotprojektet, fordi de seneste årtiers arkæologiske udgravninger har vist, at området har gennemgået en kolossal udvikling gennem tiden. En udvikling, som kan være svær at forstå og forklare ved hjælp af traditionelle formidlingsformer. Rådhuspladsen er et sted, som mange kender og færdes, og nu får man mulighed for at tilføje den historiske dimension. Modellen er tilgængelig online via www.kbhbilleder.dk fra den 23. november. ”Byrummet under Rådhuspladsen” kan desuden udforskes på touchskærm på Københavns Museum, ligeledes fra den 23. november.
Ligner et computerspil – men er meget mere
”Byrummet under Rådhuspladsen” ligner lidt et computerspil, men det bygger på solid faglig viden fra både geologiske boringer, arkæologiske undersøgelser og gamle kort. I modellen indgår beskrivelser af baggrunden for hvert tidsskridt, så man kan forholde sig kildekritisk til den samlede tolkning, og vi viser også de faktiske fund, der danner baggrund for den færdige model.
Landskabsarkitekten får det sidste ord:
”Byrummet under Rådhuspladsen” er et virkelig interessant første skridt mod en digital platform for formidling af kultur- og naturarvshistoriske lag af viden. Som professionel landskabsarkitekt ser jeg desuden stor værdi i platformen som en fælles indgang til meget af det baggrundsmateriale, vi i vores fag ofte finder relevant for at sikre fremtidige projekters sammenhæng med og respekt for historiske lag og værdier. Jeg håber, at modellen kan udbredes til også at omfatte større dele af København, og at projektet kan tjene som inspiration for formidling af andre steders historie også” udtaler Jakob Sandell Sørensen, Landskabsarkitekt MAA MDL, Schønherr, medlem af følgegruppen for ”Byrummet under Rådhuspladsen”.
[Historie-online.dk, den 22. november 2023]