Ringborgene kan blive kulturel verdensarv

Nationalmuseets ansøgning, underskrevet af kulturminister Joy Mogensen, om optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste er nu sendt til Paris.

Modtageren er International Council on Monuments and Sites (ICOMOS), som varetager ansøgninger om at blive optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Dermed har de fem danske ringborge fra vikingetiden – bl.a. Trelleborg og Borgring – officielt søgt om optagelse på den prestigefyldte liste. Afgørelsen forventes i 2022.

De fem danske ringborge blev opført under Kong Harald Blåtand, der regerede i Danmark i årene 958-987. Harald Blåtand holdt sit land i et jerngreb, og ringborgene var en del af den strategi, kongen og hans bygmester havde lagt for at samle Danmark. Derfor blev borgene også placeret på strategiske steder i det danske landskab - Trelleborg ved Slagelse, Borgring ved Køge, Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Løgstør.

De store borge, der var anlagt som en samlet vision med stor ingeniørkunst og uhyrlige omkostninger for både befolkning og kongemagt, spillede i slutningen af 900-tallet en central rolle i Danmarkshistorien. Selv om borgene var forskellige i størrelse, så er de alligevel så ens i konstruktion og udførelse, at man ikke er i tvivl om, at de har samme ophavsmand, og dermed alle er en del af det samme stykke Danmarkshistorie. 

Borgenes levetid blev formentlig kort – næppe mere end 20 år. Men i dag – mere end 1.000 år senere – samles borgenes fortælling igen i ansøgningen om at få dem optaget på verdensarvslisten.

Trelleborg, som er en del af Nationalmuseet, er den bedst befæstede og bedst bevarede af borgene, og borgen har både forborg og en gravplads. Flere massegrave ved Trelleborg bekræfter, at der blev kæmpet ved borgen. Et større antal pile blev fundet skudt ind i portene, og flere af portene var blevet brændt af. 

”Vikingetiden er en unik periode i verdenshistorien, fordi det var der Skandinavien gik fra at være hedensk til at være en integreret del af Europas kristne kultur. Ringborgene er den fysiske manifestation af den tradition. Et ingeniørmæssigt unikum, der markerer Danmark som et nyt samlet kongedømme. Hvis det lykkes at komme på verdensarvslisten med ringborgene skærper det selvfølgelig vores forpligtelser til at bevare og udbrede kendskabet til dem ligesom vi gør på Kronborg Slot og ved Jellingmonumenterne, som allerede er UNESCO-lokationer i Nationalmuseets regi”, siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

Borgring blev først identificeret i 2014, og er udgravet med de nyeste metoder mellem 2016 og 2018. Borgring er muligvis ikke blevet færdigbygget. Der er f.eks. kun spor af volde og porte, og inden for volden er der ikke fundet spor af aktiviteter fra vikingetiden. Alligevel er tre af de fire porte er delvist brændt, men det står fast, at det ikke er på grund af angreb udefra.

Ansøgningen
Ansøgningen om optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er et tæt nationalt samarbejde mellem fem museer og fem kommuner. Der stilles meget høje krav til den kulturarv, der optages på listen, og derfor har det også taget tæt på to år at skrive den omfattende ansøgning. Den er nu underskrevet af kulturminister Joy Mogensen og sendt til ICOMOS i Paris. Her bliver ansøgningen nøje gransket, hvorefter repræsentanter for ICOMOS til sommer vil besøge de fem lokationer i Danmark og vurdere, hvor godt man her bevarer og formidler kulturarven. 

Der vil gå yderligere cirka et år, før der i sommeren 2022 foreligger en endelig afgørelse. I mellemtiden må museer og borgmestre i de fem kommuner væbne sig med tålmodighed. 

”Når man ser på, hvordan de fem danske ringborge er etableret som et samlet projekt på tværs af landet, giver det et unikt indblik i datidens formåen og Harald Blåtands strategiske sans. Det er historie, der binder Danmark sammen. Der er i høj grad tale om verdensarv, som har interesse for turister ud over de danske grænser, og her i Køge vil vi gøre vores til at fortælle og formidle den historie, som vi er en del af”, siger Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune.

”En optagelse som UNESCO verdensarv vil være en kæmpe anerkendelse af Trelleborgs og de øvrige ringborges store betydning i Danmarks historie, og vil gøre endnu flere turister opmærksomme på ringborgene. Vi har ambitiøse planer for udviklingen af Trelleborg, og med formidlingen af denne vigtige periode i vores historie. Så vi vil gøre vores til at de besøgende vil opleve Trelleborgs storhed og forstå, hvorfor borgen er verdensarv”, siger borgmester John Dyrby Paulsen.

[Historie-online.dk, den 27. januar 2021]