Seminar om Nonnebakken
I september 2023 blev Odenses vikingeborg, Nonnebakken, sammen med de fire øvrige danske ringborge, optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I december 2024 udkom bogen Nonnebakken – Odenses vikingeborg efter et flerårigt, tværfagligt forskningsprojekt. Disse milepæle markerer Museum Odense og forskningscenter Centrum med et seminar, hvor projektets vigtigste resultater fremlægges.
Ringborgen Nonnebakken har haft en hård skæbne som hjemsted for kloster og kirkegård i tidlig middelalder, siden grusgrav og endelig som byggeplads for villaer, da Odense voksede uden for de middelalderlige rammer sidst i 1800-tallet. På trods af disse indgreb har forskningsprojektet, som Museum Odense har gennemført i samarbejde med en række andre institutioner vist, at anlægget stedvis er ganske velbevaret. Ved at sammenholde resultater fra en række større og mindre udgravninger, som er udført på borganlægget mellem 1953 og 2019, er det skabt indblik i vigtige detaljer i ringborgens konstruktion. Udgravningerne er suppleret med geofysiske prospektioner og boreprøver på og omkring borgen. Yderligere boreprøver i oplandet er gennemført for at belyse karakteren af det landskab, som borgen blev anlagt i.
Fra borgen og dens nærmeste opland kommer et større genstandsmateriale, der i tid strækker sig fra neolitikum til nyere tid. Dette materiale er analyseret for at klarlægge de aktiviteter, der over tid har udspundet sig på stedet. En helt central rolle spiller flere spektakulære sølvfund fra selve borganlægget. Undersøgelserne er udført i samarbejde med bidrag fra specialister inden for geologi, konservering, metallurgi og numismatik. Nonnebakken såvel som de øvrige ringborge skal ses som en del af et større kulturlandskab, og derfor har forskningsprojektet også omfattet en analyse af mulighederne for besejling af Odense Å såvel som en analyse af bebyggelsen i borgens opland.
Da Nonnebakken er en integreret del af Odenses historie i nyere tid, har undersøgelserne også omfattet borgens betydning i H.C. Andersens forfatterskab og områdets brug til indkvartering af tyske og siden engelske tropper mod slutningen og umiddelbart efter 2. verdenskrig.
Ved seminaret præsenterer deltagere i forskningsprojektet resultater fra deres bidrag. For at perspektivere projektets resultater har vi bedt forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark, Jens Ulriksen, og professor ved Aarhus Universitet, Søren M. Sindbæk, om at give deres syn på den fremtidige udforskning af ringborgene og en vurdering af borgenes rolle i forståelsen af vikingetiden før, nu og i fremtiden.
Det er arrangørernes håb, at indlæg og diskussioner på seminaret kan være med til at generere ideer til den fortsatte udforskning og formidling af ringborgene.
Hvert indlæg inkluderer 5 minutter til spørgsmål
Læs om projektet her: https://museumodense.dk/forskning/forskningsprojekter/nonnebakken-i-tid-og-rum/
Historisk kort fra 1785, der viser åbningerne mod øst og vest. Placeringen af udgravningen fra 2017 (grå) er også markeret. Baggrundskort: ©Geodatastyrelsen
Program
9.30-10.00 Ankomst & kaffe m. rundstykker
10.00-10.10 Velkommen og praktiske bemærkningerKirstine Haase (Museum Odense)
Moderator: Kirstine Haase, Museum Odense
10.10-10.35 Nonnebakken-projektet – opsummering af forskningsprojektets resultaterMads Runge (Museum Odense)Nonnebakken-publikationen er et foreløbigt punktum på en 10-årig indsats indbefattende forskning, formidling, administration og arbejdet med serienomineringen af Harald Blåtands ringborge som UNESCO verdensarv. Udforskningen af Nonnebakken er en del af en række forskningsprojekter i regi af forskningscentret CENTRUM med tråde ud til analyser af Odenses opståen og udvikling gennem middelalderen og op til i dag. I foredraget præsenteres det tværfaglige forskningsprojekts organisering, delelementer, metode og teori. Ligeledes gives et rids af projektets væsentligste resultater, bl.a. borgens bevaringstilstand og konstruktion, placering i Harald Blåtands borgsystem, relation til byen foruden dens virkningshistorie. Endelig er resultaterne fra Nonnebakken anvendt til at perspektivere synet på de andre ringborge, bl.a. i forhold til deres brugsperiode samt før- og efterliv.
10.35-11.00 Landskabsrekonstruktion på NonnebakkenCatherine Jessen & Peter Steen Henriksen (Nationalmuseet, Miljøarkæologi og Materialeforskning)Nonnebakken ligger gemt under den moderne Odense, hvilket gør det næsten umuligt at forestille sig, hvordan borgen og landskabet så ud i vikingetiden. Ved en anden vikingetidsborg, Borgring på Sjælland, lykkes det at rekonstruere landskabet ved hjælp af boringer og mindre udgravninger. Kunne det også gøres på en borg, der ligger skjult under asfalt og beton? Vi borede alle de steder, man kunne komme til, i baghaver, vejkanter og parker og med data herfra samt data fra tidligere udgravninger var det muligt at genskabe det oprindelige landskab. Her præsenterer vi data og den rekonstruerede model for vikingetidslandskabet og ny information om ringborgens voldgrav.
11.00-11.25 Kunne man sejle til Nonnebakken? Landskabsundersøgelser langs Odense ÅMogens Bo Henriksen (Museum Odense)I al den tid, man har forsket i vikingetidens ringborge, har spørgsmålet om mulighederne for at sejle frem til anlæggene spillet en central rolle. Historisk set har besejlingsmulighederne til borgene såvel som til andre af vikingetidens centrale monumenter nærmest været betragtet som en selvfølgelighed, idet den maritime forbindelsehar været set som en forudsætning for monumenternes anlæggelse og brug. Diskussionerne har imidlertid savnet afsæt i detaljerede landskabsanalyser og koblinger mellem data om det modne vandløbs morfologi og vikingetiden fartøjer.I forbindelse med Nonnebakken-projektet er det ca. 11 km lange forløb af Odense Å fra Odense Fjord til ringborgen analyseret i detaljer ved at sammenholde geologiske, kartografiske og arkæologiske kilder med skibstekniske data. På baggrund heraf kan det definitivt afvises, at man har kunnet sejle til borgen med vikingetidens langskibe. Indlægget afrundes med generelle betragtninger om besejling på vandløb.
11.25-11.50 Sølv og andre rare sager fra NonnebakkenMogens Bo Henriksen (Museum Odense)I forbindelse med Nonnebakken-projektet er det for første gang lykkedes at samle data om hele det genstandsmateriale, der er fremkommet på ringborgen mellem 1775 og 2019. Materialet dækker tidsrummet mellem neolitikum og midten af det 20. årh. Genstandsmaterialet fra vikingetiden er ret begrænset, men til gengæld omfatter det en række spektakulære sølvfund, der for fleres vedkommende kan dateres til sidste del af 900-tallet. Sølvgenstandene er fundet spredt ud over borgområdet, men kan ikke ad stratigrafisk vej knyttes til borgen. Til gengæld repræsenterer flere af sølvfundene det samme sociale miljø som borgen selv.
11.50-12.25 Frokost
Moderator: Mikael Manøe Bjerregaard, Museum Odense
12.25-12.40 Et sværdhjalte fra Nonnebakken – tekniske analyserJannie Amsgaard Ebsen (Museum Odense)Ved de arkæologiske undersøgelser på Nonnebakken i 2017 blev der fundet et sværdoverhjalte af jern (OBM9782x276). Den efterfølgende nænsomme afrensning af genstandens korrosionslag afslørede imidlertid nogle overraskende detaljer. På såvel forsiden som bagsiden af overhjaltet kunne der umiddelbart under jernkorrosionslaget erkendes en række ekstremt tynde og skrøbelige metaltråde, som fremstod enten rødlige og kobberfarvede eller gyldne og messingfarvede.For at afdække dekorationens egentlige materialesammensætning, omfang, mønster og teknikker blev der etableret et tværfagligt- og tværinstitutionelt samarbejde, omfattende specialister indenfor konservering, arkæologi, computer science, metallurgi, røntgen og fysik, som har bidraget med ny viden om overhjaltet og vikingesmedens dekorationsteknikker.
12.40-13.05 Nonnernes kloster på NonnebakkenCathrine Frederiksen MadsenSom navnet antyder, blev der i anden halvdel af 1100-tallet opført et nonnekloster af benediktinerordenen på Nonnebakken. Selvom navnet har hængt ved lige siden, har den viden, der hidtil har foreligget om nonneklosteret, været meget sparsom. Dette skyldes til dels, at klosteret allerede i første halvdel af 1200-tallet flytter til Dalum, hvormed der kun findes få skriftlige kilder fra klosterets tid på Nonnebakken. Gennem tiden er der foretaget adskillige udgravningskampagner på Nonnebakken, som har affødt et stort arkæologisk datamateriale. Dykker man ned i datamaterialet, bliver klosterets tilstedeværelse især synligt i de mange fund af grave, der stammer fra klosterets kirkegård, mens billedet er mere fragmentarisk hvad angår konkrete bygningslevn. Ud fra det tilgængelige datamateriale forsøger jeg at klargøre for, hvordan klosteranlægget på Nonnebakken kan have set ud i klosterets levetid, men også hvad der sker på Nonnebakken i tiden efter anlæggets funktion som kloster ophører.
13.05-13.20 H.C. Andersen og Nonnebakken Ejnar Askgaard (Museum Odense)H.C. Andersen var i sin barndom i Odense nabo til Nonnebakken, og igennem hans forfatterskab ser man hvilke indtryk, jordvoldsanlægget gjorde på barnesindet samt hvilke forestillinger, der knyttede sig til stedet.
13.20-13.40 Kaffe og kage
Moderator: Kirstine Haase, Museum Odense
13.40-14.00 Nonnebakken i 1800-1900-tallet Johnny Wøllekær (Odense Stadsarkiv)I 1800-tallet blev udnyttelsen af Nonnebakkens jordmasser til opfyldning intensiveret, og store dele af voldene blev bortgravet. I 1830’erne blev den første bygning opført på voldanlægget, og i slutningen af århundredet og starten af 1900-tallet fulgte anlæggelsen af en egentlig bydel på arealet. Mod slutningen af besættelsen blev området beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, og ved befrielsen rykkede engelske tropper ind i Odd Fellow-logen midt på ringborgen. Ved udgravninger på Nonnebakken er der fundet levn fra begge krigsmagters ophold på stedet.
14.00-14.15 Nonnebakken som verdensarv – hvad skal der ske?Mads Runge (Museum Odense)September 2023 blev Harald Blåtands ringborge indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste. Borgene kom dermed i selskab med pyramiderne i Egypten, Den Kinesiske Mur mv. Med Nonnebakkens placering midt i og delvist dækket af det moderne Odense har borgen en særlig position i serienomineringen. I foredraget redegøres kort for, hvorfor Nonnebakken er en central og nødvendig del af udpegningen. Endvidere præsenteres de planer, som museet har for den fremtidige formidling af vikingeborgen og dens relation til den samtidige bymæssige bebyggelse på den anden side af Odense Å. Oplægget vil illustrere de fordele og ulemper, der er ved placeringen midt i en moderne dansk by.
14.15-14.45 Ringborgenes forskningshistorik og rolle i udforskningen af vikingetidenSøren M. Sindbæk (Aarhus Universitet/Urbnet)Udgravningerne af ringborgene Trelleborg, Aggersborg, Fyrkat og Nonnebakken var et centralt kapitel i arkæologiens historie i Danmark, og var særligt i årtierne fra 1934 og frem til 1980 med til at fremkalde et nyt billede af vikingetiden. På trods af stor interesse for udgravningerne og deres resultater, har der ikke været fokus på baggrunden og forudsætningerne for nogle af de største arkæologiske projekter i Danmark, eller på den samlede forskningsproces, som de store ringborgsundersøgelser udgjorde gennem tre formative årtier. Dette oplæg trækker nogle rids af ringborgenes forskningshistorik på baggrund af en genlæsning af forskningen i lys af samtidige interviews, breve og beretningsmaterialer.
14.45-15.15 Vikingetidens ringborge – aktuelle og fremtidige forskningsopgaverJens Ulriksen (Museum Sydøstdanmark)Publikationen af Aggersborg, identifikationen af Borgring som en geometrisk ringborg og de fem ringborges efterfølgende optagelse på UNESCO´s verdensarvsliste har skabt et grundlag for en intensivering af den arkæologiske forskning i disse enestående monumenter.
Spørgsmål har der været nok af siden opdagelsen af Trelleborg i 1935, og der er ikke blevet færre efter udgravninger på Nonnebakken og Borgring i 2010´erne. De fem museer bag verdensarvsansøgningen har etableret et forskningssamarbejde, hvor ringborgene ses som et samlet hele. Det betyder bl.a., at der er et ønske om at gennemføre samme slags undersøgelser og analyser på alle lokaliteterne i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre. Sammen med et indlysende fokus på selve anlæggene nyder inddragelse af det nære og fjernere opland i forskningen stor opmærksomhed. Kombinationen af fokuspunkter vil give et større indblik i ringborgenes funktioner og indvirkning på deres samtid.
15.15-15.45 Opsummerende diskussion
[Historie-online.dk, den 4. marts 2025]
