Skattejagt på Gammel Estrup
For næsten 100 år siden forsvandt en række kunstværker og kostbare historiske genstande fra herregården Gammel Estrup som følge af Lensafløsningsloven af 1919. I alle disse år har kunstskattene været borte fra herregården, men efter en omfattende skattejagt er det nu lykkedes at opspore dem og bringe nogle af dem tilbage til Gammel Estrup. Her kan de opleves fra den 12. oktober i særudstillingen Jagten på den forsvundne skat.
I anledning af 100-året for vedtagelsen af Lensafløsningsloven, åbner Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum særudstillingen Jagten på den forsvundne skat, der fortæller historien om dengang grevskaber, baronier og stamhuse ved lov blev gjort til ”fri ejendom” og om de konsekvenser, loven fik for Gammel Estrup og en række andre danske herregårde.
Loven afskaffede baronier, grevskaber og stamhuse som f.eks. Gammel Estrup. Med loven kunne jord, som tidligere var båndlagt, sælges, og en tredjedel af jorden skulle afgives til statshusmandsbrug mod en erstatning. Desuden skulle godsejerne betale en engangsafgift på 20-25% af godsets værdi til staten.
”En særlig del af loven handlede om herregårdenes samlinger af kunstværker, kostbart porcelæn, sølv, indbo, mv., som familierne havde samlet gennem århundreder, og som var bundet til herregården. I følge loven var dele af disse samlinger af ”national betydning” og som sådan en del af landets fælles kulturarv. De skulle derfor ikke uden videre kunne sælges til udlandet, ligesom offentligheden skulle have adgang til dem. Det er disse genstande, der danner udgangspunkt for særudstillingen Jagten på den forsvundne skat,” forklarer museumsinspektør Marie Aaberg Andersen.
Christen Scheel (1853-1926) blev den sidste greve på Gammel Estrup. Efter han døde, blev Gammel Estrup, som følge af den såkaldte lensafløsning solgt efter at have været i slægtens eje gennem 600 år. Her ses den sidste greve med sin hustru og to døtre. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Lensafløsningsloven fik selvsagt stor betydning for de implicerede herregårde, og en del af dem, heriblandt Gammel Estrup, klarede ikke følgerne af loven. I 1926 måtte ejerfamilien Scheel på Gammel Estrup opgive at føre herregården videre og sælge stedet efter næsten 600 år i familiens eje. Da bygningerne, jorden og skoven blev solgt, blev hovedbygningen fuldstændig tømt for indbo, og den store samling af kostbart indbo blev spredt for alle vinde.
”Vi har siden museet blev oprettet i 1930 forsøgt at få de oprindelige kunstværker og møbler tilbage til Gammel Estrup, så jeg er naturligvis meget glad for, at det nu er lykkedes os at samle et helt lille skatkammer med en del af disse enestående genstande,” siger Marie Aaberg Andersen.
De fornemme genstande i særudstillingen er udlånt fra Nationalmuseet, Designmuseum Danmark og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, hvor de kom hen efter lensafløsningen på Gammel Estrup. Særudstillingen Jagten på den forsvundne skat kan opleves fra 12. oktober 2019 til 13. april 2020.
Dette fornemme 1700-talsporcelæn, var noget af det, som blev solgt fra Gammel
Estrup i forbindelse med Lensafløsningen. Porcelænet, som stammer fra Meissen i Tyskland, kom til Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark), hvor det har været lige siden. Fra 12. oktober og frem til påske 2020, kan det opleves i udstillingen Jagten på den forsvundne skat på Gammel Estrup. Foto: Pernille Klemp.
[Historie-online.dk, den 15. oktober 2019]
