Menu
Forrige artikel

Strandløver og Badenymfer

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4038

 

Foredrag om Badehotellet og koncert med Kystmuseets Maritime Mandskor Gasterne.
Førsteklasses underholdning når Kystmuseets maritime mandskor ”Gasterne” sammen med museumsinspektør, Jens Thidemann synger og fortæller om Strandløver og Badenymfer, Kurophold og badehoteller på de nordjyske kyster og de tendenser i tiden, der skabte nye rejseformer. Koret vil synge tidens sange – forhåbentlig uden at forarge gæsterne med de moderne toner.

I slutningen af 1800-tallet dukkede der noget helt nyt op på de nordjyske strande. Blandt fiskere, krejlere og redningsmænd kom strandløver og badenymfer spankulerende under store skyggefulde hatte og parasoller. 1800-tallets industrialisering havde på flere punkter skabt store omvæltninger i det danske og hele det europæiske samfund. Rent tekniske omvæltninger, der dels gjorde det muligt at rejse til så ufremkommelige og fjerne steder som de nordjyske kyster, men også omvæltninger, der rent mentalt og socialt skabte mulighed for at rejse på en helt anden måde end før set.

Den nye form for rejser kunne enten være Kur- og Helseophold, eller ren badeferie. Langs Nordjyllands kyster skød derfor nogle af de tidligste, men også nogle af de største og mest populære badehoteller op. Hoteller helt i første klitrække og første klasse. Der var fuld forplejning og underholdning, gerne med levende musik i de nyeste toner, der forargede den lokale indre missionske befolkning, og ikke at forglemme bestyrtelsen over de letpåklædte strandgæster.


Kystmuseet Skagen, onsdag den 31. maj 2017 kl. 19.30-21.30.
Pris 100 kr., som inkluderer fortælling, koncert, en sandwich og et glas vin.
Billetsalg begynder 1/5 fra museet.

www.kystmuseet.dk

Historie-online.dk, den 2. maj 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Tre moseofre fra jernalderen
Sæt tænderne i Danmarkshistorien
Museum på Rejsen 44: Hong Kong