Traktorpløjning
Lørdag d. 21. september 2024 byder Det Grønne Museum i samarbejde med Motor og Traktorklubben Jylland (MTKJ) velkommen til en dag fyldt med traktorpløjning, heste og historiske aktiviteter.
Fra kl. 10.00 til 16.00 vil markerne omkring Polakhuset summe af aktivitet, hvor både maskiner, mennesker og dyr vil vise deres kunnen.
Traktorpløjning og hestepløjning
Dagens højdepunkt er uden tvivl MTKJ’s klubmesterskaber i traktorpløjning. Her vil traktorerne konkurrere i flere klasser, mens Østjysk Køreselskab samtidig demonstrerer hestepløjning. Det er en unik mulighed for at opleve både moderne og traditionelle pløjemetoder i smuk forening.
En af de smukke gamle traktorer, der deltog i sidste års stævne – også ved Det Grønne Museum
Aktiviteter for hele familien
Museets frivillige står klar med en række spændende aktiviteter. Karle- og Pigelauget arbejder på de historiske marker med det store tærskværk og man kan selv prøve at tæærske med plejl. De sælger som altid pandekager og kaffe.
Traktorværkstedet udstiller traktorer og motorer, mens der inde i Polakhuset kan smages på Richs’ erstatningskaffe mens får en hyggelig sludder.
Samtidig kan du opleve museets bryggerlaug, der arbejder med humlen og fortæller om den historiske ølbrygning, og smedene, der arbejder ved åben ild.
Historiske æbletræer og smedehåndværk
Museets havehold tilbyder salg af specielle danske æbletræssorter, og der vil være mulighed for at smage på udvalgte æbler, så du kan finde det perfekte træ til din have.
Som noget nyt i år vil der være mulighed for at købe forfriskninger, som vores restaurant Den Gamle Stald sælger fra en bod tæt ved markerne. Her er den perfekte snack til en dag fyldt med oplevelser.
[Historie-online.dk, den 11. september 2024]