Trap Danmark Bind 1

Af Ole Schramm, cand.mag. i historie og musik

Trap Danmark bind 1 og 2 beskriver det Danmark, som i 2022 har forandret sig på så mange måder, siden 5. udgave udkom i perioden 1953-72. Det er svært at være uenig i denne begrundelse. Bind 1 handler om natur og landskab, og bind 2 fortæller om udviklingen i samfundet og kulturen. De to bind forsøger at forstå udviklingen i hele det danske kongerige. Umiddelbart undrer det mig, at der ikke er afsat et bind om dansk historie, der er lige så vigtig at forholde sig til som de nævnte emner.

I indledningen præsenterer Bind 1 de forskellige emner, som bogen fortæller om. Tallene i parentes viser, hvor mange sider, der er afsat til hvert enkelt emne:

Danmarks landskab (25), Vejr og klima (21), Skovene (23), Havene (21), Det åbne land (53), Det bebyggede land (75), Velfærdssamfundets landskab (21).

Det bebyggede land har fået mest plads, og Det åbne land kommer ind som nr. to, hvorimod de øvrige emner kun fylder 21-25 sider. I denne anmeldelse vil jeg først se nærmere på de to emner, der fylder mest, men jeg vil også inddrage Velfærdssamfundets landskab, da det hører til i denne sammenhæng.

Det bebyggede land har Gertrud Jørgensen som kapitelredaktør. Hun er professor i byplanlægning, og hun har et stort hold af medforfattere: Henning Bro, stadsarkivar på Frederiksberg, Christian Fertner, lektor ved Københavns Universitet, Niels Boje Groth, seniorforsker emeritus, Københavns Universitet, Boris Brorman Jensen, selvstændig arkitekt, Hans Kristensen, fhv. forskningschef, SBI, Jens Kvorning, professor emeritus, Annemarie Lund, landskabsarkitekt, Jørgen Mikkelsen, Seniorforsker ved Rigsarkivet, Tom Nielsen, professor ved Arkitektskolen, Erland Porsmose, museumsdirektør, og Henrik Vejre, professor  i landskabsforvaltning. Det er højt kvalificerede medarbejdere, som Gertrud Jørgensen har arbejdet sammen med.

Det er prisværdigt, at vi i begyndelsen får at vide, at kapitlet bliver beskrevet under tre overordnede kategorier: ”landsbyer og landdistrikter, de mellemstore og store byer samt Danmarks to storbyer: hovedstaden og Den østjyske Millionby. Dernæst redegøres der for tre udviklinger, som har haft stor indflydelse på det bebyggede land: industrialiseringen, forstadsbebyggelser og udviklingen af den grønne by. Herefter berettes om infrastrukturen, hvorefter kapitlet afsluttes med en beskrivelse af udfordringer for det bebyggede land” (s. 178f).

Det er et omfattende program, som forfatterne præsenterer os for, men det er spændende at læse teksten, og den er godt fortalt. I bokse kommer vi tættere på enkelte landsbyer, som fx historien om, hvordan den lille by Horbelev på Nordøstfalster har udviklet sig. Teksten ledsages af tre gode kort fra 1817, 1952 og fra 1995. Det er bestemt ikke opmuntrende at læse om landsbyernes og landdistrikters udfordring i dag. Det sammenfattes i et ord, forfald. Alligevel kan vi læse, at ”folk (er) stort set lige tilfredse med livet i by og på land – måske endda lidt mere tilfredse på landet” (s. 193).

En ting undrer mig i fortællingen om udviklingen i landsbyerne. Så vidt jeg kan se, er den vigtige strukturændring, der skete i 1300-tallet, ikke omtalt. Kort fortalt forsvandt de såkaldte brydegårde med bryder som forpagtere for en stormand. De blev drevet af slaver og husmænd. Systemet var ikke rentabelt efter kriseårene og pesten i 1300-tallet. I stedet for blev husmændene nu fæstebønder, der rådede over mere jord, end de tidligere husmænd havde. Dette system varede til landboreformerne i 1700-tallet.

Kapitlet slutter med at fortælle om udfordringerne for det bebyggede land. Det er bl.a. bevaringen og udviklingen af levende bymidter, trafikken, som Steffen Brandt netop har skrevet en sang om, og klimatilpassede byer.

I modsætning til kapitlet om Det bebyggede land har kapitlet om Det åbne land kun en forfatter, Bo Fritzbøger, der er lektor ved SAXO-instituttet, Københavns Universitet. Han indleder kapitlet med at fastslå, at ”det åbne land er Danmarks dominerende landskabstype, og det er landbruget, der optager størstedelen af det” (s.122). Siden stenalderen har der været landbrug i Danmark, og det er der stadig. Men dyrkningen af jorden er blevet stadig mere intensiv. Desuden omfatter det åbne land landskabstyper som søer, vandløb, mose, eng, marsk, hede og klitområder.

Kapitlet er derfor især bygget op om historien om landbruget i Danmark fra oldtiden og frem til i dag. Heller ikke her fortælles om ændringen fra brydegårde til fæstegårde. Til gengæld kommer forfatteren med et tankevækkende bud på, hvorfor man i fæstebøndernes tid valgte en uhensigtsmæssig fordeling af jordlodderne i form af 50-100 lange, smalle jordlodder. Han mener ikke, at det kan forklares med hensynet til en ligelig fordeling mellem god og dårlig jord. Det var derimod prisen for at have store sammenhængende græsningsarealer (s. 135). Det betød, at ingen kunne finde på at indhegne sin agerjord, så den kunne blive holdt ude af græsningsfællesskabet.

Mht. det moderne landbrug beskriver forfatteren de alvorlige problemer, som er en følge af landbrugsproduktionen. Det er ikke opmuntrende læsning. Levesteder for en lang række plante- og dyrearter er forsvundet. Markdriftens intensivering og pesticidforbruget har ført til en afgørende forværring af agerlandets naturkvalitet. Hertil kommer problemerne med svineproduktionen. Han skriver, at den påvirker det nære og det fjerne landskab pga. gyllen, der både er et problem for vandmiljøet og for markernes naboarealer. Han nævner heller ikke problemerne med medicineringen af svin og problemerne med antallet af smågrise, der dagligt må aflives.

Udsigterne for det åbne land er, at der vil blive kamp om brugen af hver eneste kvadratkilometer, Det er faktorer som økonomi, teknologi og politisk regulering, der styrer forandringerne i fremtidens åbne land, men også menneskeskabte klimaforandringer. Økologisk landbrugsproduktion skriver forfatteren mærkværdigvis ikke meget om.

Velfærdssamfundets landskab har Lone Sønderkvist Kristensen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som kapitelredaktør og tre medforfattere. Det er Finn Arler, der er professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, Frank Søndergaard Jensen, der er professor ved Institut Geovidenskab og Naturforvaltning, og Jørgen Primdahl, der er professor i det åbne lands planlægning ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hvad er så velfærdssamfundets landskab? Det er ”det forvaltede og planlagte land, der ligger uden for byerne, og de fælles goder, som skal sikres til gavn og glæde for hele samfundet” (s.256). Fremkomsten af et sådant landskab hænger sammen med et ændret syn på forholdet mellem mennesker og natur. I størstedelen 1900-tallet var der meget få, der satte spørgsmålstegn ved menneskets ret til at anvende den omgivende natur til egen fordel. Alligevel kom beskyttelse af natur- og landskabsværdier og sikring af befolkningens adgang til naturen på den politiske dagsorden i 1900-tallet. I 1970erne fik det internationale naturbeskyttelsesarbejde stigende indflydelse på dansk naturplanlægning. Problemer med forureningen og spørgsmål om naturgenopretning blev aktuelle i det nye årtusinde.

Hertil kom, at spørgsmål om friluftslivet blev stadig vigtigere. Den danske natur tiltrækker en stor del af befolkningen, og danske skove er et populært besøgsmål. Antallet af friluftsaktiviteter er steget. Det stiller krav til planlægning og forvaltning af fremtidige landskaber. Der konkluderes, at ”fremtidens landskaber vil for en del blive mere varierede, med et rigere plante- og dyreliv og mere tilgængeligt for friluftslivet” (s. 277). Det lyder næsten for godt til at være sandt! Det fremgik fx af TV2 i 2020, at 386 arter er forsvundet fra den danske natur siden 2010, og 376 er kritisk truede.

I kapitlet om skovene møder vi igen Bo Fritzbøger som forfatter. Han er lektor ved SAXO-instituttet, Københavns Universitet. Han slår fast, at ”Danmark følger FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO), der beskriver skove som sammenhængende træer med et areal større end 0,5 ha, der er bredere end 20 m, med træer højere end 5 m, som har et kronedække på mere end 10 %” (s. 72). Det fremgår, at skovene i 2022 udgør 15,7 % af landets areal. Det er en stigning siden 1923, hvor der kun var 7,5 %, og i fremtiden vil procentdelen blive endnu højere.

Det er en fascinerende historie, forfatteren fortæller om skovens udvikling, der begyndte for omkring 13.800 år siden, hvor de første birketræer bredte sig. Siden da har skovene spillet en fundamental vigtig rolle i dansk historie. Bo Fritzbøger formår at gøre historien herom spændende og levende. Vi forstår, at skov ikke bare er vokset frem af sig selv, men er et produkt af omhyggelig planlægning. Han fortæller fx, at bødkere skulle binde staver sammen med tøndebånd af flækkede hasselskud. ”Men de tusindvis af ens kæppe, som årligt blev brugt til dette formål, finder man ikke uden videre i en naturskov. Det kræver, at man over et større areal fremmer væksten af en bestemt træart, og at man skærer de ret voksende skud af i en fast omdrift” (s.77).

Skoven har fået stadig større betydning, da flere og flere mennesker bruger den til at rekreere sig, til at dyrke deres interesser for orienteringsløb eller til at race gennem skoven på mountainbike.

Min opfordring er, at man læser kapitlet igennem, før man tager i skoven. Endelig er det en virkelig god ide og meget inspirerende, at kapitlet slutter med artiklen om skoven i billedkunsten.

Kapitlet om Havene har Karen Edelvang som kapitelredaktør. Hun er sektionsleder ved DTU Aqua, og som medforfattere har hun Ole Bennike, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Henrik Gislason, der er professor emeritus, DTU Aqua, og Nina Skaarup, der er statsgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Havet har pga. Danmarks beliggenhed altid spillet en meget stor rolle. Danmark er jo omgivet af hav til alle sider, og søfarten har haft stor betydning i danskernes bevidsthed. Historien om ændringerne i landets udseende er elementært spændende. Fiskeriet har siden stenalderen været et vigtigt erhverv, men har som landbruget mange problemer at slås med. Filmen ”Bornholms stemme” (1999), der ikke er nævnt i teksten, viste, hvilke problemer fiskerne havde med kvoter og økonomien i fiskeriet. Vi hører om de regler og kvoter, som fiskeriet er underlagt, men jeg synes ikke, at vi får så meget at vide om konsekvenserne heraf.

Vi hører om råstoffer, havne og søfart og får at vide, at Danmark fortsat er en søfartsnation. Det er dog en søfartsnation, som har forandret sig grundlæggende, siden England lagde beslag på den danske flåde i 1807 efter bombardementer af København. Dansk mentalitet ændrede sig. Før 1807 var Danmark globalt orienteret. Efter 1807 blev vi først og fremmest et land af bønder. Endelig mangler der noget om betydningen af de mange fritidsaktiviteter til havs.

I denne anmeldelse bevæger jeg mig tilbage mod begyndelsen og kommer til kapitlet om Vejr og klima. Det er skrevet af Jesper Theilgaard, der er meteorolog og bl.a. kendt fra TV, hvor han i mange år formidlede vejret.

I en boks s. 49 får vi at vide, at der er forskel på vejr og klima, da vejr er øjebliksobservationer, mens klima er det gennemsnitlige vejr og fremkommer som et resultat af vejrmålinger gennem 30 år. I begyndelsen af kapitlet skriver Jesper Theilgaard, at ”Vejret og klimaet i Danmark påvirkes dels af landets geografiske beliggenhed med de hyppige passager af lavtryk og fronter, dels af forholdene i landskabet samt døgnets og årstidernes variation” (s. 48). Samtidig viser forfatteren et såkaldt vejrkors, som viser, hvad det betyder, når luften kommer fra nordvest, nordøst, sydvest og sydøst. Selv om der er tale om en stærk generalisering, giver kortet alligevel et meget godt billede af det danske vejr. Det er fremragende formidling.

Vi får en god indføring i Danmarks klimahistorie, før Jesper Theilgaard når frem til et af de mest omdiskuterede emner: Fremtidens klimaforandringer. Det hænger sammen med den globale opvarmning, der påvirker menneskers levevilkår overalt på kloden. Selv om Danmark er bedre stillet end mange andre, bliver vi også ramt af udfordringerne, der for Danmarks vedkommende især er vand i form af nedbør, grundvand og havvand. Hvad man især kan gøre, bliver skitseret i et særligt afsnit, der handler om klimapolitik. Om de forskellige tiltag, som politikerne vedtager, er nok til at imødegå den globale opvarmning, er et vigtigt spørgsmål. Men Jesper Theilgaard har med sit talent for formidling bidraget til, at vi forstår problemerne.

Tilbage er kapitlet om Danmarks landskab, der har Johannes Krüger, der er professor emeritus, som kapitelredaktør. Merete Binderup og Peter Roll Jacobsen er medforfattere. De er begge seniorforskere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Det hører vel med til almen viden, at hovedparten af det danske landskab er skabt af istidens gletsjere, men vi bevæger os hurtigt bagud i tiden og starter med kambrium, som tidsmæssigt går tilbage til tidsrummet 541-485,4 mio. før nu. På Bornholm er der fra denne periode aflejret Nexø Sandsten, Hardeberga Sandsten og Læså Formationen. For mig er det svært at fatte tidsrum på millioner af år, men hvor er det fascinerende, at man på Bornholm finder spor fra disse fjerne tidsaldre. Hører man til de mange mennesker, der gerne besøger Bornholm, kan et besøg på NaturBornholm anbefales. Det er et oplevelsescenter om Bornholms tilblivelseshistorie, natur og geologi. Det anskueliggør med en film, hvordan Bornholm har set ud i disse fjerne tider.

Tidsmæssigt begynder historien om det øvrige Danmark helt fremme ved kridttiden for 66-146 millioner år siden, og der følges op med at fortælle om de forskellige istider, kystens landskaber, grundvandsdannelse og jordarter, og der afsluttes med at fortælle om råstoffer og råstofudnyttelse. I en boks fortælles om trusler mod grundvandet, hvilket desværre er sørgeligt aktuelt.

Jeg forstår godt, hvorfor bind 1 begynder med dette kapitel, men pædagogisk kunne man også slutte med det, for stoffet er - for denne anmelder - meget koncentreret og ikke så let tilgængeligt som de fleste andre kapitler.

Bind 1 indeholder selvfølgelig også et afsnit om Historien bag Trap Danmark.

Samlet set er bind 1 et godt sted at begynde, hvis man søger pålidelig og aktuel information om natur og landskab i Danmark. Bogen er skrevet af specialister, der forstår at formidle den nyeste viden herom. Et af værkets styrker er, at det bliver suppleret med en digital udgave, som alle har adgang til. Der er gjort meget ud af, at bogen fremstår flot og indbydende, og at billedmaterialet er velvalgt og smukt. I enkelte kapitler har forfatterne valgt at supplere med billeder fra kunstens verden. Det savner jeg i de øvrige kapitler.  Det er meget uhensigtsmæssigt, at der ikke findes et sagregister i en bog af en sådan kvalitet. Endelig kunne jeg have ønsket mig, at forfatterne til de fleste kapitler havde gjort, sådan som forfatterne til kapitlet om Det bebyggede land, har gjort. De indleder med at fortælle, hvordan kapitlet er disponeret.

Forsidebilledet af Trap Danmark, bind 1: Danmark - natur og landskab. Foto: Palle Peter Skov, 2018. Svanemosen nær Kolding.

[Historie-online.dk, den 14. september 2022]