Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 32, 2024

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 325

 

Der er ikke så mange historiske udsendelser at rapportere om i næste uges flow-tv. De Olympiske Lege præger alle kanaler, og måske får vi noget historisk der, hvis danskere vinder guld. Men det må I selv holde øje med. Men når vi kommer ind i næste uge, er der da lige lidt om Viagra, musikken og Aarhus, en voldtægtsforbryder i Sverige og dronning Marie Antoinette. God fornøjelse!

 

Op at stå - historien om Viagra

DR2, 11. august kl. 22:15

Britisk dokumentar fra 2023. (Keeping it Up) I 1992 påbegynder forskere fra Pfizer et nyt forsøg. De vil udvikle en pille, der kan afhjælpe brystsmerter. Lægemidlet virker ikke, men nogle af de mandlige forsøgspersoner rapporterer om en speciel bivirkning. De får erektion, når de tager det. Snart indser ledelsen, at de har udviklet et middel mod impotens. I 1998 kommer Viagra på markedet og indtjener milliarder af dollars. Her er den store historie om den lille blå pille, der har ændret verden for altid. (Dokumania)

 

Miraklet i Århus (1:6) Hvordan én by formede 80'erne

DR1, 12. august kl. 20:30

Nogle unge drenge flytter til Århus med store drømme. De vil have deres eget musikstudie og udgive deres eget musik. De kalder deres band Gnags - og med Peter AG i spidsen skal de få kolossal betydning for den danske musikscene og hele Århus' selvforståelse. Snart spirer musikmiljøet med GENLYD-studiet i Haraldsgade i centrum, og også herfra skabes et andet stort dansk band - nemlig TV-2. Musikken og Århus vil danskerne noget, og det skal vise sig at lykkes! Dokumentar, 2024.

 

Sveriges værste voldtægtsforbryder (1:3)

DR1, 12. august kl.  21:25

Svensk undersøgende serie fra 2022. (Nytorgsmannen) En nat ændrede vennerne Måns og Fredrikas liv sig. Han troede ikke på hende, da hun fortalte, at hun var blevet voldtaget. Hun bestemte sig for ikke at anmelde voldtægten. Godt et år senere kaster en beslaglagt mobiltelefon i en mindre narkosag Fredrika og mange andre ind i en af Sveriges mest omtalte voldtægtsefterforskninger.

 

Marie Antoinette - Dronning for retten

DR2, 13. august, kl. 20:15

Tysk dokumentar fra 2018. (Marie Antoinette - Trial of a Queen) Hun er Frankrigs sidste dronning. Marie Antoinette. Hendes mand, Ludvig den 16., blev henrettet offentligt ved guillotinering på Revolutionspladsen, hendes børn taget fra hende, og befolkningen i Frankrig ville have hendes hoved. Det tog kun tre dage og to nætter at anklage, dømme og henrette hende. Her dykker vi ned i de sidste 76 dage af Marie Antoinettes liv og den iscenesatte retssag, der sendte hende til guillotinen.

[Historie-online.dk, den 6. august 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 34, 2023
TV-tips, uge 07, 2024
TV-tips, uge 18, 2024