Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 42, 2024

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 307

 

Ikke en uge hvor det vrimler med udsendelser med relation til historien, men lidt er der da fundet. Et autentisk amerikansk drama om en kvindelig højesteretsdommer, en dansk dokumentar fra Thy – og det livsfarlige arbejde, som udføres af udenlandske emigranter på danske arbejdspladser. Dertil vandreture på Nordbornholm, den spændende serie om 1920’erne og Ane Cortzens serie om huse med hemmeligheder. Endelig fascinationen af USA i 00-erne i genudsendelse af dokumentar her i valgåret.  God fornøjelse!

 

Vandreture i Danmark

dk4, 16. oktober, kl. 21:05

Iben Busch og Niels Work Clausen er de to vandreglade venner, der sammen har gået hundredvis af kilometer for at producere en ny tv-serie på dk4 om det at vandre. I seriens første afsnit tilbagelægger Iben og Niels en spektakulær vandretur på Nordbornholm fra Sandvig til Hasle. Turen byder på et dramatisk dronestyrt, levende væsner med både pels og fjer. Ja sågar en nyrøget sild medvirker. Naturen byder selvfølgelig også på flot natur i form af blandt andet Bornholms unikke klipper og ruiner fra middelalderen. Det er en til tider hård vandretur.

 

Underdanmark (1) Det livsfarlige arbejde

DR1, 17. oktober, kl. 21:25

DR afslører, at udenlandske migranter udnyttes til livsfarligt arbejde på de danske byggepladser. Journalist Isabel Morales afslører blandt andet sort økonomi og livsfarligt arbejde med asbest ved hjælp af migranternes skjulte optagelser. Afsløringerne peger mod flere velrenommerede selskaber i Danmark, som DR konfronterer.

 

On the Basis of Sex

DR2, 18. oktober, kl.  20:00

Amerikansk autentisk drama fra 2018. En dag vil Ruth Bader Ginsburg blive udnævnt som amerikansk højesteretsdommer som blot den anden kvinde nogensinde. I 1956 er hun en af de få kvinder, der bliver optaget på den prestigefulde Harvard Law School. Snart begynder hun sin kamp for at finde plads i et mandsdomineret juridisk system, mens hun skaber en familie med sin kærlige mand, Marty. Medvirkende: Felicity Jones, Armie Hammer, Justin Theroux m.fl. Instruktion: Mimi Leder.

 

1920'erne - festen der forandrede os: En lukket fest

DR2, 19. oktober, kl. 17:20

I en tid præget af rationeringer, arbejdsløshed og efterkrigstidens fattigdom fremstår Biglers og Ellens overdådige fest på Bangsbo Herregård som et provokerende symbol på 'gullasch-kapitalismen'. Festen møder hård kritik, og Bigler og Ellen tvinges til at se ud over deres luksuriøse boble. Samtidig er der oprør Danmark med demonstrationer og voldelige opstande, hvor mange kæmper for en ny velfærdsstat.

 

Huse med hemmeligheder (3:6) Forfulgt mindretal i præstegården

DR2, 20. oktober, kl. 21:00

Tanja og Nis bor i den tidligere præstegård fra 1750 i Fredericia. Bygningen er fredet, og parret får forklaringen på, hvorfor vinduerne er ældre end huset. Samtidig giver de sig i kast med en tidskrævende restaurering efter gamle principper. Ane Cortzen afdækker husets forbindelse til et forfulgt religiøst mindretal og til nationalretten kartofler med persillesovs.

 

Trædesten i vildmarken i Thy

dk4, 21. oktober, kl. 13:15

På toppen af Hanstholm ligger Hanstholm fyr, med omkringliggende bygninger, som fx den tidligere fyrmesterbolig og et bådshus. Bådshuset var et hus, der blev bygget til at huse den sidste skibningsbåd -" altså den båd, man brugte til at sejle ud til de sandskuder, der lå for anker, dengang man drev skudehandel. Men nu er båden flyttet ud, og det gamle bådshus har gennemgået en forvandling. I dag er huset den "3. trædesten" -" en platform i Nationalpark Thy, der rummer et besøgssted. En trædesten er et sted, hvor man i bogstavelig forstand, må sidde oven på udstillingen, nyde sin madpakke og suge viden til sig om vildtreservatet i det nordlige Thy. Vi var med på åbningsdagen og møder nogle af de folk, der har arbejdet på projektet. De fortæller om de tanker, der ligger bag -" og om naturen i vildmarken i Thy.

 

Besat af USA - 00erne

DR2, 22. oktober, kl.  23:10

Hvad enten det gælder storpolitik, fikse dansetrin, nye modediller eller teknologi har vi danskere igennem mange årtier vendt et fascineret blik vestover. Vi kommer i kontakt med USA dagligt og det er blevet en naturlig del af vores liv, at skulle forholde os til Amerika. Her i præsidentvalgåret fortæller vi historien om vores storebror/lillebror forhold som er gået op og ned, men som aldrig er ligegyldigt eller kedeligt. Støvet fra terrorangrebet d. 11. september har knap lagt sig, før vores amerikanske allierede kalder på assistance i "Krigen mod terror". Vi skal nu finde ud af, om vi vil følge storebror i krig. Men vi bliver også væltet bagover af en regulær tech-tsunami, der ikke blot ændrer det dansk-amerikanske forhold, men hele verden. Sendt første gang 2020.

[Historie-online.dk, den 15. oktober 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 15, 2024
TV-tips, uge 19, 2024
TV-tips, uge 43, 2023