Menu

TV-tips, uge 8, 2025

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 226

 

I næste uge skal vi selvfølgelig følge med i det tyske valg, men der er også portrætudsendelser om Maria Callas, Sharon Stone, Phil Spector og Hana Krull – megt forskellige men alle interessante personer. Dertil dokumentarserie om Blekingegadebanden og historien om Den Blå Avis. Endelig er der dokumentar om det berømte museum Louvre – og ligeledes en udsendelse om de ukrainske kulturgenstande. God fornøjelse!

 

Spector: Manden, musikken og mordet (1:4)

DR2, 19. februar, kl. 23:10

Britisk dokumentarserie fra 2022. (Spector) Deres veje krydses en skæbnesvanger nat i 2003: Den legendariske musikproducer Phil Spector og skuespilleren Lana Clarkson. Få timer efter de møder hinanden i Los Angeles, bliver politiet tilkaldt. Spector bliver arresteret og anklaget for mord. Han siger, at hun begik selvmord i hans palæ. Den efterfølgende retssag er et mediecirkus. Men hvad er sandheden? Hvem var disse to mennesker? Og skyldes dødsfaldet hans traumatiske barndom?

 

Sharon Stone - Overlevelsesinstinkt

DR2, 20. februar, kl. 19:05

Fransk dokumentar fra 2024. (Sharon Stone - Survival Instinct) Hun er kendt som et sexsymbol på grund af en enkelt berømt scene. Mere end 30 år efter 'Iskoldt begær' bærer den amerikanske skuespillerinde Sharon Stone stadig ar fra rollen. Hun har kæmpet sig til tops i en mandsdomineret filmindustri og er blevet ikon for den moderne kvinde, der nægter at blive usynliggjort. Denne dokumentar kaster et skarpt blik på Stones mørke fortid og de traumer, der stadig hjemsøger hende.

 

Blekingegadebanden (1:2) - De unge år

DR2, 20. februar, kl. 21:00

Dansk dokumentarserie fra 2009 Blekingegadebanden er den autentiske beretning om en gruppe unge danske idealister, der mistede grebet om deres egen moral. De risikerede deres egen frihed, og andres liv og førlighed, for at skaffe penge til en sag, der var større end dem selv. For første gang nogensinde fortæller et af gruppens medlemmer, Bo Weymann, om sine aktiviteter i Blekingegadebanden. Blandt andet om kidnapningsplanerne mod den svenske milliardærsøn, Jørn Rausing. Og den berygtede terrorist "Carlos" fortæller for første gang om den danske bande, der sendte penge til palæstinensiske terrorister. Instruktør: Anders Riis-Hansen.

 

Operadivaen Maria Callas

DR2, 21. februar, kl. 23:45

Fransk musikdokumentar fra 2017. (Maria by Callas) Maria Callas var en af det 20. århundredes mest feterede sopraner. En diva, der revolutionerede operakunsten med sin stemme og karisma. Gennem interviews, nyhedsindslag og private optagelser fortæller det globale sangikon med egne ord om sit ekstraordinære liv og karriere. En intim fortælling om to personer - Maria og Callas - og om ensomhed, ulykkelig kærlighed og stemmeproblemer.

 

Historien om Den Blå Avis

dk4, 22. februar, kl. 23:40

De fleste mennesker i Danmark har prøvet at købe noget på dba. Store som små ting, møbler, skitøj, sko, porcelæn babytøj -" der findes næsten ikke det, man ikke kan købe. Men sådan har det ikke altid været, ideen med at man kunne sætte noget til salg gratis, og alle i hele landet kunne se med, blev søsat i oktober 1981. Det på en tid, hvor normalen var, at man betalte en avis for at få vist sine annoncer. Her lavede man en hel avis kun med gratisannoncer, og så skulle folk købe den. Det var banebrydende! I "Historien om den blå avis" møder vi stifter Jac Nellemann, hans kompagnon Karsten Ree og Frank Ludvigsen, der var direktør. De fortæller om den vilde rutsjetur, der gik fra et lille tørreloft på Rosenørns Allé, til en forretning med en millionomsætning og en digitaludgave. Dba er stadig meget populær. De unge har taget genbrugstanken til sig -" både mht. trend, men også i bæredygtighedens navn. I dag er dba ejet af koncernen Schibsted.

 

Valg i Tyskland - valgstederne lukker

DR1, 23. februar, kl. 17:35

Tyskerne går i dag til valg, og nu bliver det afgjort, hvordan stemmerne fordeler sig. Vores journalister i Tyskland og gæster i studiet er klar til følge valget helt tæt sammen med vært Maria Yde.

18.55: Stemmerne tælles op.

TV2 News har tysk valgaften fra kl. 17.

 

Europas vidundere I (1:4)

DR2, 24. februar, kl. 19:00

Fransk dokumentarserie fra 2022. (Wonders of Europe) Det er verdens største kunstmuseum. Det verdensberømte museum Louvre ligger midt i Paris. Med malerier som Mona Lisa, Venus fra Milo og 35.000 andre mesterværker. Men det er ikke kun et museum. Slottet har været magtens centrum, lige siden det blev bygget. Filip 2. August, Frans den Første, Ludvig 14. den Store og selv Napoleon har sat deres præg på det. Her dykker vi ned i den utrolige historie om et af Europas prægtigste bygningsværker.

 

Den ukrainske skat

DR2, 24. februar, kl. 22:40

Ukraine og Ruslands historie er også Danmarks historie. Det var nemlig vikinger, der grundlagde Kyiv og det mægtige Rus-rige, som Rusland har opkaldt sig efter. Moesgaards udstilling "Rus - vikingerne i øst" åbnede nærmest samtidig med Ruslands invasion på Ukraine, og museet blev hvirvlet ind i kampen om historien og kulturgenstande. Midt i krigsrædslerne kæmper museumsfolk i Ukraine for at sikre kulturgenstande med hjælp fra deres danske kolleger.

 

Krull og Mågekysset

dk4, 25. februar, kl. 17:05

Kunstneren, maleren, grafikeren, og ikke mindst manden Hans Krull – fortæller her, i et unikt portræt, om sin fortid og om et liv med rødder på Ærø, og om en opvækst i såvel søfartens som kunstens uransagelige verden. Han fortæller om, hvordan han ikke kunne slippe sin hustru gennem 30 år, Maria – da kræften tog hende fra ham. Han fortæller om barndommen, der har været præget af at familien måtte flytte en del rundt, om skoletiden, hvor han hellere ville tegne end spille fodbold, om opholdet på Den rejsende Højskole, om at stå ved sine meningers mod og ikke mindst at have en holdning til den verden, vi lever i, i dag.

[Historie-online.dk, den 18. februar 2025]

Se relaterede artikler
TV-tips, uge 34, 2024
TV-tips, uge 45, 2024
TV-tips, uge 23, 2024