Udgravning i Lille Grønnegade i Roskilde

Umiddelbart ligner det ligegyldige murbrokker i jorden. Men de murrester, som ROMUs arkæologer i disse uger udgraver i Lille Grønnegade, er mere end det. De gemmer på en historie om middelalderlig luksus og fornemme ejere – måske endda rigets dronning.

Resterne, der udgraves, består af væggene fra en kælder samt store mængder murbrokker og tagsten fra det hus, der har stået oven på kælderen. De er blevet brugt til at fylde kælderen op, da man i sin tid rev middelalderhuset ned.

Ud fra keramikskår i kælderens gulvlag og forskellige typer af teglsten fundet i kælderfyldet, daterer ROMUs arkæologer foreløbig kælder og hus til 1300-tallet.

Et fornemt hus

Det er meget usædvanligt at finde så meget bevaret af bygninger fra denne tid. Og at det så ovenikøbet ser ud til at være en meget prominent bygning, gør det blot endnu mere interessant.

Murede huse af tegl var nemlig luksusbyggeri i middelalderen og forbeholdt samfundets øverste og mest velhavende lag. I Roskilde var det især kirkens folk, f.eks. de mange meget rige kannikker tilknyttet domkirken. Fagfolk regner almindeligvis med, at de fornemme teglstenshuse i middelalderen var koncentreret omkring hovedgaderne og området nord for domkirken – Provstevænget - hvor mange af kirkefolkene boede.

Overraskende placering

Men tilbage i middelalderen var Lille Grønnegade ikke en del af bymidten. Dengang lå grunden i Lille Grønnegade i byens sydlige udkant, et godt stykke fra de kendte hovedgader. Selve placeringen af det fornemme hus er derfor overraskende:

"En mulig forklaring er, at det har at gøre med den nærliggende Vor Frue kirke, der i middelalderen var en del af et nonnekloster. Vi ved at klosterbygninger har været bygget sammen med kirken, syd for denne, men vi ved ikke, hvor stor klostergrunden var, og hvad der ellers kan have ligget af bygninger på grunden. Det er derfor sandsynligt, at huset kan have været en del af Vor Frue kloster," forklarer udgravningsleder og middelalderarkæolog Jesper Langkilde.

Dronningens kælder?

Men det bemærkelsesværdige ved kælderen stopper ikke hér. For som Roskildes utrættelige lokalhistoriker Per Steenholdt har gjort ROMU opmærksom på, kan bygningen måske ligefrem have tilhørt dronning Margrete 1.

Stenholdt har nemlig fundet en oplysning i lokalhistoriker Arthur Fangs bog fra 1945 om Roskildes historie. Fang skriver, at dronning Margrete d. 1. lod et hus opføre nær Vor Frue kloster, så hun kunne være tæt på nonnerne, når hun var i Roskilde.

"Vi har endnu ikke kunne finde frem til, hvilken kilde Fang byggede sit udsagn på, så indtil videre er oplysningen lidt usikker. Men dateringen af huset kan passe med Margrete, der levede fra 1353-1412, placeringen passer fint, og byggeri af denne kvalitet, var bestemt en dronning værdig," fortæller Jesper Langkilde.

Udgravningen foregår i Lille Grønnegade nr. 6

De fundne bygningslevn består af væggene fra en kælder samt store mængder murbrokker og tagsten fra det hus, der har stået oven på kælderen. Udgravningen foregår som følge af museumsloven, der kræver at væsentlige fortidsminder i jorden skal udgraves og dokumenteres, hvis de er truet af ødelæggelse af byggeri. Udgravningen har været i gang siden 9. september og forventes afsluttet i slutningen af september.

Billedet på forsiden: ROMUs arkæolog Alexander Beyer E. Banck i kælderen, som muligvis engang har tilhørt dronning Margrete 1. Foto: Museumskoncernen ROMU.

[Historie-online.dk, den 25. september 2019]