Bag guvernørens spejle
I sidste uge åbnede H.M. Dronningen Nationalmuseets nye særudstilling Bag guvernørens spejle. Til udstillingen er flere af de kongelige sale på Christiansborg Slot omdannet til caribisk guvernørbolig.
Da Dansk Vestindien blev solgt til USA i 1917, skulle guvernørboligerne på øerne rømmes. En kostbar møbelsamling fra den tidligere guvernør, Peter von Scholten, blev lastet på et skib og sendt til Danmark. I København stod det netop genopbyggede Christiansborg Slot nærmest tomt, og flere af møblerne flyttede ind i de kongelige sale. Og her står mange af dem stadig. De berejste vestindiske møbler fortæller om bagsiden af dansk kolonieventyr
Nu bliver møblerne hovedpersoner i udstillingen Bag Guvernørens spejle. Peter von Scholtens balsal i Dansk Vestindien genskabes i de kongelige sale sammen med flere af hans møbler. Når de besøgende begiver sig op ad Dronningetrappen, træder de ind i Peter von Scholtens guvernørbolig, som den så ud i 1833. Palmeblade er strøet ud på trappen, så gæsterne ikke trækker det vestindiske sand og støv med ind i de strålende sale. Der dufter af kaprifolium i skumringstimen, og tonerne af de sidste nye hofdanse for pinaforte strømmer ud i balsalen.
”Overalt er scenen sat, som når Peter von Scholten inviterede til bal i guvernørboligen. Der spilles op til dans i guvernørboligens spejlsal, hvor lyset fra de mange lysekroner får møblernes mahognifinér til at funkle. Her får publikum chancen for at bevæge sig rundt mellem de samme spejle, som von Scholten og hans gæster dansede forbi, og publikum kan spejle sig selv i den fælles historie,” siger Mirja Thaulow, der er kurator på udstillingen.
Peter von Scholten havde været på indkøb i Europa flere gange for at udsmykke sine stuer. Og pragtfulde så de da også ud på St. Thomas og St. Croix. Men kun for en stund, for de blev ædt op indefra. Termitter mæskede sig i møblerne, og de blev derfor sendt tilbage til Europa for at blive kopieret. Fire gange rejste de fleste af møblerne frem og tilbage mellem Europa og Dansk Vestindien.
”Det vestindiske møblement består af en blød kerne af europæisk træ og en tynd finér af hård caribisk mahogni. Møblerne var – som danskerne – slet ikke gearet til at befinde sig i denne fjerne verdensdel, hvor målet var at tjene styrtende med penge med menneskelig udbytning som pris”, fortæller Mirja Thaulow.
Til sidst fik den caribiske kultur og natur bugt med danskerne. Møblerne smuldrede, de slavegjorte gjorde oprør, og Peter von Scholten fik et nervesammenbrud. Efter næsten 200 år som kolonimagt måtte guvernøren trodse kongen og give efter for de slavegjortes frihedskrav. Han underskrev slaveriets endeligt i 1848.
Næsten 70 år senere underskrev Danmark en salgsaftale med USA. Og den stormombruste vestindiske kolonitid var endeligt forbi. Møblerne blev lastet på et skib og sejlet over Det Atlantiske Ocean til Danmark for sidste gang.
”I Danmark blev møblerne sendt hjem til det nyopførte Christiansborg, som stod og manglede møbler. Men her blev de usynlige for danskerne. Nu trækker vi møblerne og deres historier frem i lyset igen, siger Mirja Thaulow.
Nationalmuseets udstilling Bag guvernørens spejle er åbent for publikum fra den 16. september til 17. december 2017.
Historie-online.dk, den 19. september 2017