Dansk Vestindien på Fængselsmuseet
I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien viser Fængselsmuseet i Horsens særudstillingen Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger. De var alle dømt på Skt. Thomas og Skt. Croix og blev sendt til Straffeanstalten i Horsens for at afsone deres straf. De var danske statsborgere, men de var langt hjemmefra.
De vestindiske fanger
I Dansk Vestindien gjaldt dansk lovgivning. Man benyttede godt nok den forældede Danske Lov af 1683, men den dømmende myndighed var dansk. I langt de fleste tilfælde afsonede de dømte under de hjemlige himmelstrøg, men enkelte valgte man at sende til Danmark til afsoning. Straffeanstalten i Horsens modtog i perioden 1853-1917 i alt 30 meget forskellige vestindiske fanger med forskellige typer af domme. Den yngste var 17 år, den ældste var 45. De fleste var af afrikansk afstamning, to var født i Danmark. 18 var dømt for økonomisk kriminalitet, 9 var dømt for mord. 21 af dem havde en tidsbegrænset dom, og de 9 sidste havde livstidsdomme.
Hezekiah Smith
Hezekiah Smith var en af de 30 fanger. Hjemme på Skt. Croix blev han dødsdømt for mordet på sin kæreste. Dommen blev bekræftet af Højesteret i København, men derefter omstødt af en kongelig resolution til tugthus på livstid. I 1908 kom han til Horsens for at afsone dommen. Hér indgik han med de andre fanger i det regelrette fængselsliv. Jesus Christus help us, because we need your help! Sådan sagde Hezekiah Smith, og han kunne bruge hjælpen, for da Danmark solgte Dansk Vestindien til USA i 1917, kom han i klemme. Hans hjemkommune var solgt, og på trods af hans danske statsborgerskab, ville man ikke længere have ham i Danmark. Løsningen blev at benåde ham på den betingelse, at han skulle forlade Danmark og aldrig komme tilbage. Hezekiah Smith blev med andre ord statsløs.
Hezekiah Smith for retten, 1904. M/S Museet for Søfart.
Straf og statsborgerskab
I tilfældet Hezekiah Smith frasagde både USA og Danmark sig i 1917 det juridiske ansvar for den dømte fange. Men diskussionen er ligeså aktuel i dag, som den var dengang, og med et blik tilbage i historien om de vestindiske fanger sættes der i udstillingen også fokus på den aktuelle samfundsdebat, den enkeltes retssikkerhed som statsborger, når Fængselsmuseet stiller spørgsmålet: Skal man som straf kunne fratage en dansk statsborger hans eller hendes ret til at være dansker?
Billedeet på forsiden: Plantagen Mary’s Fancy. M/S Museet for Søfart.
historie-online.dk, den 1. august 2017
