En kvart million billeder af fynske dødsattester

Slægtsforskerforeningen DIS-Odense har taget mere end 250.000 billeder af alle fynske dødsattester frem til 1940. Billederne er lagt ud på Rigsarkivets hjemmeside og kan søges via deres søgefunktion, Daisy, på samme måde som kirkebøger, folketællinger og millioner af andre skannede arkivalier.

Idéen

I foråret 2015 begyndte DIS-Odenses aktive medlemmer at snakke om, at det kunne være et sjovt projekt at fotografere alle fynske dødsattester og få dem online. Attesterne befandt sig fysisk i Odense og København, men ikke en mors sjæl havde overblik over, hvilke attester, der skulle findes i Odense, og hvilke i København. End ikke personalet på Rigsarkivet kunne hjælpe, fordi registreringen i Daisy ikke var fyldestgørende. En kasse med navnet ’Fyn’ kunne både indeholde fynske byer eller landsogne eller begge dele – og nogle gange kun for en del af øen. Når alt blev online, ville alting blive meget lettere for slægtsforskerne at finde rundt i, mente folkene i DIS-Odense.

Tovholder og opstart

Der blev valgt en tovholder til projektet, som trawlede Daisy igennem for ordet ’dødsattest’ og fandt 330 kasser med tilknytning til Fyn og de sydfynske øer. Alle kasserne blev skrevet ind i et Google regneark, som blev omdrejningspunktet for hele projektet. Det blev også tovholderens arbejde at aftale de nærmere detaljer med Rigsarkivet om den praktiske håndtering af billederne samt at skrive vejledninger til de frivilligere deltagere i projektet. Det var nødvendigt, at alle attester vendte på samme måde i kasserne og at billederne blev taget på en bestemt måde, for at slutresultatet kunne blive ensartet.

Derudover skulle der findes mandskab til at sortere attesterne, fotografere, beskære billeder, sende billederne til Rigsarkivet, Viborg og oprette en hjemmeside med mange links ind til attesterne, som skulle være nem at bruge for slægtsforskere og andre med interesse i dødsattester.

Så gik det løs

Allerførst skulle der ryddes op, efter at slægtsforskere og andet godtfolk i årenes løb havde rodet i kasserne. Selvom det er bortvisningsgrund fra Rigsarkivets læsesale at lave uorden i rækkefølgen af kassernes indhold, havde nogen alligevel formastet sig til at lave rod i kasserne. Ret meget rod, faktisk. 9 medlemmer af DIS-Odense påtog sig opgaven med at sortere alle attesterne, så de lå i stigende datoorden. De blev ansat som frivillige hos Rigsarkivet og sad på læsesalen i Odense hver mandag i 4 timer i et par måneder.

Derefter gik 10 fotografer i gang med at tage billeder af dødsattesterne. Fotograferne skrev ind i Google regnearket, hvornår de havde taget billederne. 

18 timer om ugen var to fotografer i gang på Rigsarkivets læsesal i Odense med at knipse billeder. I gennemsnit tog de 500 billeder i timen – men så var der også tid til at spise madpakken, drikke en kop kakao og småsnakke hen over arbejdet. Der er blevet tysset på dem et par gange på læsesalen, hvor rutinen overtog, og gjorde det muligt at snakke om alt muligt andet end fotografering.

Mere end 1.000 timer har de 10 ’Rigsfotografer’ i alt brugt på fotoarbejdet.

Alt i alt har de frivillige i dette projekt brugt 1.750 timer over et års tid, det svarer til en person i fuldtidsjob i et år.

De fleste attester er nu tilgængelige via hjemmesiden www.dodsattester.dk, som indeholder links ind til byer og områder, så det er let at finde attesterne. På den måde undgår brugeren at bekymre sig om, hvorvidt det er Sundhedsstyrelsen eller et fynsk lægedistrikt, der er ’arkivskaber’ for den dødsattest, man leder efter.

Afslutning

Alle i projektet har haft det sjovt, selvom tovholderen har været lidt ’streng’ undervejs med ordrer om ’ommere’ og opstramning af reglerne, ’Læs lige vejledningen igen...’ osv.

Projektet blev afsluttet med en lille reception i Rigsarkivet, Odense på den sidste fotodag, den 21. juni 2016. 

DIS-Odense kan bestemt anbefale andre området af landet at gå i gang med at affotografere attester for resten af landet. Samarbejdet med Rigsarkivet har forløbet rigtig fint – omend der var en del startvanskeligheder - men det er vel meget naturligt, når to så forskellige kulturer som en statsinstitution og en frivillig forening skal mødes om et fælles projekt. Men vi fandt hinanden hen ad vejen, og projektet blev gennemført på rekordtid.