Oprør i Nordjylland
Er nordjyder specielt oprørske? Er der et særligt sammenhold i det nordlige såkaldte Udkantsdanmark, som maner til kamp mod uretfærdigheder? Det undersøger Aalborg Historiske Museum i en ny særudstilling, som tager publikum med på en rejse tilbage i tiden til en række nordjyske oprør – inklusiv det nok mest berømte, som mange nordjyder den dag i dag identificerer sig med – Grevens Fejde anført af bondesønnen Skipper Clement.
Udstillingen tager udgangspunkt i nutidens fortællinger om, at der er behov for et nordjysk oprør. Nordjylland ligger langt fra magtens centrum, og nordjyderne må derfor stå sammen og tage sagen i egen hånd. Udstillingen giver ikke noget endegyldigt svar på, om nordjyder er specielt oprørske – det bliver op til museumsgæsten selv at afgøre. Udstillinger tager publikum med tilbage i tiden, hvor de undervejs møder en masse stolte nordjyder, der på forskellig vis har valgt at stå sammen i kampen for noget bedre.
Rejsen begynder i nutiden – for bare fem år siden, hvor lokale beboere slog lejr på en mark i Dybvad i protest mod boringer efter skifergas. De frygtede forurening af deres grundvand. 15 år tidligere samledes andre beboere i protest, nemlig i Nørresundby, hvor de hver aften i næste to år mødtes i en fredelig protest og sang foran det hus i deres villakvarter, hvor en flok unge nynazister havde forskanset sig. I det nutidige afsnit møder museumsgæsten også et oprør med mere glimt i øjet – nemlig løsrivelsesbevægelsen Frit Vendsyssel, der blev stiftet af fire gymnasielever i Frederikshavn – en af dem hed Jens Gaardbo.
Udstillingen bringer også museumsgæsterne forbi kampen for et universitet i Aalborg, Danmarks første modstandsgruppe under anden verdenskrig, de mange fabriksarbejderes kamp for bedre levevilkår og naturligvis Stormen på Aalborg i 1534, hvor bondeoprøreren Skipper Clement og hans mænd led et sviende nederlag i Grevens Fejde. At det er det blodigste oprør, Nordjylland nogensinde har set, vidner en række spændende arkæologiske fund om – blandt andet skeletter i en massegrav, som blev fundet midt i Aalborg for få år siden. Flere af de svært lemlæstede skeletter herfra kan opleves i en massegrav i den nye udstilling.
Udstillingen åbnes lørdag 15. februar kl. 11.00
På åbningsdagen kan du blandt andet møde nogle af Skipper Clements landsknægte og deres hustruer. De har taget nogle af de våben med – hellebard, sværd og luntemusket samt bondevåben som udrettet le, rive og hakke – som de brugte til at forsvare Aalborg med 18. december 1534, da Johan Rantzaus lejetropper angreb byen under Grevens Fejde. Det berømte og voldsomme slag blev dog tabt, og i den nye udstilling kan du se en del af den massegrav, hvor de døde landsknægte blev begravet. Den blev fundet midt i Aalborg i 2014-15 og i 2019.
Du kan også høre protestbevægelsen ”Skifergas – Nej tak” synge protestsange fra dengang, hvor den gjorde oprør mod prøveboringer efter skifergas ved Dybvad.
Der er desuden sang ved Blegebrønde Proptrækkerkor, der synger visen om slaget ved Sankt Jørgensbjerg i 1441, og som synger for ved fællessangene Skipper Klements morgenvise og Den danske sang er en ung blond pige.
I løbet af dagen er der også mulighed for at blive vist rundt af de museumsinspektører, som står bag udstillingen.
I udstillingen kan du se en del af en massegrav med ofre fra Stormen på Aalborg 18. december 1534. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
Program for dagen
Kl. 11.00: Velkomst ved museumsdirektør Lars Nørbach
Kl. 11.10: Åbningstale ved rådmand Mads Duedahl
Kl. 11.20: Blegebrønde Proptrækkerkor fra Fjerritslev synger visen om slaget ved Sankt Jørgensbjerg 1441, samt synger for ved fællessangene Skipper Klements morgenvise og Den danske sang er en ung blond pige.
Kl. 11.45: Pølsedrengene serverer pølser, øl og vand.
Kl. 11.45-15.00: Landsknægte fremviser våben fra tiden omkring Grevens Fejde (1534)
Kl. 12.00-12.20: Protestsange ved “Skifergas – Nej tak bevægelsen”
Kl. 13.00, 13.30 og 14.00: Gratis rundvisning i udstillingen efter først til mølle-princippet
Der er gratis adgang til Aalborg Historiske Museum hele dagen.
[Historie-online.dk, den 5. februar 2020]
