Menu
Forrige artikel

Sejltur med industrihistorie på Odense Fjord

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4818

Museumsklubben inviterer til en dejlig eftermiddag på Odense Fjord og i den Fynske industrihistorie, den 3. september.

Turen starter på værftsområdet ved Odense Kanal, hvor vi hører om det første værfts historie. Derfra sejler vi med turbåden Svanen - bygget på Lindøværftet - mod Lindø. Undervejs fortæller turlederne om værftets udvikling, kanalen og Odense Fjord, samtidig med at der serveres kaffe og brød.

Vi lægger til på Lindø Terminalen, men kan på grund af sikkerhedskrav ikke gå rundt i Lindø Industripark. I stedet kører vi til Munkebo Bakke. Med udsigten over værftet og Munkebo by afsluttes fortællingen. Der vil herefter være transport tilbage til værftet i Havnegade.

Pris per person: 50 kr.
Tilmelding nødvendig på museum@odense.dk. Tilmelding kan tidligst ske en måned før arrangementets afholdelse.

Mødested: Havnegade 100, Odense C, ved porten til værftet
Turledere: Kulturarvschef Jens Toftgaard og museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen, Østfyns Museer.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Åbningsreception på vandreudstillingen Eyes on Syria.
Tøj med traditioner
Rejsen til Europas kulturarv