Sjældne jernalderfund udstilles

Fra lørdag 18. januar 2025 kan man på Aalborg Historiske Museum se en ny mindre udstilling med sjældne fund fra en jernaldergravplads lokaliseret ved Vaarst sydvest for Aalborg. De spektakulære fund – blandt andet importerede drikkeglas og guld- og sølvsmykker – fortæller historien om en lokal fyrsteslægt, der levede ved Vaarst i perioden ca. år 200 til 550 e.Kr.

I årene 2019-2022 undersøgte arkæologer fra Nordjyske Museer store dele af en usædvanlig gravplads ved Grønhøjgård i udkanten af landsbyen Vaarst sydøst for Aalborg. Mere end 100 grave dukkede frem af mulden, og flere af dem indeholdt sjældne og rige gravgaver. Der blev desuden fundet et kulthus og spor efter kultiske ritualer. Alt sammen et vidnesbyrd om, at området i overgangen mellem ældre og yngre jernalder var hjemsted for en lokal magtelite.

Nu udstilles en række af de fantastisk fund på Aalborg Historiske Museum – hvor af flere af dem ikke tidligere har været vist frem for offentligheden.

 Et af de mere spektakulære fund i Vaarst er et stort drikkeglas, der kan indeholde ca. en liter. Det er omkring 1700 år gammelt og stammer oprindeligt fra Sortehavsregionen. Det var kun de allerrigeste og mest magtfulde, som havde et glas som dette. Her ses det under konservatorarbejdet på Bevaringscenter Nord. Foto: Aalborg Historiske Museum

Intakt drikkeglas fra Sortehavsregionen

En stor del af fundene har krævet nænsomt og langvarigt konservatorarbejde ved Bevaringscenter Nord i Vodskov med blandt andet afrensning og stabilisering, så fundene kan bevares for eftertiden. Nu er konserveringsprocessen overstået, og det er derfor muligt at vise flere af de imponerende gravgaver fra pladsens usædvanligt rige grave frem.

I museets udstilling kan man blandt andet se et stort rundbundet glas med slebne facetter. Med en diameter på hele 12,5 cm og en højde på 18 cm kan det indeholde ca. en liter. Det stammer fra området ved Sortehavet, og er formentlig produceret i det nuværende Ukraine eller Moldova. Det er et sjældent fund, som ikke er set i samme form andre steder i Danmark.

I en af de andre grave fandt arkæologerne blandt andet en romersk medaljon af guld. Medaljonen viser den romerske kejser Konstantin den Store, som regerede fra 306-337 e.Kr. Denne kan ligeledes ses i udstillingen sammen med en række andre ekstravagante smykker af guld og sølv – også her er der tale om genstande, som ikke tidligere har været udstillet.

I en af gravene på jernaldergravpladsen ved Vaarst har arkæologer fundet en romersk medaljon af guld. Den bærer et portræt af den romerske kejser Konstantin den Store, som regerede fra 306-337 e.Kr. Medaljonen kan nu ses på Aalborg Historiske Museum. Foto: Aalborg Historiske Museum

Fyrsten fra Vaarst

Gravkomplekset, hvor de mange fund stammer fra, var i brug i omkring tre århundreder, ca. 200-550 e.Kr. På den tid var det danske rige endnu ikke samlet under én ledelse, hvilket først skete langt senere. Det sydlige Skandinavien var derimod beboet af en række mindre stammer, som konkurrerede om magten i de forskellige regioner.

I dette urolige magtlandskab indgik pompøse gravritualer som en vigtig del af samfundstoppens måde at manifestere sin magt på. Man pustede sig blandt andet op for at præcisere hakkeordenen – præcis som nogle samfundsledere gør det den dag i dag.

Det er i dette lys, man skal se de rige grave fra Vaarst. I jernalderen fandtes her hjertet af et lille fyrstedømme, hvor regionens magtfulde fyrsteslægt begravede sine medlemmer – øjensynligt i direkte tilknytning til et centralt helligområde.

 Arkæologer fra Nordjyske Museer har udgravet mere end 100 grave ved Vaarst, der alle stammer fra ca. år 200-550 e.Kr. Mange af dem var dog genåbnet allerede i samtiden, men enkelte var stadig intakte. Fund på gravpladsen vidner om, at området i jernalderen var centrum for en lokal magtelite. Historien om Vaarst fortælles nu på Aalborg Historiske Museum. Foto: Aalborg Historiske Museum

Plyndret af fjender?

Selvom der er fundet mange værdifulde og spektakulære fund, er museets arkæologer dog ikke de første, som har åbnet gravene i Vaarst. Omkring trefjerdedele af gravene blev allerede genåbnet første gang i samtiden, og selvom mange altså endnu rummede fine genstande, er det tydeligt, at man allerede dengang fjernede mange af de fine gravgaver fra de pompøse grave.

Udover et kig på de flotte genstande byder den lille udstilling også på en nærmere belysning af dette fænomen – for var det fjender på plyndringstogt, eller blev gravene genåbnet som en del af et komplekst ritual foretaget af de gravlagtes egne slægtninge?  Beviserne peger i forskellige retninger.

[Historie-online.dk, den 15. januar 2025]