Våbenofring fra Jernalderen

Vejlemuseernes arkæologer har i forbindelse udvidelsen af E45 gjort et sensationelt fund: En kæmpemæssig og meget velbevaret våbenofring bestående af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en meget sjælden ringbrynje.

Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring, som Vejlemuseernes arkæologer har fundet i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 ved Hedensted. Foto: Vejlemuseerne.
 

I jernalderen, for knap 2.000 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse lidt nordvest for Hedensted, mellem Vejle og Horsens.

Sammen med de mange våben blev også nedgravet en utrolig kostbar ringbrynje og andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand. Den måde krigsudstyret er gravet ned på viser, at der er tale om ofring til de højere magter.

De bemærkelsesværdige fund er sket under de arkæologiske udgravninger ved Løsning Søndermark, Hedensted, hvor Vejdirektoratet lige nu udvider motorvejen til tre spor.

Arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne fortæller om det fantastiske fund:

"Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger. Mængden af våben er i sig selv fantastisk, men det der virkelig fascinerer mig, er det vindue ind i jernalderens samfundsstruktur og hverdag, de repræsenterer. Vi kommer pludselig meget tæt de mennesker, der levede lige her, for 1500 år siden."

Elitens magtsymboler

Sammen med den enorme våbenofring har arkæologerne også fundet dele af mindst to meget karakteristiske halsringe af bronze. Ringene har slående paralleller til billeder, der ses på guldbrakteater fra Vindelevskatten og andre gengivelser af jernalderens magthavere.

Ringbæreren der knytter en såkaldt edsring i sin ene hånd, som et symbol på magt og indflydelse, er et velkendt motiv på nordiske efterligninger af romerske guldmedaljoner og guldbrakteater. Ringene fra Løsning Søndermark har sandsynligvis haft en lignende funktion, og kan have indgået i stormandens personlige udstyr, sammen med ringbrynje, sværd, hesteudstyr og andet militært udstyr, der er ofret.

Ringbæreren på brakteaterne fra Vindelev er endda også klædt i en dragt med et usædvanligt mønster, der muligvis forestiller en ringbrynje, som den der også er fundet ved Løsning Søndermark.

Det har krævet knowhow, adgang til ressourcer og en stor, langvarig arbejdsindsats at fremstille en ringbrynje. Det har derfor kun været den øverste krigerelite i samfundet, der har ejet disse kostbare rustninger.

Der er kun fundet et ganske lille antal ringbrynjer fra jernalderen, her i det sydskandinaviske område. Brynjen fra Løsning Søndermark er tilmed den første, der er fundet i forbindelse med en bebyggelse, og ikke er i en gravlæggelse eller i et mosefund.

Våbenofringer i to huse

Arkæologerne har afdækket, at de mange våben blev gravet ned inde i to forskellige huse, men der er spændende forskelle på de to nedgravninger.

Det ser ud til, at den ene nedlæggelse er foretaget i forbindelse med nedbrydningen af huset, hvor de store tagbærende stolper er blevet trukket op, og våbnene nedlagt i det efterladte hul. Den anden nedlæggelse er foretaget i forbindelse med, at huset er blevet bygget, hvor våbnene og krigsudstyret er tæt pakket omkring de tagbærende stolper.

Karakteren af nedlæggelserne gør, at vi tolker våbnene som resterne af ceremonier eller offerhandlinger i forbindelse med en stormandsresidens. Der er altså hverken tale om levn fra en våbensmedje, udstyr fra mandskabsbarakker eller lignende.

Det fortsatte udgravningsarbejde og efterfølgende behandling af materialet vil forhåbentligt belyse, om udstyret har tilhørt de lokale krigere, eller der er tale om krigsbytte fra en besejret fjende, ligesom vi kender det fra de store krigsbytteofringer, fx Illerup Ådal ved Skanderborg.  

Sværd og andre våben. Foto: Vejlemuseerne

Stormandsresidens i over 400 år

Igennem et halvt årtusinde, fra år 0 til år 450, voksede bebyggelsen ved Løsning Søndermark og et såkaldt kulturlag blev skabt. Det bestod af udsmid fra bebyggelsen, og indeholdt bl.a. slagteaffald, keramik og produktionsaffald, så vel som tabte personlige sager som fx dragtnåle.

I den spæde begyndelse af 400-tallet, voksede bebyggelsen i betydning. Bopladsen var nu hjem for nogle enkelte, magtfulde individer, som havde den sociale og økonomiske magt til at samle et følge af krigere og deltage i krigshandlinger. Det håndgribelige bevis for disse krigshandlinger, er den enorme mængde våben, der nu, mere end 1500 år senere, er blevet fundet af Vejlemuseernes arkæologer.

Vejlemuseerne fortsætter med at undersøge fundene fra Løsning Søndermark, og den kommende analyse af materialet vil forhåbentlig kaste yderligere lys over betydningen af disse ofringer og den samfundsmæssige strukturs kompleksitet i jernalderen.

Indtil videre står det klart, at denne udgravning har afsløret en unik og fascinerende del af Danmarks fortid, som yderligere understreger rigdommen af vores kulturarv.

Fund, analyser og litteraturhenvisninger vil løbende blive offentliggjort på vejlemuseerne.dk/vaabenofringen. Der arbejdes på at kunne udstille dele af det enorme fund på Kulturmuseet i Vejle i starten af 2025.

Metalgenstande fundet ved Løsning Søndermark:

119 lanser og spyd
8 sværd
5 knive
3 pilespidser
1 økse
1 ringbrynje
Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe
Et bidsel
Fragmenter fra et signalhorn
Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.
Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.
 

[Historie-online.dk, den 27. november 2024]