Verdens ældste tandbørste

Miswak – den ældste tandbørste – kan brækkes af et træ. Mennesker har brugt den i 5000 år, og den bruges stadig i store dele af verden. Den er et miljøvenligt alternativ til plastictandbørsten. Se den på Nationalmuseet og få historien om tandbørsten i en lille ny udstilling.

Sådan bruger du en miswak. Kvisten eller roden skal have størrelse som en tyk blyant. Inden brug skal barken i den ene ende skæres eller bides af. Og så er det bare at gå i gang med at tygge kvisten indtil den trevler, så man kan børste med den. Flere forskellige plantearter er anvendelige, men den mest populære er planten Salvador persica, som også bliver kaldt arak, sennepstræ eller tandbørstetræ.

Fra 4000 f.v.t. blev vi agerbrugere i Danmark, og med det sukkerholdige korn fulgte en cariesplage, som invaderede vores tænder og tandkød. Den lille bakterie gav os tandpine og satte vores helbred og liv over styr.

Alligevel gik der tusinder af år, før vi i Danmark fandt en effektiv måde at rense vores tænder på. I bedste fald gnubbede vi tænderne med fingrene, og i værste fald lod vi bare stå til. Tænderne rådnede, og de faldt ud, eller de blev trukket ud.

”Først omkring 1800-tallet kender vi til tandbørsten i Danmark, og der skulle gå godt 100 år, inden tandbørstning og brug af tandpasta slog igennem, og i første omgang kun i samfundets øverste kredse. Tandbørsten blev først allemandseje senere i historien. I danske arbejderfamilier var det i 1930’erne ikke ualmindeligt, at en hel familie måtte deles om en enkelt tandbørste, og et gebis stod højt på ønskelisten til konfirmationen”, fortæller udstillingsredaktør Mette Boritz.

Miswak er brugt i 5000 år

Historien er til gengæld en helt anden i Mellemøsten, Afrika og Asien. Her har man renset tænder med grene og kviste i årtusinder. Særligt træsorter som Salvadora persica har beriget mennesker med gode børstegrene og rødder, og de kan den dag i dag købes for småpenge på lokale markeder.

I de fattigste dele af verden koster en plastictandbørste dét, der svarer til en halv månedsløn.

” Huller i tænderne og tandpine er et stigende problem. Alligevel er det en overset global sundhedsproblematik, og huller i tænderne er den mest almindelige ikke-smitsomme sygdom i verden. Tandsundhed er en afgørende faktor for ethvert menneskes livskvalitet. Det har indflydelse på børn og deres indlæring. Børn kan have utrolig svært ved at koncentrere sig om deres skolegang, når de har tandpine. Det fører hvert år til millioner af tabte skoledage,” fortæller Bo Danielsen fra Tandsundhed Uden Grænser.

Organisationen Tandsundhed Uden Grænser arbejder for at forbedre tandsundheden, og støder i deres arbejde på miswaken. Den er et billigt alternativ til plastictandbørster og med brugen af fluortandpasta, er den et lige så godt alternativ.

Plastictandbørster er dårlige for miljøet

Foruden at være en billig tandbørste er miswaken også god for klimaet, da den i sagens natur er naturmateriale. De plastictandbørster, vi i årtier har kunnet købe i butikkerne, har været fremstillet af en type plastic, som ikke kan nedbrydes biologisk. Tandbørsternes forskellige materialesammensætning gør dem stort set umulige at få affaldssorteret og genanvendt.

Der findes ikke entydige tal på, hvor meget plasticforurening tandbørsterne medvirker til. Forsigtige udregninger siger, at de fleste skifter tandbørste 3-4 gange om året, hvilket betyder, at der alene i USA bliver smidt 1. milliard tandbørster ud om året. Og i et land som Indien har man regnet på, at der bliver smidt 150 millioner tandbørster ud hver eneste måned.

Se Nationalmuseets samling fra tandbørstetræer

I udstillingen ”Miswak” viser museet sin samling fra tandbørstetræer, som hidtil har levet et stille liv i magasinerne. Nu kan gæsten se et udvalg fra årene 1852-1988, og de stammer fra Indien, Afghanistan, Kenya, Botswana, Congo og Sudan.

Udstillingen om Miswak er en del af det EU-finansierede projekt Taking Care - Ethnographic and World Cultures Museums as Spaces of Care. Sammen med andre museer i Europa har Nationalmuseet sat sig for at genopdage viden, materialer eller teknikker, som kan inspirere til nye løsninger på nutidige globale og lokale udfordringer.

Nationalmuseet har i denne udstilling samarbejdet med Tandsundhed Uden Grænser og medialogistuderende fra Aalborg Universitet.
Udstillingen er støttet af Creative Europe

Tandbørstens historie kort fortalt

Miswaken er verdens første tandbørste. Den er lavet af rødder eller kviste fra særlige buske og træer, hvis tyggede trevler kan bruges til at børste tænder med. Miswaken kan med sikkerhed spores tilbage til Babylon og Egypten omkring år 3500 før vores tidsregning.

Tandbørster med skaft og børster er en kinesisk opfindelse. Der er fundet rester af tandbørster, som er omkring 1000 år gamle med børster af hestehår. Kilder fortæller desuden, at kinesiske munke i 1200- tallet brugte skafter med børster på til at rengøre deres tænder. I 1498 tog den kinesiske kejser Hongzhi fra Mingdynastiet patent på en tandbørste lavet med børster fra svin og skafter af ben eller bambus.

Europæerne lærte tandbørsten at kende gennem handlen med Kina. Der skulle dog gå flere hundrede år, før den for alvor slog igennem i Europa. Så mens man i Mellemøsten, Afrika og Asien tyggede løs på grene og rødder måtte europæerne i bedste fald nøjes med at gnubbe deres tænder med en finger, måske omviklet med stof.

I 1780 blev de første masseproducerede tandbørster lanceret på det europæiske marked af englænderen William Addis. Godt 100 år senere begyndte amerikanske firmaer også at masseproducere tandbørster. I begyndelsen af 1900 tallet blev tandbørsternes træ og benskafter erstattet af celluloid, og i 1938 kom de første tandbørster med børster af nylon. Senere fulgte plasticskafter. De første elektriske tandbørster blev markedsført i Schweiz lige efter 2. verdenskrig.

[Historie-online.dk, den 21. december 2022]