Vikingehal fra Harald Blåtands tid
Runesten i Hune Kirke fortæller om Runulv den Rådsnilde – nu er hans vikingegård muligvis fundet
I forbindelse med udstykningen af en parcelhusgrund ved Hune er arkæologer ved Nordjyske Museer stødt på et – kan man vist god sige – noget ældre hus på grunden. De har nemlig fundet en større vikingehal, der umiddelbart kan dateres til Harald Blåtands tid.
”Der er tale om det største vikingetidsfund af den her karakter i mere end ti år, og vi har ikke set noget lignende før her i det nordjyske, selvom den kun er delvist udgravet,” fortæller udgravningsleder og arkæolog Thomas Rune Knudsen, Nordjyske Museer.
Hallen har været op mod 40 meter lang og 8-10 meter bred, og den har haft 10-12 egetræsstolper, som har båret taget. De er rektangulære i tværsnit og måler op til 90x50 cm. Og der er ikke bare tale om et lidt større hus end gennemsnittet, for hallen har, ifølge Thomas Rune Knudsen, været et prestigebyggeri, som foruden at have en mere dagligdagsfunktion, formentlig også har været samlingssted for politiske møder og store vikingegilder.
Den lange hal minder i sin udformning om de huse, der er fundet ved Harald Blåtands ringborge, som blandt andet tæller Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Aggersund, og blandt andet derfor kan hallen foreløbig dateres til den sene vikingetid, dvs. sidste halvdel af 900-tallet eller den allerførste del af 1000-tallet.
Tilhørte måske vikingen Runulv den Rådsnildes slægt
”Vi har kun haft mulighed for at udgrave en del af hallen, men der ligger formentlig flere huse gemt under mulden mod øst. En halbygning af denne karakter ligger sjældent alene,” siger Thomas Rune Knudsen.
Der kan derfor meget vel have ligget en af vikingetidens stormandsgårde her, som har været beboet af en af egnens vigtige og magtfulde familier.
Den fundne vikingehal har været op mod 40 meter lang og 8-10 meter bred, og den har haft 10-12 egetræsstolper, som har båret taget. De er rektangulære i tværsnit og måler op til 90x50 cm. Der er derfor tale om en usædvanlig stor bygning, som har været alt andet end almindelig. Foto: Nordjyske Museer
Men historien slutter ikke her, for faktisk kan vi med en vis sandsynlighed sætte navn på denne familie.
I området ved Hune kender vi nemlig til en runesten, som kan dateres til netop denne periode. Den halvanden meter høje sten står i Hune Kirke ikke langt fra udgravningen og bærer teksten: ”Hove, Thorkild, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Den er dateret til 970-1020.
I Hune Kirke står en runesten med teksten: ”Hove, Thorkild, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Den stammer fra perioden 970-1020, og det kan derfor meget vel være Runulv den Rådsnildes vikingehal, man har fundet ved Hune. Foto: Nordjyske Museer
Selvom vi ikke kender dens oprindelige placering – vi ved dog, at den stammer fra lokalområdet – så gør stenens datering den ifølge arkæolog Thomas Rune Knudsen rigtig interessant i den her sammenhæng.
”Det er svært at bevise, at den fundne vikingehal tilhørte Runulv den Rådsnildes slægt, men det er bestemt en mulighed. Om ikke andet repræsenterer runesten og hal samme sociale klasse og begge hører til samfundets elite.”
Kun omkring halvdelen af vikingehallen er udgravet, men efter planen genoptages udgravning efter nytår, når vejret tillader det. Der vil også blive foretaget en kultof-14 datering af fundet, så hallen kan tidsbestemmes mere nøjagtig. Resultaterne heraf forventes et foreligge sidst i 2023.
[Historie-online.dk, den 21. december 2022]
