Vikingehal på Munkebo Bakke

Nye fund styrker arkæologernes teori om at Munkebo Bakke i vikingetiden benyttedes strategisk til at overvåge handelsruterne i Odense og Kerteminde Fjorde.

Arkæologer fra Østfyns Museer har fundet spor efter en 26 meter langt og 8 meter bredt hus fra vikingetiden på Munkebo Bakke. Til sammenligning svarer det til dimensionerne på Bakkegårdens sydlige længe – der i dag står Munkebo Bakke.

Arkæolog Malene Refshauge Beck, Østfyns Museer, fortæller:

”Huset eller hallen er af såkaldt trelleborgtype – det betyder, at det har krumme langvægge og støttestolper. Det har lignet de huse, som man kender fra vikingetidens ringborge. Huset er større end dem, vi fandt spor efter i 2015, og det kan tyde på, at vi måske har fat i hovedbygningen. Det kan jeg dog ikke sige med sikkerhed – der kan sagtens gemme sig meget mere deroppe.”

Overvågning og forsvar

Der er ingen tvivl om at bygningen har kunnet ses på lang afstand, og at man herfra har kunnet overvåge et stort område.

”Lige neden for bakken har der ligget en sejlspærring i Kerteminde fjord, og det får os til at tro, at pladsen kan have spillet en vigtig rolle i overvågningen eller forsvaret af vigtige handelsruter eller pladser omkring Odense og Kerteminde Fjord”, fortæller Malene Refshauge Beck.

Sværdknap fra vikingetiden

Ud over vikingehallen har arkæologerne fundet et såkaldt ”kulturlag”, hvilket i denne sammenhæng sandsynligvis vil sige bebyggelsens mødding. Møddingen er interessant, fordi den indeholder bevarede dyreknogler, der kan fortælle om hvad der stod på menuen i vikingehallen for over 1.000 år siden. Der var dog også røget andre ting med ud; blandt andet flere klinknagler, og så det indtil videre mest interessante fund, nemlig en sværdknap fra vikingetiden.

”Sværdet var et prestigevåben og ikke for alle. Det samme gør sig gældende for den spore, der blev fundet i 2015. De to genstande fortæller os at vi befinder os i hvad man må opfatte som vikingetidens højere sociale lag”, siger Malene Refshauge Beck.

Sidegevinst: kogegruber fra bronzealderen

Som en sidegevinst har Østfyns Museer også fundet et såkaldt kogegrubefelt fra yngre bronzealder (900-500 f.Kr.). Kogegruber er en form for jordovne, hvor man har kunnet tilberede mad sandsynligvis i forbindelse med kultiske handlinger, der har udspillet sig mellem de to gravhøje på bakketoppen.

www.ostfynsmuseer.dk

Historie-online.dk, den 27. juni 2017