Vikingernes by
En omfattende udgravning i hjertet af Ribe har afsløret masser af spændende og overraskende nye detaljer om livet på markedspladsen. Udgravningen har vist et helt nyt billede af Ribe: Det var ikke bare en sommermarkedsplads, som man før har ment, men et sted, som allerede tidligt i 700-årene var en by, hvor håndværkernes og de handlendes huse stod tæt. Og så er Ribe omkring 900-årene endelig blevet fundet.
Ribe år 900 genfundet
Museumsinspektør Claus Feveile var udgravningsleder på udgravningen og var især glad, da det viste sig at mange af de genstande arkæologerne fandt, stammer fra slutningen af 800-årene og begyndelsen af 900-tallet:
”Det var en helt personlig glæde for mig at finde genstande, som med deres stil og type beviser, at der var masser af aktivitet i Ribe omkring år 900. Jeg har altid virkelig undret mig over, hvor Ribe dog blev af i 900-årene. Kunne det virkelig passe at handlen bare forsvandt? Vi har hidtil forklaret det med, at Hedeby tog over, og så er det jo rart at opdage, at Ribe ikke gik helt bag om dansen.”
Solstorm gør vikingernes skibshandel ældre
Det er blandt andet klassisk arkæologisk faglighed som viden om stilarter og fund andre steder i Norden, der bragt Ribe år 900 tilbage, men andre indsigter har kun været mulige, fordi forskningen bag udstillingen tog helt nye naturvidenskabelige metoder i brug.
”En stor del af hensigten med det projekt udgravningen indgik i, Northern Emporium, var at undersøge, hvor langt vi kunne komme ved at sætte alle sejl til på naturvidenskaben. Vi har brugt alle mulige forskellige analyse-metoder, og det har virkelig givet ny viden om vikingetiden”, fortæller en begejstret Søren Sindbæk. Han er professor ved Aarhus Universitet og hovedkraften bag den oprindelige forskningsudgravning.
”Et særlig spektakulært eksempel er, at vores viden om et astronomisk fænomen - en solstorm - har vist, at vikingernes store handelsnetværk voksede frem på en anden måde, end vi hidtil har troet. I et af udgravningens lag har vi nemlig fundet spor efter en solstorm, vi med sikkerhed ved skete i år 775. Det betyder, at alle fund, der ligger i lagene under solstormens lag, må være ældre. Og i de lag fandt vi minsandten masser af hvæssesten og gevirer fra Norge, som kun kan være kommet til Ribe i skibe med god plads til billige dagligvarer som de her.
Så her var sejlskibstrafikken altså godt i gang mindst et par årtier før de berygtede plyndringstogter begyndte omkring år 790.”
Udstillingens pileflet
Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl har været projektleder på ”Vikingernes By”, og han har ladet en del af den nye viden få meget direkte indflydelse på, hvordan udstillingen er kommet til at se ud. ”Noget af det arkæologerne har fremhævet blandt udgravningens resultater er, at det har vist sig, at de rester af pileflet der er fundet, stammer fra egentlige huse og ikke bare er hegn mellem grundene på markedspladsen. Dét kunne vi godt tænke os at fremhæve i udstillingen, så heldigvis var en masse kollegaer klar til at lægge timer i at flette de huse, der vil møde gæsterne i vores særudstillingslokale.”
I husene eller døråbningerne vil udstillingens gæster kunne se mange af de tusindvis af genstande, som blev fundet i forbindelse med udgravningen. Smukt udførte kamme, farverige perler og metalsmykker med slyngede mønstre. Lagene under Ribe er et sandt skatkammer.
3D modeller bringer skønheden frem
Som noget helt specielt har en stor donation fra Carlsbergfondet gjort det muligt at synliggøre skønheden i nogle ellers tilsyneladende mindre spektakulære fund. Mikkel Kirkedahl fortæller:
”En af de metalhåndværkere, der arbejdede på markedspladsen, har efterladt nogle meget fine støbeforme. Men de er gået i stykker, og det er svært at se motivet med det blotte øje. Derfor var det fantastisk med bidraget fra Carlsbergfondet, for det gjorde det muligt for os at lave digitale 3D-modeller, som viser hvordan afstøbningerne ville se ud. Og når nu vi faktisk kunne, hvorfor så ikke forstørre figurerne, så de fine detaljer er nemme at se?”
Når man får chancen, skal man gribe den: Vikingernes By er beriget med både en valkyrie og en hest, hvor den sidste i stedet for at måle 4 cm kommer til at måle 60 cm.
[Historie-online.dk, den 29. juni 2022]
