Arnold Peter Møller - Historiens Aktører nr. 69
Danmark huser med rederiet Mærsk verdens største rederi. Det er bemærkelsesværdigt, at et så lille land på rederiområdet overgår mange større og mere magtfulde lande. Som med meget andet succesfyldt er forklaringen dygtighed. Det er flere generationers indsats af dygtige medarbejdere og ikke mindst en dygtig ledelse. Nu er en ny generation trådt til på kommandobroen og skal fortsætte sejladsen i en vanskelig tid.
Det hele startede i Svendborg, som omkring 1900 var en meget aktiv søfartsby med mange hjemmehørende skibe, søfartshøjskole og skibsbyggerier. Søfarten blev drevet med sejlskibe på trods af en udvikling i verden, som flyttede mere og mere fragt over på dampskibe. De sydfynske skonnerter klarede sig imidlertid godt. De sejlede i Nord- og Østersøen, på Middelhavet og over Atlanten og tjente stadig penge. Men der var en kaptajn, som mente at se skriften på væggen, Peter Mærsk Møller. Sejlskibenes tid var ved at rinde ud. Nu gjaldt det om at anskaffe dampskibe, argumenterede han. En heftig debat i Svendborg Amts Tidende viste, at de fleste skibsbyggere, skippere og parthavere syntes, man skulle holde fast ved sejlskibene. Peter Mærsk Møller var i 1884 flyttet til Svendborg med kone og ti børn og var selv i gang med at realisere overgangen fra sejl til damp. Han havde sammen med en ven købt et dampskib ”Laura” og var fører af skibet. Sammen med sin søn Arnold Peter Møller startede han i 1904 et dampskibsrederi D/S Svendborg og fik fremtrædende borgere i Svendborg til at tegne aktier i selskabet.
Arnold Peter var født i 1876 på Amager og ud af en gammel søfartsslægt med rødder i Dragør og på Rømø. Han var en ud af en søskendeflok på 11. I Svendborg gik han i realskolen, og han ville gerne være ingeniør, men kom i første omgang i handelslære i Sorø. Herefter blev han shippingmand i Newcastle, hvor hans far havde forbindelser, derpå i Königsberg og kom i 1899 til Skt. Petersborg, hvor han disponerede skibene i Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab. Med en god portion erfaring og sprogkundskab i bagagen rejste han i 1904 hjem til Svendborg og stiftede D/S Svendborg med sin far. I 1912 grundlagde Arnold Peter sit eget rederi: D/S Svendborg af 1912. Han blev gift i Missouri i 1910 med Chastine Mc-Kinney, der var født i Kentucky. De fik med tiden fire børn og bosatte sig i København, hvor alle de større dampskibsrederier havde deres kontorer. A.P. Møller fik kontor på Kongens Nytorv. Dampskibene var i Nordeuropæisk fragtfart. Det lykkedes at bringe rederierne gennem første verdenskrig med tab af to skibe. I 1918 startede A. P. Møller Odense Stålskibsværft, hvor rederiet kunne få bygget sine skibe. Han havde de skotske værfter som forbillede. I mellemkrigstiden udvidede han flåden, bl.a. lod han fra 1928 bygge en serie tankskibe til olietransport. Rederierne gik nu ind ”world wide” i søtransport, og man begyndte regulær linjefart mellem USA og Japan. Det første dieselmotorskib ”Leise Mærsk” blev leveret fra Odense Stålskibsværft i 1921. Siden fulgte en række motorskibe.
Portræt af A. P. Møller, fotograf Elfeldt, a.p.møller holding
Ved den tyske besættelse i 1940 blev situation vanskelig. De af rederiernes skibe, som var i international fart, kunne ikke længere disponeres fra København. Løsningen blev, at A.P. Møllers søn, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, blev medejer af rederiet, og han rejste nygift til New York, hvorfra han i løbet af krigen ledede rederiet. De fleste af de to rederiers skibe blev imidlertid beslaglagt af de allierede, og 25 skibe blev sænket. 150 danske søfolk om bord i disse skibe omkom i løbet af krigen.
Efter krigen skete en hurtig genopbygning af rederiet. København blev atter hovedkontor og Odense Stålskibsværft blev flyttet ud fra Odense Kanal og genopstod som Lindøværftet i Odense Fjord. Det åbnede i 1959. Her kunne man få plads til at bygge de stadig større skibe.
Arnold Peter Møller var glad for sejlsport og havde i tidens løb forskellige lystbåde. Her ses han på Øresund ved roret. Bådene blev bygget af tidens dygtigste konstruktører og bådebyggere. Muligvis er det ”Karama”, en tolvmeter, han her styrer. amagerhistorie.
Værdigrundlaget i A.P. Møller var en vigtig del af virksomheden. Men rederiet skilte sig ikke ud fra andre Svendborg-rederier. Vigtigt var det at spare for på den måde at reducere udgifterne. Det gjaldt også om at være pligtopfyldende og omhyggelig, så man havde velfungerende skibe og tilfredse kunder. I 1946 skrev den gamle skibsreder til sin søn: ”Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu. Det bør være et løsen, som går gennem hele organisationen”.
Konservatisme og nationalisme var andre stærke værdier, og A.P. Møller var ikke overraskende konservativ ligesom flertallet af skibsførere og redere. Længere nede i systemet var styrmænd ofte radikale og matroser og fyrbødere socialister eller syndikalister. Nationalfølelsen sad godt fast i generationen efter 1864, og den ytrede sig i stolthed over landet, flaget og kongehuset. Og på den måde var datidens store virksomhedsledere noget andet og mere end blot forvaltere af kapitalmidler, sådan som det ofte ser ud for nutidens virksomheder.
Det med andre værdier end penge kom til udtryk i A.P. Møllerfonden stiftet i 1953. Fonden støtter almennyttige formål. Et af de steder, som har modtaget mange støttemidler, er Sønderjylland og det danske mindretal i Slesvig. Danskhed betød noget fra A.P. Møller. Det kom der en dansk kirke, et dansk gymnasium og et dansk bibliotek ud af i Flensborg. Mange andre tiltag inden for lægevidenskab, nordisk samarbejde og industri og søfart har fonden i tidens løb støttet.
Arnold Peter Møller afgik ved døden i 1965. A.P. Møllers rederier var da Nordens største med 88 skibe, hertil kom Odense Stålskibsværft. Virksomheden beskæftigede over 10.000 ansatte. Med sønnen Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller ved roret fortsatte ekspansionen inden for søfart og skibsbygning, bl.a. satsede man på containerskibe og produktion af containere. Hertil kom at koncernen også gik ind i olieindustri, luftfart og detailhandel. I 2022 er situationen den, at man er vendt tilbage til skibsfarten som kernevirksomhed.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Historiens Aktører” her
[Historie-online.dk, den 10. maj 2022]
