Aprilsnar i medierne

Aprilsnar er ikke kun noget der foregår i de små hjem. Hvert år vrider medierne deres hjerne for at finde på "troværdige" historier at binde seere og lyttere på ærmet. 

I dag er massemedierne også med på aprilsspøgen. Det er et fænomen, der har været kendt i hvert fald siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavnsk avis i 1914 kunne oplyse de forundrede læsere om, at solen havde sovet over sig, og var stået 9 minutter for sent op! 

Netto åbner i Rundetårn!
I dag har de fleste aviser som regel en aprilsnar - en fingeret og temmelig usandsynlig historie - ét eller andet sted i spalterne den 1 april. Ofte har historierne den lille finesse, at datoen 1. april eller ordet ranslirpa (aprilsnar stavet bagfra) indgår. Avisernes aprilsnar har været talrige, men handler som regel "kun" om at narre, ikke at få læserne til at handle. "Politiken" har fx forsøgt at bilde deres læsere ind, at mågerne i Århus (under skraldemandskonflikten) var blevet så talrige at der ikke var føde nok, hvorfor de gik til angreb på mennesker i bedste Hitchcock-stil. Og Berlingeren har påstået, at Netto-kæden ville åbne forretning i Rundetårn.

Aprilsnar i radioen og på web
Radiomediet har også været med på spøgen i en årrække. Fx udsendte Danmarks Radio, dengang det endnu hed Statsradiofonien, som aprilsspøg i 1946 en udsendelse, hvor man besøgte en opfinder. Han hade konstrueret et helt fantastisk apparat, som gjorde det muligt at se, alt hvad der foregik på et hvilket som helst sted i verden.
På web kan man naturligvis have sin aprilsnar liggende på en særlige del af siten, der kun er åben Første April. Det var præcis hvad DR gjorde i 2002. Her havde man angiveligt oprettet en særlig website, hvor personer, der havde lyst til at blive studieværter kunne tilmelde sig og blive castet.  Flere tusinde personer klikkede ind og ville tilmelde sig - men gik altså lige i aprilsnarfælden.