Bondens Allehelgen
Allehelgen var ikke en betydelig dag i bondens festkalender. Og genfærd var der ikke mange af....
Som helligdag blev Allehelgensdag afskaffet ved helligdagsreformen af 26 oktober 1770, men dagen har aldrig haft nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed. Fx er danske genfærd aldrig blevet opfattet som særligt aktive til Allehelgen.
1. november blev skiftedag
Til gengæld havde dagen en anden betydning, idet det i en periode var skiftedag, dvs. den dag hvor tjenestefolk flyttede til en ny plads, og dagen blev opfattet som vinterens første dag. At man skiftede 1. maj og 1. november blev fastslået i en forordning d. 25. marts 1791, tidligere havde efterårets skiftedag ligget til Mikkelsdag, dvs. 29. september. Allehelgensgilder omtales kun meget sjældent, men dagen har været brugt til varsler, fx. om hvorvidt der kunne ventes en streng vinter eller ej. Den, der ønskede at tage varslet, skulle gå ud i skoven og hugge en spån af et bøge- eller birketræ. Var spånen tør, ville vinteren blive mild, var den fugtig, varslede det derimod en hård vinter.
