Historien bag Fars Dag
Ligesom "Mors Dag" er også dagen for fædre en amerikansk opfindelse, og skyldes primært en enkelt persons ønske om at hædre sin far.
Det er mrs. Sonora Louise Dodd fra Spokane i staten Washinigton, der normalr tillægges æren for at have opfundet "Fars Dag" i 1909. Andre holder på, at Grace Clayton fra Fairmot bør have æren på grund af en markering for fædre allerede i 1908.
Første Fars dag i Spokane 1910
Det var imidlertid Sonora Dodds koncept, som takket være hendes egen indsats blev til nutidens "Fars Dag". Hun fik angiveligt ideen til Fars Dag efter at have hørt en Mors dag´s -prædiken i sin kirke i 1909, og valgte juni måned til dagen, fordi hendes far havde fødselsdag i juni. Egentlig skulle det have været på hans fødselsdag, den 5. juni, men af forskellige årsager kunne dette ikke lade sig gøre, og arrangementet måtte udsættes. Bl.a. den lokale afdeling af YMCA (KFUM) og præsteforeningen støttede op omkring ideen, og den første "Fars Dag" fandt sted den 19. juni 1910 i Spokane.
Officiel helligdag i 1972
Foreninger, aviser m.m., som støttede den ligeledes nye "Mors Dag" tog også ideen om en dag for fædre op, og bl.a. Henry Meek, der var præsident for Lions Club i Chicago, meldte sig i 1915 under fanerne, og udfoldede en stor indsats for tanke. Mrs. Dodds idé vandt også genhør på allerhøjeste niveau, idet præsident Wilson fejrede dagen med sin famile i 1916, og i 1925 gav præsident Coolidge sin støtte til stater, der ønskede at markere "Fars Dag". I 1926 blev der dannet en national "Fars Dag"- komite i New York.
Den amerikanske Kongres anerkendte imidlertid først dagen i 1956, i 1966 gjorde præsident Johnson den 3. søndag i juni officiel "Fars Dag" og i 1972 underskrev daværende præsident - Richard Nixon - en erklæring, som gjorde dagen til amerikansk helligdag.
Røde eller hvide roser
Ligesom nelliken oprindeligt var tænkt som blomsten til Mors Dag havde Sonora også tænkt på en blomst til Fars Dag, nemlig rosen. Også hun havde forestillet sig symbolikken med røde blomster for de levende fædre og hvide for de døde.
Charlotte S.H. Jensen
