Hvad er fastelavnsris?

Hvorfor har vi fastelavnsris, og hvordan har riset og dets betydning set ud førhen?

Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. Den mere alvorlige side af sagen er at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var - rent fysisk - at minde børnene om Jesu lidelser.

Ris for frugtbarhed
I 1715 udkom i Lepizig værket "Frauenzimmerlexicon", hvori omtales, at ungkarle og jomfruer "byder hinanden godmorgen" ved at rise op og strø aske på hinanden. En mulig tolkning af denne form for ris handler om frugtbarhed. Ved at slå med de friske grene, hvis knopper er bristefærdige, kan man måske overføre en del af den spirende frugtbarhed til "offeret". Desuden er det én af den form for "drilleskikke", som skaber og vedligeholder relationer mellem mennesker.
I løbet af 1800-årene beyndte man at lunne købe pyntede fastelavnsris, fx med papirsblomster, katte, storke etc. Fra årene omkring århundredskiftet ses også ris på fod, mere beregnede til at stå til pynt end til at rise med.