Menu
Forrige artikel

Småkager

Kategori: Årstidens skikke
Visninger: 35656

Småkager

I dag er småkager en næsten uundværlig del af julen. Især de "traditionelle" former som klejner, pebernødder, brunekager og jødekager

De fleste småkager er imidlertid temmelig unge i den danske jul, og hænger sammen med komfurernes introduktion. Første i sidste halvdel af 1800-årene bliver komfurer almindelige, og med dem muligheden for at bage plade efter plade af småkager.

Brunkagen
I modsætning til julens andre småkager har brunkagen en middelalderlig anknytning. Fra denne periode omtales en art småkage,  "peberkager", som synes at have lignet brunkagen. Krydderisammensætningen i brunkager minder også om den brug af stærke krydderier, som var meget yndet i middelalderen. Hvordan peberkagerne helt konkret så ud, og hvordan de smagte, vides dog ikke.

Jødekager
Jødekager er en anden af julens yndede "traditionelle" småkager. De er, ligesom brunkagerne ret krydrede, med kanel og sukker, og udstykket i rund eller fliget form. Betegnelsen "jødekager" kendes også fra  1700-tallet men betød den gang en slags krydret bollelignende kage med rosiner, som blev forhandlet i jødiske bagerier. 

Klejner
Klejnen er dog alderspræsidenten blandt julesmåkagerne - netop fordi den skal koges i fedt og dermed kan laves i komfurløse husholdninger. Klejnen, hvis navn kommer af det tyske "kleinet" (dvs. klein, lille) har været kendt siden middelalderen. Næstældst er pebernødderne, der går tilbage til 15-1600-årene og i øvrigt tidligere fremstilledes uden hjorttaksalt, hvilket gjorde dem næsten lige så hårde som "rigtige" nødder.

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kalendere
Glögg
Epifania