Menu
Forrige artikel

Mors Dag og blomsterne

Kategori: Årstidens skikke
Visninger: 4717

 

Nelliken var oprindeligt tænkt som den særlige blomst for dagen.

Da Anna Jarvis grundlagde Mors Dag, have hun også besluttet, at nelliken skulle være dagens særlige blomst. Det fremgår bl.a. af et telegram, som hun sendte den 10. maj 1908 til kirken i sin barndomsby, Grafton i West Virginia, i anledningen af den første officielle "Mors Dag"-gudstjeneste. Her henstillede hun, at man på Mors Dag skulle bære et "blomster-mærke", og med telegrammet fulgte 500 hvide nelliker til uddeling blandt menigheden. Året efter bfulgte hun op ved at sende 700 blomster.

Moderskabets dyder
Frk. Jarvis mente, at den hvide nellike symboliserede nogle af moderskabets bedste dyder, så som renhed, trofasthed, ærbarhed, barmhjertighed, kærlighed og skønhed. Efterhånden udviklede amerikanerne en folkelig tradition, som gik ud på, at personer, hvis mødre var live, bar røde nelliker, og de, hvis mødre var døde, bar hvide. Blomsterhandlere og andre handlende var ikke sene til at tage ideen op, - i øvrigt til Anna Jarvis´ store fortrydelse. Hun kæmpede voldsomt imod kommercialiseringen af Mors Dag, og arrangerede moddemonstrationer. Den efterhånden ældre dame skal endda have udtalt, at hun faktisk fortrød at have startet Mors Dag, da hun så hvordan den blev udnyttet.

Charlotte S.H. Jensen

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Mors Dag i Danmark
Historien bag Mors Dag
Mothering Sunday