Menu
Forrige artikel

Gamle gækkevers

Kategori: Årstidens skikke
Visninger: 8669

Jeg sender dig en gave,
tre blomster fra min have
Den første betyder en kæreste god,
Den anden betyder du bliver ham tro,
Den tredje betyder en guldring så skøn,
som du til dit bryllup skal bære i løn.
   

Eksempler på Julius Strandbergvers fra 1870´erne frem til 1900:

Du ved, når man vil gække,
skal man bestandig lægge
en blomst i brevet ved.
Det har jeg gjort du søde,
Gæt - ellers må du bløde,
Du ved jo besked

Postbudet bander i denne tid
De mange breve med spøg og vid,
Han må jo op ad de mange trapper.
Der kommer fler, jo mer´ han rapper.
Det gør mig ondt, thi nu må jeg lave,
vers til den gæk, jeg fandt i min have,
Du skal jo ha´ den min fine ven -
Værsgo, her har du den!

I Morges hos Blomsterkonen
Jeg købte en lille Buket;
Men tænk nu, der har Matronen
behandlet mig mindre honnet.
Hun gav mig et helt Bundt Gække,
og en af dem vil jeg lægge
i Brevet, og sende dem hen,
saa veed De Besked, min Ven

Jeg læste i Gækkeloven nys,
at man kan fortjene et Æg og et Kys,
naar man med Held kan de skønne gække 
saa vil i blød jeg Hovedet lægge
og undrette Dem, kære, om
at hvis der ellers er Lov og Dom
for Gækkeri skal De sikkert bøde
et Kys - til Paaske jeg nok møde."

De mange Forlovelser bringe
lidt Veksling i Tiderne ind,
men Amor paa dunlette Vinge
let flygter fra vaklende Sind
Derfor, kære Lille, lad falde
lidt Stadighed over dig snart,
Hvis ej, er jeg nødt til at kalde
dig Gæk, og det er ikke rart."

Søde smækfede Kokkepige,
der er saa trivelig som nogen.
Husk paa, at det gaar ikke altid
Just paa en Prik efter Kogebogen
. Derfor er det i Dag jeg kommer
med min Blomst, skøndt det ej er Sommer
Derfor er det, at jeg Dem spaar:
Lille Gæk, De blir´ gift i Aar."

Yndige Butikssvend, alle Piger,
elsker Dem, kan de forlange mer?
duftende, krøllet, snørt, ja, man siger
at De er sminket - hu ha jeg be´r.
Denne Gæk, ja De kender Blomstersproget
saa De veed jo nok, at den skal betyde noget  
Modtag den som Tolk for et forelsket Hjerte,
og - for Rimets Skyld - for min søde Smerte"

Sødeste lille Officer
vordende Ridder med meget mer,
modtag min snehvide Blomst med Fred
De er ingen Rørdam, jeg veed.
Elsket du er af en dydig Frøken
Elskoven ender dog tidt i Brøken for naar de tror, du er farlig kæk,
mærker de tidt, at de er en Gæk"

Svarvers:
Brevet det var nydeligt
Deres Bud var Frydeligt.
Skade, at for tydeligt
det blev kendt og tydeligt.
Maa om Kys i Mulkt jeg bede,
Ah - jeg glædes allerede.

Hvorfor dog spilde papir og Blæk,
for at sende mig denne Vintergæk,
naar det hele ikke bedre ender, 
end at jeg præcis Deres Haandskrift kender.
De duer nu ikke til at være Filur,
Hermed sender jeg Gækken retur.

Kære, De skal ikke
flere Gække skikke;
Det skal der lidt Klogskab til.
De er ikke rigtig snild
Gækken ligner Manden,
bliv kønt hos hinanden.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Video: At farve påskeæg
Påskens mad: Nikål og skidne æg
Heksenes påske