Menu
Forrige artikel

80 året for Danmarks befrielse

Kategori: Temaer
Visninger: 705

 

Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, danskerne kunne høre Johannes Sørensen læse det længe ventede budskab op: ” I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig”. Det kom et stykke inde i udsendelsen, men er det, der er blevet stående. Forinden havde lytterne til BBC’s danske udsendelse hørt, om alle de forvirrende rygter, der kendetegnede sammenbruddet.

Hele udsendelsen kan høres her: (https://youtu.be/ajeu5r4eJd8?si=oczRdaYIXbjJnaNe)

2025 bliver på mange måder et særligt år – set med historiske briller. Historie-online vil markere befrielsen med en lang række billeder og fortællinger frem til og med den 12. maj 1945, da feltmarskal Montgomery kørte gennem et jublende København i kong Christian den Tiendes åbne bil.

Feltmarskal Montgomery i kongens bil på vej gennem Strøget i København den 12. maj 1945. (Foto: Frihedsmuseets billedsamling).

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 17. september 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Den blodige oktober 1944
Da politiet blev taget
Angrebet på Aarhus Universitet den 31. oktober 1944